Medicinske nyheder

Bedre prognose for subgruppe af mammacancerpatienter med iniparib i fase II-forsøg> N ENGL J MED

Et fase II-forsøg har vist, at tillæg af iniparib til kemoterapi forøger responsrate og overlevelse for den subgruppe af mammacancerpatienter, der er tripelnegativ, dvs. østrogenreceptornegativ, progesteronreceptornegativ og ikke har overekspression af HER2 (human epidermal growth factor receptor type 2).

»Effekten kunne opnås, uden at de samlede toksiske bivirkninger blev forøget«, skriver forfatterne fra Baylor Charles A. Sammons Cancer Center, Dallas, USA.

Tripelnegativmammacancer er en aggressiv undergruppe med dårlig prognose. I de maligne celler kan der være defekter i DNA-reparations-mekanismerne, hvorfor der kan ses effekt af præparater, der inhiberer polyadenosindifosfatribosepolymerase som bl.a. iniparib. Forfatterne rapporterer fra et fase II-studie, hvor der indgik 123 patienter med metastatisk tripelnegativ mammacancer, som blev randomiseret til at få lagt iniparib (5,6 mg/kg) oven i behandling med gemcitabin + carboplatin på dag 1, 4 8 og 11 i hver cyklus af 21 dage.

Iniparib plus kemoterapi forøgede andelen af patienter, der opnåede respons, fra 32% til 52% (p = 0,02). Tillæg af iniparib forøgede også den mediane progressionsfri overlevelse fra 3,6 til 5,9 måneder (hazard ratio (HR) for progression 0,59; p = 0,01) og den mediane overlevelse fra 7,7 til 12,3 måneder (HR for død 0,57; p = 0,01). Der var ikke signifikant forskel imellem grupperne i forhold til bivirkninger.

Dorte L. Nielsen, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Resultatet er meget lovende. Desværre har Sanofi-Aventis i en pressemeddelelse den 27. januar 2011 oplyst, at iniparib i et fase III-forsøg i samme patientgruppe ikke har den forventede effekt og således ikke øger hverken progressionfri eller samlet overlevelse for den samlede patientpopulation (primære effektmål). En subgruppeanalyse har dog vist, at patienter i anden- og tredjelinjebehandling har længere tid til progression og lever længere«.

O'Shaughnessy J, Osborne C, Pippen JE et al. Iniparib plus chemotherapy in metastatic triple-negative breast cancer. N Engl J Med 2011;364:205-14.

Incidensen af kønsvorter falder efter indførelse af kvadrivalent HPV-vaccine
> LANCET INFECT DIS

Effekten af human papillomvirus (HPV)-vacciner har primært været vist i kliniske studier, men i dette første studie på populationsniveau kan det ses, at efter vaccinen blev indført i Australien, er antallet af kønsvorter hos unge kvinder blevet næsten halveret.

Australien indførte i juli 2007 gratis vaccination af 12-26-årige kvinder med den kvadrivalente HPV-vaccine. Denne dækker HPV type 6 og 11, som er de vira, der forårsager op mod 90% af kønsvorter. På otte centre for seksuel sundhed blev der i 2004-2009 indsamlet data fra alle nye patienter (n = 112.083) om kønsvorter, HPV-vaccinations-status og seksuel adfærd. Studiet er publiceret i Lancet Infectuous Diseases af Basil Donovan fra University of New South Wales, Sydney.

Der var 9.867 tilfælde af kønsvorter (9% af nye patienter). Efter opstart af vaccinationsprogrammet sås der et fald i antal diagnosticerede kønsvorter hos unge kvinder (59%; p for trend < 0,0001), idet der var 11,7% før 2007 mod 4,8% efter 2007. Der sås ikke et fald for kvinder, der ikke fik tilbudt vaccination, såsom nytilflyttere til Australien eller kvinder over 26 år. Der var heller ikke færre kønsvorter hos homoseksuelle mænd, men derimod faldt antallet hos heteroseksuelle mænd fra 12,3% til 8,9% (28%; p for trend < 0,0001). I 2009 angav 65,1% af kvinder, der kunne tilbydes vaccination, at de var vaccinerede.

Jan Blaakær, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, samt Aarhus Universitet, kommenterer: »Kønsvorter er ofte vanskelige at behandle effektivt, kan have store konsekvenser for det enkelte individ og er også for samfundet behæftet med meget store omkostninger, idet behandlingen tidligere er vist at beløbe sig til ca. 60 mio. kr. årlig. Det er derfor glædeligt, at der nu foreligger et studie, der så klart dokumenterer effekten af forebyggelse ved vaccination mod HPV 6 og 11«.

Interessekonflikter: Jan Blaakær er medlem af advisory board i Sanofi Pasteur, MSD.

Donovan B, Franklin N, Guy R et al. Quadrivalent human papillomavirus vaccination and trends in genital warts in Australia: analysis of national sentinel surveillance data. Lancet Infect Dis 2011;11:39-44.

Kost med øget protein er bedre til at forblive slank
> N ENGL J MED

For personer, der har opnået et vægttab, bevares det bedst ved en forøgelse af protein i kosten og en reduktion i glykæmisk indeks. Dette viser et multicenterstudie udgående fra blandt andet Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

»Der var færre deltagere, der gik ud af studiet, blandt dem, der spiste proteinrig kost med lavt glykæmisk indeks« finder Thomas Meinert Larsen og medforfattere: »Det glykæmiske indeks afspejler kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret, således at ved et lavt glykæmisk indeks stiger blodsukkeret langsommere og til et lavere niveau. Proteiner mætter endvidere langt bedre end kulhydrat og fedt«.

I alt 938 overvægtige voksne fra otte europæiske lande blev inkluderet. De skulle ved en lavkaloriekost opnå et vægttab på mindst 8%, hvilket 773 formåede (gennemsnitligt vægttab 11,0 kg). Derefter blev deltagerne randomiseret til en af fem kostformer over en 26-ugers periode bestående af kombinationer af højt eller lavt proteinindhold og højt eller lavt glykæmisk indeks eller en kontrolkost. Der var 71% af deltagerne, der gennemførte interventionen.

Det var kun ved kombinationen af lavt protein og højt glykæmisk indeks, at der sås en signifikant vægtøgning efter det første vægttab (1,67 kg, 95%-konfidensinterval 0,48-2,87 kg). Vægttabet blev bedst bevaret ved højproteinkost, idet vægtøgning var 0,93 kg mindre i grupperne, der fik højproteinkost, sammenlignet med lavproteinkost (p = 0,003). Der var også en 0,95 kg mindre vægtøgning i grupperne, der fik en lav-glykæmisk indeks-kost, i forhold til høj-glykæmisk indeks-kost (p = 0,003).

Søren Toubro, Klinik for Ernæringsforskning, Universitetsparken, Roskilde, kommenterer: »Risikoen for vægtøgning er mest markant efter et forudgående vægttab; denne undersøgelse viser, at 25-30% øgning af kostens proteinindhold blandt moderat overvægtige betyder 1,5 kg mere i bevaret vægttab. Da selv små vægtændringer har betydning for komplikationer, tillader jeg mig venligst at anbefale, at fundet inkluderes i den kommende revidering af de officielle kostråd«.

Larsen TM, Dalskov S-M, van Baak M et al. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med 2010;363:2102-13.

Er det rigtigt at give alle, der skal kolecystektomeres, antibiotika?
> COCHRANE DATABASE SYST REV

Ved åben kolecystektomi er der vist gavnlig effekt af profylaktiske antibiotika, men det er ikke klart, om en opvejning af fordele og ulemper giver en lignende gavnlig effekt ved laparoskopisk kolecystektomi.

»I dette systematiske review finder vi ikke tilstrækkelig evidens for at støtte eller afvise brugen af antibiotika for at nedsæt te risiko for infektioner i lavrisikopatienter, der undergår elektiv laparoskopisk kolecystektomi«, skriver forfatterne fra School of Medicine-Universidad de La Sabana, Colombia.

Til studiet blev der inkluderet 11 randomiserede, kliniske studier, der sammenlignede præoperativ peroral eller intravenøs antibiotikaprofylakse vs. placebo eller ingen profylakse. Der indgik i alt 1.664 patienter, som skulle undergå elektiv laparoskopisk kolecystektomi, og de fik enten cefuroxim, cefazolin, cefotetan, cefotaxim eller ceftriaxon. Populationen var selekteret således, at hovedparten af deltagerne havde en lav anæstesiologisk risiko, lav frekvens af komorbiditet, lav risiko for konvertering til åben kirurgi og lav risiko for infektiøse komplikationer.

Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem antibiotikaprofylakse og ingen profylakse i andelen af sårinfektioner (oddsratio (OR): 0,87; 95%-konfidensinterval (KI): 0,49-1,54). Der var således 2,7% (24 ud af 900) af patienterne i profylaksegruppen, der fik sårinfektion, mod 3,5% (25 ud af 764) i ikkeprofylaksegruppen. Der var heller ikke forskel i andelen af ekstraabdominale infektioner (OR: 0,77; 95%-KI: 0,41-1,46).

Hans Jørn J. Kolmos, Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Odense Universitetshospital, samt Syddansk Universitet, kommenterer: »Review'et siger intet om effekten af antibiotikaprofylakse i risikogrupperne, hvor den potentielle nyttevirkning er størst. Her er det fortsat op til kirurgen at handle efter bedste skøn, indtil vi får nogle undersøgelser, som giver et bedre beslutningsgrundlag«.

Sanabria A, Dominguez LC, Valdivieso E et al. Antibiotic prophylaxis for patients undergoing elective laparoscopic cholecystectomy. Cochrane Database Syst Rev 2010;12:CD005265.