Medicinske nyheder

Karakteristika ved infektion efter grå stær-operation

> Am J Ophthalmol

Hvilke patienter der udvikler infektion i form af endoftalmitis efter kataraktkirurgi, afdækkes i et studie fra American Journal of Ophthalmology.

Forfatterne fra Bascom Palmer Eye Institute, University of Miami, USA, har udført et retrospektivt konsekutivt studie af patienter behandlet i 2000-2009 for dyrkningsverificeret endoftalmitis efter kataraktkirurgi. Der blev defineret to grupper: akut og forsinket indsættende endoftalmitis (over eller under seks uger efter kirurgi).

Der kunne inkluderes i alt 118 patienter, hvoraf 26 havde forsinket indsættende og 92 akut indsættende endoftalmitis. De to tilstande var forskellige, idet synsskarphed var 5/200 hos 31% af patienterne med forsinket indsættende endoftalmitis mod 89% ved den akut indsættende infektion. Andelene, der havde hypopyon, var hhv. 46% og 80%.

Der var også forskelle imellem grupperne, vedr. hvilke patogener der hyppigst blev identificeret, idet det hhv. var Propionibacterium acnes (11/26) vs. koagulasenegative stafylokokker (57/92).

I tilfælde med forsinket indsættende endoftalmitis blev den intraokulære linse fjernet eller udskiftet i 19/26 tilfælde (73%). Af disse 19 cases var der 13, der opnåede et syn på 20/100.

Anne Katrin Sjølie, Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Endoftalmitis efter kataraktoperation optræder i ca. 1/1.000 operationer, men er akut synstruende og kræver akut behandling. Studiet fra Bascom Palmer viser, at prognosen er dårligst, hvis endoftalmitis optræder ,akut`, ofte forårsaget af koagulasenegative stafylokokker. Artiklens resultater understreger vigtigheden af at henvise nyligt kataraktopererede patienter med symptomer som smerter, synsnedsættelse og rødt øje til øjenlæge«.

Shirodkar AR, Pathengay A, Flynn Jr HW et al. Delayed- versus acute-onset endophthalmitis after cataract surgery. Am J Ophthalmol 2012:10.1016/j.ajo.2011.08.029.

Smerter lindres for småbørn, når de får sut

> Cochrane Database Syst Rev

Der er evidens for, at ikkefarmakologiske interventioner som at få sut og at blive holdt lindrer smerte for spædbørn, der skal gennemgå smertefulde procedurer, finder en gruppe forfattere fra York University, Toronto, Canada.

Til Cochranestudiet blev der undersøgt ikkefarmakologiske interventioner rettet mod børn op til tre år gamle til akut smertelindring. Der kunne inkluderes 51 randomiserede, kontrollerede studier med 3.396 deltagere, hvor alle studier skulle have en sammenlignende gruppe, der ikke fik behandling. Undtaget fra analysen var modermælk, sukkervand og musik. De hyppigst undersøgte procedurer var blodprøvetagning på hæl og nålestik. Objektive adfærdsmæssige responser på smerte blev vurderet, f.eks. ansigtsudtryk og længde af gråd. Effekten blev målt ved standardiseret gennemsnitlig forskel (SMD) og blev anset som effektiv, når SMD og de to konfidensintervalarme var i det negative interval.

Den største effekt på smerterespons var at få en sut, hvilket for præterme gav en SMD på -0,42 og for neonatale på -1,45. »Kænguru«-hud-til-hud-kontakt gav en SMD på -1,12, svøben/faciliteret putning på -0,75 og at holde/vugge også en SMD på -0,75.

Evidensen var mest udtalt for for tidligt fødte og neonatale børn.

Arne Høst, Børneafdelingen, Odense Universitetshospital, kommenterer:

»Undersøgelsens resultater understøtter det videnskabelige grundlag for den praksis, der er etableret i de seneste årtier på danske børneafdelinger vedrørende forebyggelse og behandling af smertereaktioner hos både præmature og mature nyfødte børn«.

Riddell RRP, Racine NM, Turcotte K et al. Non-pharmacological management of infant and young child procedural pain. Cochrane Database Syst Rev 2011;10:CD006275.

Coenzym Q10 kan gavne Parkinsonpatienter

> Cochrane Database Syst Rev

Coenzym Q10 er i in vitro- og in vivo-modeller set at beskytte det nigrostriatale system, som er dysfungerende ved Parkinsons sygdom. Og i kliniske studier ses dagligt indtag af coenzym Q10 at have en positiv indvirkning på graden af funktionsnedsættelse i hverdagen ifølge et Cochranestudie publiceret af Wang et al fra Chinese PLA General Hospital, Kina.

Baggrunden for effekten skal være, at der ved Parkinsons sygdom er mitokondriedysfunktion, og at coenzym Q10 som en antioxidant kan påvirke mitokondriers rolle i celledød/apoptose og dermed interferere med progression af sygdommen.

I studiet indgik patienter over 30 år med tidligt og mellemstadie af Parkinsons sygdom (n = 452). Fire randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede studier kunne inkluderes.

Der sås en forbedring i activities of daily living målt ved UPDRS (Unified Parkinson's Disease Rating Scale), idet der ved et indtag af coenzym Q10 på 1.200 mg/dag vs. placebo i 16 måneder var en vægtet gennemsnitlig forskel på -3,12 (95% konfidens-interval -5,88 til -0,36). For totale og andre subscorer af UPDRS var effekten af coenzym Q10 mindre entydig.

Der var en ikkesignifikant tendens mod en let øget risiko for faryngitis og diare ved coenzym Q10 vs. placebo (risk ratio hhv. 1,04 og 1,39). Der var ikke forskel i andel af patienter, der udgik på baggrund af bivirkninger mellem grupperne.

Lene Wermuth, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Resultatet af Cochranestudiet viser fortsat stor klinisk usikkerhed ved behandling med coenzym Q10 til patienter med Parkinsons sygdom, om dette har forebyggende effekt på udviklingen af sygdommen, idet kun et randomiseret studie med langtidsbehandling [16 mdr.] af højdosis-Q10 [1.200 mg] viser lidt effekt. Man bør derfor afvente yderligere studier, før behandlingen kan anbefales i Danmark, hvorfor denne heller ikke er beskrevet i Danmodis' kliniske Vejledning for Parkinsons sygdom [www.danmodis.dk]«.

Liu J, Wang L, Zhan S-Y et al. Coenzyme Q10 for Parkinson's disease. Cochrane Database Syst Rev 2011;12:CD008150.

Nyt alternativ ved behandling af neglesvamp

> Br J Dermatol

50% af alle neglesygdomme udgøres af neglesvamp, onykomykose, som findes hos op imod 20% af befolkningen. Posaconazol er et muligt nyt behandlingsalternativ ved onykomykose, ifølge et studie publiceret early online i British Journal of Dermatology. »Da det ældre præparat terbenafin er billigere tilgængeligt, kan posaconazol anvendes som andetvalg og ved refraktære infektioner«, skriver forfatterne fra University of Alabama, Birmingham, USA.

Studiet var et fase 2B-, randomiseret, placebo- og aktivkontrolleret, parallelgruppe-, investigatorblindet multicenterstudie. Forfatterne inkluderede 218 patienter i alderen 18-75 år, som havde dyrkningspositiv neglesvamp med dermatofytter. Deltagerne blev randomiseret til et af seks behandlingsregimer: 1-3) posaconazol oral suspension i 24 uger i en dosis på enten 100, 200 eller 400 mg 1, 4) posaconazol 400 mg 1 i 12 uger, 5) terbinafintabletter 250 mg 1 i 12 uger, eller 6) placebo i 24 uger. Behandlingsresultatet blev opgjort efter 48 uger som både negativ mykologi (mikroskopi med kaliumhydroxid og negativ dyrkning) samt klinisk normalisering af neglen.

Alle posaconazolbehandlingsarme havde en signifikant bedre andel af patienter med komplet helbredelse efter 48 uger i forhold til placebo. Andelen af patienter med komplet helbredelse var højest for posaconazol 200 ml/24 uger (54,1%) og 400 mg/24 uger (45,5%). Ved en dosis på 400 mg posaconazol og behandlingsvarighed på kun 12 uger var der kun 20%, der blev komplet helbredt, mens dette forekom for 37% i behandling med terbinafin.

Posaconazol var godt tolereret. Der var syv patienter i posaconazolbehandling, der udgik, da der var asymptomatisk forhøjede levertal.

Ditte Marie Saunte, Dermato-venerologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Et interessant studie. Det bemærkes, at prosaconazol ikke er signifikant bedre end terbinafin, men kræver dobbelt så lang behandlingstid og er dyrere. Kunne få en plads ved behandlingssvigt eller ved nondermatofytonykomykose, såfremt flere studier understøtter dette«.

Interessekonflikter: DM Saunte har fået honorering for undervisning/betalt kongres-udgifter af Galderma, Medinor A/S, Schering-Plough, Swedish Orphan, LEO pharma og Pfizer.

Elewski B, Pollak R, Ashton S et al. A randomized, placebo- and active-controlled, parallel-group, multicentre, investigator-blinded study of four treatment regimens of posaconazole in adults with toenail onychomycosis. Br J Dermatol 2012:10.1111/j.1365-2133.2011.10660.x