Content area

|
|

Medicinske nyheder

Forfatter(e)
redigeret af Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dk

Profylaktisk antibiotika er effektivt ved prostatabiopsi> Cochrane Database Syst Rev

Ved transrektal prostatabiopsi er antibiotikaprofylakse effektivt til at forhindre udvikling af infektiøse komplikationer. »Vores Cochraneanalyse viser, at alle endemål, der er blevet analyseret i studierne, var til fordel for brug af antibiobikaprofylakse«, skriver Emerson L. Zani et al fra State University of Campinas, São Paulo, Brasilien, og eksemplificerer: »Ved brug af antibiotikaprofylakse fik 3,9% bakteriuri mod 14,8% uden profylaktisk antibiotika«.

Til undersøgelsen indgik randomiserede, kontrollerede studier (n = 19) med i alt 3.599 mænd, der fik transrektal prostatabiopsi og profylaktisk antibiotika eller placebo/ingen behandling.

Der var ni studier, hvori man undersøgte antibiotika vs. placebo/ingen behandling, og i disse var alle parametre til fordel for profylaktisk antibiotika. Dette var bl.a. bakteriuri (risk ratio (RR): 0,25; 95% konfidens-interval (KI): 0,15-0,42), bakteriæmi (RR: 0,67; 95% KI: 0,49-0,92), feber (RR: 0,39; 95% KI: 0,23-0,64), urinvejsinfektion (RR: 0,37; 95% KI: 0,22-0,62) og indlæggelser (RR: 0,13; 95% KI: 0,03-0,55).

Der var flere typer antibiotika, der var effektive som profylakse, dog var quinoloner det bedst undersøgte. I syv studier blev der undersøgt kort behandling (en dag) vs. lang behandling (tre dage). Lang behandling gav kun signifikant bedre udfald for bakteriuri (RR: 2,09; 95% KI: 1,17-3,73) i forhold til kort behandling. Der sås ikke signifikante forskelle afhængigt af administrationsvej, det være sig peroral, intramuskulær eller intravenøs administration. Bivirkninger af antibiotikaen var ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Bettina Nørby, Urologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Fredericia, kommenterer: »Undersøgelsens resultater støtter dansk praksis og de nyligt udgivne danske retningslinjer, der anbefaler brug af antibiotikaprofylakse ved transrektal prostatabiopsi. I de europæiske guidelines fra 2011 anbefales ciprofloxacin som førstevalg (evidens grad 1b), uden at timing og varighed af profylaksen adresseres«.

Zani EL, Clark OAC, Netto Jr NR. Antibiotic prophylaxis for transrectal prostate biopsy. Cochrane Database Syst Rev 2011;5:CD006576.

Peroralt og intratympanisk steroid er næsten lige godt til idiopatisk pludseligt høretab
> JAMA

Idiopatisk pludseligt opstået sensorineuralt høretab har været behandlet med oral kortikosteroid i mere end 30 år, men nyligt er mange blevet behandlet med intratympanisk steroidbehandling.

Hvilken behandling der er bedst vurderes i et studie ved Steven D. Rauch et al fra Harvard Medical School.

»Vi kan konkludere, at intratympanisk steroid er noninferiort til oral prednisolon til at genetablere hørelsen. Omkostningerne ved oral vs. intratympanisk steroidbehandling er markant forskellige, og komfort og belejlighed taler for oral prednisolon«, skriver forfatterne, der dog anfører: »Intratympanisk behandling kan være et egnet alternativ ved medicinske kontraindikationer til oral prednisolon«.

Studiet er et prospektivt, randomiseret non inferiority studie udgående fra praktiserende otologer, hvor 250 patienter med unilateralt sensorineuralt høretab 50 dB med under 14 dages anamnese indgik. Deltagerne fik enten oral prednisolon 60 mg/dag i 14 dage med fem dages aftrapning eller fire doser methylprednisolon 40 mg/ml i mellemøret.

I gruppen, der fik oral steroid, bedredes høretabet efter to måneder med 30,7 dB sammenlignet med 28,7 dB i gruppen, der blev behandlet intratympanisk.

Therese Ovesen, Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Studiet underbygger de danske retningslinjer med oral steroid som det primære valg i behandlingen af idiopatisk pludseligt høretab, mens intratympanisk administration kun tilbydes i særlige tilfælde. Undersøgelsen er imidlertid ikke optimalt designet, idet halvdelen af de intratympanisk behandlede patienter forinden havde fået 2-3 dages oral steroid«.

Rauch SD, Halpin CF, Antonelli PJ et al. Oral vs. intratympanic corticosteroid therapy for idiopathic sudden sensorineural hearing loss. JAMA 2011;305:2071-9.

Immigranter kan screenes mere effektivt for latent tuberkulose
> Lancet Infect Dis

Et stigende antal tilfælde med tuberkulose i England har været tilskrevet immigranter. En gruppe forskere fra Imperial College London har udført en omkostnings-effektivitet-analyse og finder: »Screening for latent tuberkuloseinfektion kan gennemføres økonomisk effektivt så et betydeligt antal tilfælde af aktiv tuberkulose kan forhindres«.

Demografiske data fra 2008-2010 og testresultater af interferon-ã-release assay (IGRA) som screening af immigranter under 35 år blev analyseret. I alt 245 ud af 1.229 immigranter (20%) havde latent tuberkulose. Dette var hyppigere ved øget incidens af tuberkulose i oprindelseslandet (p = 0,0006), hos mænd (p = 0,046) og med stigende alder (p < 0,0001). Oprindelseslande med særlig høj incidens var lande i Afrika syd for Sahara og det indiske subkontinent.

Ved den aktuelle engelske screeningspolitik identificerede man kun 29% (72/245) alle personer med latent tuberkulose. I øjeblikket screenes immigranter fra lande med en incidens over 40/100.000/år med røntgen af thorax til at detektere aktiv sygdom. Ved at screene personer fra lande med incidens på 150 med IGRA kunne man finde 92% (226/245), med ekstraudgifter vurderet som beskedne (20.818 GBP).

Pernille Ravn, Infektionsmedicinsk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Flere studier har vist, at risiko for latent tuberkulose øges med alderen, men i det aktuelle studie inkluderes der ikke personer over 35 år, fordi man i Storbritannien mener, at bivirkningerne ved forebyggende behandling er større end den gavnlige effekt, og dette er en svaghed. I Danmark anvendes quantiferontest endnu primært til smitteopsporing hos personer, der er Calmette (BCG)-vaccinerede, og til screening for latent tuberkulose hos patienter, der skal i immunsuppressiv behandling. Ca. 60% af danske tuberkulosepatienter kommer fra lande med høj tuberkuloseforekomst, men ikke alle bliver systematisk screenet, og spørgsmålet er, om man med baggrund i den nye epidemiologiske viden om, hvem der har latent tuberkulose, og dermed er i risiko for at udvikle tuberkulose, ville kunne planlægge en mere målrettet indsats i Danmark«.

Pareek M, Watson JP, Ormerod LP et al. Screening of immigrants in the UK for imported latent tuberculosis: a multicentre cohort study and cost-effectiveness analysis. Lancet Infect Dis 2011;11:435-44.

Indlæg i skoene nedsætter ikke smerter ved slidgigt i knæet
> BMJ

Aflastning af symptomgivende ledkammer kan opnås bl.a. ved fodtøjsindlæg. I et studie publiceret i British Medical Journal vurderes det, om et lateralt kileindlæg i skoene sammenlignet med flade indlæg kan forbedre symptomer og kan forsinke den strukturelle progression af osteoartritis medialt i knæet.

Forfatterne fra University of Melbourne, Australien, mener, at deres studie har kliniske konsekvenser, i den forstand at mange guidelines anbefaler disse indlæg, men at deres og andre randomiserede, kontrollerede studier ikke viser en effekt på s ymptomer, på trods af at der er klare biomekaniske fordele, idet byrden på den mediale del af knæet reduceres.

I det foreliggende randomiserede, kontrollerede studie indgik 200 deltagere over 50 år med klinisk og radiografisk mild til moderat medial knæosteoartritis. De skulle bilateralt bære et fuldlængde fladt eller 5 lateralt indlæg i deres egne sko i 12 måneder. Deltagerne blev oplyst om, at to indlæg blev sammenlignet, men ikke om hypotesen. De blev vurderet blindet ved udgangspunktet og ved 12 måneder med en symptomatisk score og ved magnetisk resonans-skanning.

Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne mht. overordnet smerte (-0,3 point på en 11 points numerisk skala). Der var heller ikke forskel i medial tibial bruskvolumen (-0,4 mm3; 95% konfidens-interval fra -15,4 til 14,6). Med hensyn til ændringer i sekundære udfald var der ikke signifikante forskelle, disse inkluderede bl.a. funktion, ledstivhed og sundhedsrelateret livskvalitet.

Claus Emmeluth, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Der er således i dette arbejde ikke evidens for anvendelse af kileindlæg i behandling af let til moderat knæledsartrose«.

Bennell KL, Bowles K-A, Payne C et al. Lateral wedge insoles for medial knee osteoarthritis: 12 month randomised controlled trial. BMJ 2011;342:d2912.

Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(25):
Blad nummer: 

Right side

af Konrad Melonik | 15/08
3 kommentarer
af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer