Content area

|
|

Medicinske Nyheder

Forfatter(e)
redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

Vaccination kan reducere risiko for hiv > N ENGL J MED

Vaccination med en kombination af ALVAC-HIV og AIDSVAX er set at reducere risikoen for human immunodeficiency virus type 1 (hiv-1)-infektion moderat, men signifikant hos en gruppe unge med samfundsmæssig hiv-risiko.

Studiet er udgået fra Ministry of Public Health, Nonthaburi, Thailand, og er et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie af fire primende indsprøjtninger af ALVAC-HIV-vaccinen samt to booster-indsprøjtninger af AIDSVAX-vaccinen indgivet til 16.402 frivillige raske mænd og kvinder i alderen 18-30 år. Forsøgsdeltagerne var hovedsagelig heteroseksuelle og blev testet for hiv-1-infektion og tidlig hiv-1-viræmi hver sjette måned i tre år. Det seks måneder lange vaccinationsprogram blev gennemført af 8.197, der fik vaccinerne, og 8.198, der fik placebovacciner. Resultaterne er publiceret early online i New England Journal of Medicine.

Der blev under studiet diagnosticeret hiv-1-infektion hos 51 i vaccinegruppen og 74 i placebogruppen. Vaccineeffektiviteten var 31,2% (95% konfidensinterval: 1,7-51,8; p = 0,04). Vaccination påvirkede ikke niveauet af viræmi eller CD4+ T-celle-antal hos patienter, der fik diagnosticeret hiv-1-infektion.

Niels Obel, Epidemiklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Det er væsentligt at pointere, at effekten af vaccinen er lille og ikke statistisk signifikant målt på studiets primære endepunkt«.

Rerks-Ngarm S, Pitisuttithum P, Nitayaphan S et al. Vaccination with ALVAC and AIDSVAX to prevent HIV-1 infection in Thailand. N Engl J Med 2009;361:10.1056/NEJMoa0908492.

Thiopurinbehandling ved inflammatoriske tarmsygdomme giver øget risiko for lymfom
> LANCET

Patienter, der behandles med thiopuriner for en inflammatorisk tarmsygdom, har en fem gange øget risiko for at udvikle lymfoproliferative sygdomme. Dette er konklusionen på et prospektivt, observationelt kohortestudie publiceret i novembernummeret af Lancet.

Førsteforfatter Laurent Beaugerie fra Hôpital Saint-Antoine, Paris, skriver: »De hyppigst anvendte thiopuriner er azathioprin og dennes metabolit, 6-mercaptopurin. De anvendes på grund af deres immundæmpende egenskaber for at holde patienterne i remission«.

Der blev inkluderet 19.486 patienter med inflammatorisk tarmsygdom (60,3% med Crohns sygdom og 39,7% med colitis ulcerosa eller uklassificeret inflammatorisk tarmsygdom). I alt 680 gastroenterologer rapporterede om immunsuppressiv behandling, tilfælde af cancer og dødsfald i en median opfølgningsperiode på 35 måneder.

Der blev diagnosticeret 23 nye tilfælde af lymfoproliferative sygdomme (et Hodgkins lymfom og 22 non-Hodgkins lymfomer). Derved blev incidensen for lymfoproliferativ sygdom hhv. 0,90, 0,20 og 0,26 per 1.000 patientår for dem, der var i behandling med thiopuriner, de tidligere behandlede og de aldrig behandlede. Hazard ratio var 5,28 for dem, der var i behandling med thiopuriner, i forhold til de aldrig behandlede.

Der sås ikke en øget incidens af lymfoproliferative sygdomme for patienter med inflammatorisk tarmsygdom, der aldrig havde fået thiopuriner, i forhold til almenbefolkningen.

Ole Østergaard Thomsen, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital, kommenterer: »Undersøgelsens resultat bekræfter en mistanke, der tidligere ofte er rapporteret i diverse sammenhænge. Fundet vil formentlig ikke påvirke beslutningen om at iværksætte en veldokumenteret behandling med et thiopurinpræparat til en anerkendt indikation. Patienter, der påbegynder behandling med thiopuriner, skal naturligvis som hidtil informeres om den lille risiko for lymfomudvikling (< 1% på ti år), der synes at være forbundet med behandlingen. Resultater af igangværende undersøgelser forventes at afklare fordele og ulemper ved mono- eller kombinationsterapi med thiopuriner og biologiske antitumornekrosefaktorpræparater ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom«.

INTERESSEKONFLIKTER: Ole Østergaard Thomsen har modtaget foredragshonorar fra Schering-Plough, UCB og Zealand Pharma

Beaugerie L, Brousse N, Bouvier AM et al. Lymphoproliferative disorders in patients receiving thiopurines for inflammatory bowel disease: a prospective observational cohort study. Lancet 2009;374:1617-25.

Varicer kan behandles effektivt med skumsklerosering
> BR J SURG

Ultralydvejledt skumsklerosering er en sikker, hurtig og både teknisk og klinisk effektiv behandling af varicer på vena saphena parva. Det er et minimalt invasivt alternativ til operation ifølge en artikel i novembernummeret af British Journal of Surgery.

Katy A.L. Darvall og medforfattere fra City Hospital, Birmingham, England, beskriver baggrunden for deres studie: »Der er gode data, der viser at skumsklerosering er en god behandling ved varicer på vena saphena magna. Men der er ufuldstændig viden om behandlingen for varicer på vena saphena parva, hvor der ofte er anatomiske variationer, der medfører, at operationsresultatet kan blive ineffektivt og associeret med komplikationer såsom paræstesi og recidiv«.

I studiet blev alle patienter i en given tidsperiode tilbudt enten kirurgi eller skumsklerosering, og alle valgte skumsklerosering. Der indgik 86 patienter (i alt 92 ben), som blev vurderet før indgrebet og en, seks og 12 måneder efter. Indgrebet blev udført ambulant ved ultralydvejledt injicerering af skum i de varikøse vener, og der skulle efterfølgende bæres bandage i 5-10 dage og støttestrømper i tre uger. Varicerelateret livskvalitet blev analyseret ved Aberdeen Varicose Vein Symptom Severity Score (0-100).

Teknisk succes (defineret som okklusion af venen uden refluks) sås hos 91%, og klinisk succes (defineret som ikkesynlige varicer) sås hos 93% efter 12 måneder. Hos tre patienter var resklerosering nødvendig. Der var øget varicerelateret livskvalitet fra mediant 19,0 til 9,7 efter 12 måneder. Den eneste registrerede komplikation var en vena poplitea-trombose, der blev behandlet med antikoagulation.

Niels Bækgaard, Karkirurgisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Metoden er billig og effektiv på kort sigt, men det er foruroligende, at der kan opstå dyb venøs trombose i v. poplitea som følge af selve behandlingen ved lukning af vena saphena parva. Metoden bør undersøges i et randomiseret design over for kirurgi og de andre nye metoder, som det sker med v. saphena magna i en dansk undersøgelse. Indtil vi har 3-5 års resultater, kan skumsklerosering bruges på lige fod med lokal variceresektion«.

Darvall KAL, Bate GR, Silverman SH et al. Medium-term results of ultrasound-guided foam sclerotherapy for small saphenous varicose veins. Br J Surg 2009; DOI: 10.1002/bjs.6755.

Hjemmeblodtryksmåling og adfærdsintervention sænker blodtrykket
> ANN INTERN MED

Ved en kombination af hjemmeblodtryksmåling og telefonisk målrettet adfærdsintervention kan man med en minimal udgift opnå forbedret blodtrykskontrol.

Dette konkluderer forfatterne fra Duke University, USA, bag et studie publiceret i novembernummeret af Annals of Internal Medicine. De sammenligner to patientinvolverende interventioner i et randomiseret, blindet studie, der havde to års opfølgningstid og udgik fra et akademisk sundhedscenter. De kunne inkludere 636 patienter (gennemsn itsalder 61 år, 66% kvinder). Blodtrykket var tilfredsstillende ved forsøgsstart for 73% af patienterne (defineret som < 140/90 for nondiabetikere; < 130/80 for diabetikere).

Patienterne blev randomiseret til enten hjemmeblodtryksmåling (tre gange om ugen), målrettet adfærdsintervention (med telefonisk opkald fra en sygeplejerske to gange om måneden om bl.a. alment velbefindende, bivirkninger af medicin, vægttab, rygning og motion), en kombination af de to interventioner eller til almindelig behandling (kontrolgruppe med blodtrykskontrol hos egen læge).

Andelen af patienter, der havde et tilfredsstillende blodtryk efter 24 måneder var steget med 4,3% i adfærdsinterventionsgruppen, 7,6% i hjemmeblodtryksmålingsgruppen og 11,0% i den kombinerede interventionsgruppe i forhold til dem, der fik almindelig behandling. Den systoliske blodtryksændring i de tre grupper var hhv. +0,6 mmHg, -0,6 mm Hg og -3,9 mm Hg. Samme tendens sås for det diastoliske blodtryk.

Speciallæge i almen medicin Anders P. Munck kommenterer: »Resultaterne er spændende og kan give inspiration til nye veje til forbedring af blodtrykskontrol. I Danmark har kun knap 50% af hypertensionspatienterne i almen praksis tilfredsstillende blodtrykskontrol. I disse år overtager praksispersonalet og specielt sygeplejerskerne i stigende grad blodtrykskontrollerne, så det vil være muligt at etablere forsøgsordninger mhp. at teste, om de amerikanske erfaringer kan overføres til Danmark«.

Bosworth HB, Olsen MK, Grubber JM et al. Two self-management interventions to improve hypertension control: a randomized trial. Ann Intern Med 2009;151:687-95.

Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(49):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer