Medicinske nyheder

Opgørelse over, hvor hyppigt eutanasi forekommer i Holland

> Lancet

Siden 2002 har der, efter nøje fastsatte regler, i Holland været lovmæssig hjemmel for eutanasi og lægeassisteret selvmord. Dette har ifølge forfatterne medført en relativt gennemskuelig praksis. »Det har også medført et svagt fald i hyppigheden af eutanasi fra 1990 til 2010«, skriver forfatterne fra Vu University Medical Center, Amsterdam, Holland.

Resultaterne er baseret på nationale dødsårsagsregistre i 1990, 1995, 2001, 2005 og 2010. Der blev til det aktuelle studie sendt spørgeskemaer til læger, der havde indberettet dødsfaldene (2010: 8.496 dødsfald), og dette var på niveau med, hvad der var blevet udsendt i de foregående år. Responsrate var 74%.

I 2010 var 2,8% af alle dødsfald i Holland en følge af eutanasi (95% konfidens-interval 2,5-3,2). Dette var en højere andel end i 2005 (1,7%), men på samme niveau som i 2001 og 1995. Fordelingen af køn, alder og diagnoser var stabil over perioden.

I 2010 blev 77% af alle tilfælde af eutanasi eller lægeassisteret selvmord (3.136 ud af 4.050) rapporteret til en overvågningskomite. At et liv blev afsluttet, uden at der var en eksplicit patientanmodning, forekom i 2010 mindre hyppigt end tidligere (hhv. 0,2% vs. samlet 0,8% i 2001, 1995 og 1990). Kontinuerlig dyb sedation, indtil døden indtraf, forekom hyppigere i 2010 end i 2005 (hhv. 12,3% vs. 8,2%). I 2010 var 18 dødsfald et resultat af, at patienten besluttede sig for at ophøre med at spise og drikke for at dø, og i syv tilfælde havde patienten fremsat et ønske om eutanasi, som ikke var blevet efterkommet.

Ole Hartling, Nuklearmedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, kommenterer: »Det er også tidligere rapporteret, at der rent antalsmæssigt ikke har været tale om en glidebane i Holland i årenes løb, når det gælder eutanasi. Men i den hollandske debat er der en stigende accept af også at give eutanasi til patienter, der ikke selv kan bede om det, men hvor omgivelserne finder det rigtigt. Jeg er ikke i tvivl om, at Danmarks fastholdelse af, at eutanasi ikke skal være lovligt, beskytter både patienter og læger mod mange af de problemer, som også denne artikel illustrerer«.

Onwuteaka-Philipsen BD, Brinkman-Stoppelenburg A, Penning C et al. Trends in end-of life practices before and after the enactment of the euthanasia law in the Netherlands from 1990 to 2010: a repeated cross-sectional survey. Lancet 2012;380:908-15.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22789501.

Mykobakterier kan forårsage hudinfektion hos tatoverede

> N Engl J Med

I januar 2012 blev der i Rochester for første gang rapporteret udbrud af Mycobacterium chelonae af en dermatolog, som havde konstateret bakterien i forbindelse med tatoveringer. Omfang, årsag og transmissionsform blev undersøgt, og infektionskilde fandtes at være en forudblandet farve. Studiet fra New England Journal of Medicine beskriver den ellers sjældne årsag til hudinfektion.

Der indgik 19 personer, som fik konstateret et persisterende, eleveret, erytematøst udslæt i et tatoveret område inden for tre uger efter tatoveringen, som i alle tilfælde var foretaget af den samme tatovør. Hudbiopsier fra 17 af patienterne viste abnormiteter hos alle, og for 14 kunne der isoleres M. chelonae. Mykobakterien blev konfirmeret ved DNA-sekventering, og der kunne ved elektroferese ses samme mønster i 11 isolater.

Samme isolat blev genfundet i en ud af tre uåbnede flasker med den grå forudblandede farve, som var blevet anvendt. Der var 18 af patienterne, der blev behandlet relevant antibiotisk med et makrolid samt evt. doxycyclin, og tilstanden bedredes over en varierende periode.

Studiet af Kennedy et al fra University of Rochester Medical Center, New York, USA, medførte, at farven blev tilbagekaldt af forhandleren. De hygiejniske forhold hos tatovøren var uden anmærkninger.

Anne Kjerulf, Central Enhed for Infektionshygiejne, Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut, kommenterer: »Der har i de senere år været rapporteret om flere udbrud i Europa og USA af hudinfektioner forårsaget af atypiske mykobakterier efter tatovering, men dette udbrud er det hidtil største. Disse udbrud skyldes fortynding af tatoveringsfarver - enten hos producenten eller hos tatovøren - med usterilt vand. CDC [Center for Disease Control] anbefaler derfor i en ny rapport, at tatoveringsfarve så vidt muligt ikke fortyndes, men hvis dette er nødvendigt, skal der anvendes sterilt vand hertil«.

Kennedy BS, Bedard B, Younge M et al. Outbreak of Mycobacterium chelonae infection associated with tattoo ink. N Engl J Med 2012;367:1020-4.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22913660.

Hvor lang tid et rekonstrueret forreste korsbånd holder

> Am J Sports Med

Rekonstruktion af det anteriore cruciate ligament (ACL) ses i en kohorte at holde hos 89% af patienterne efter 15 år. Der var mindst sandsynlighed for, at det rekonstruerede korsbånd var intakt for mænd, og hvis der var ACL-ruptur hos andre i familien. Og så var der blandt deltagerne kun 86%, der havde et intakt kontralateralt ligament.

Forfatterne fra North Sydney Orthopaedic and Sports Medicine Centre, Australien, har gennemgået ACL-rekonstruktioner (n = 755) foretaget ved en enkelt kirurg i et enkelt center i perioden 1993-1994. Rekonstruktionen var foretaget ved en endoskopisk enkeltincisionsteknik med autolog graft, enten autolog knoglepatellar sene-knogle-graft eller med en hamstringssene-graft og metalfiksation. Information blev indsamlet enten ved et telefoninterview eller et

e-mail-baseret spørgeskema, og 89% deltog.

ACL-graft'en var intakt for hhv. 95%, 93%, 91% og 89% efter to, fem, ti og 15 år. For det kontralaterale ligament sås der en øget risiko for primær ruptur, idet dette var intakt for hhv. 97%, 93%, 90% og 87%.

Overlevelse af ACL-graft'en sås hyppigere hos kvinder, idet der efter 15 år var 87% af mændene, der havde en intakt graft, mod 94% af kvinderne (p = 0,007). Hvorvidt der var en familieanamnese med ACL-skade, influerede også på, om ACL-graft'en holdt, idet dette var tilfældet for 85% med ACL-ruptur i familien mod 91% af dem, hvor der ikke var andre familiemedlemmer med ACL-ruptur (p = 0,034).

Den anvendte metode påvirkede ikke resultatet (88% vs. 91%; p = 0,149). Der var 73% af patienterne, der rapporterede at dyrke sport i samme omfang som før indgrebet, og 51% dyrkede stadig hård eller meget hård fysisk aktivitet efter 15 år.

Michael R. Krogsgaard, Idrætskirurgisk Enhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Dette studie bekræfter, at der er mange faktorer, som har betydning for risikoen for at pådrage sig en korsbåndsskade og for at få et godt resultat efter rekonstruktion. I Danmark forskes der på internationalt niveau i at identificere disse forhold og at finde profylaktiske tiltag, der nedsætter risikoen«.

Bourke HE, Salmon LJ, Waller A et al. Survival of the anterior cruciate ligament graft and the contralateral ACL at a minimum of 15 years. Am J Sports Med 2012;40:1985-92.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22869626.

Mange unge med diabetes har retinopati

> Diabet Med

Diabetisk retinopati blandt unge findes ikke sjældent, på trods af fremskridt i diabetesbehandlingen.

»Vi har undersøgt en gruppe af amerikanske unge med forskellig racemæssig og etnisk herkomst, og særligt blandt unge tilhørende minoriteter og med type 2-diabetes er der en høj andel med retinopati«, skriver forfatterne fra University of North Carolina at Chapel Hill, USA.

Studiet fra Diabetic Medicine er et pilotstudie med 222 personer. Der indgik patienter med type 1-diabetes - hvor 79% var non-hispanic hvide, og 21% var af anden etnisk herkomst - og patienter med type 2-diabetes, hvor 28% var non-hispanic hvide, og 72% var af anden herkomst. Alle havde haft diabetes i over

fem år (gennemsnitligt 6,8 år) og havde fået stillet diagnosen, før de fyldte 20 år. Øjenundersøgelsen foregik ved nonmydriatisk retina-fotografering af begge øjne.

Blandt unge med type 1-diabetes var der diabetisk retinopati for 17%. Blandt deltagere med type 2-diabetes var andelen 42% (oddsratio 1,50; p = 0,40 efter justering for alder, varighed, køn, etnicitet, forældreuddannelse og HbA1C-niveau).

Der var et signifikant højere HbA1C-niveau blandt deltagere med retinopati i forhold til dem uden øjenforandringer (gennemsnitligt 9,4% vs. 8,6%; p = 0,015). LDL-kolesterol-niveauet var også signifikant højere blandt dem med enhver diabetisk retinopati i forhold til dem uden (hhv. 2,75 og 2,51 mmol/l; p = 0,04).

Michael Larsen, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, kommenterer: »Studiet er problematisk, idet der samles type 1- og type 2-diabetikere, at der er stor forskel på aldersspredningen, og at begrebet youth er usikkert afgrænset. Det er beklageligt, at den gennemsnitlige unge diabetiker i dette studie fra USA er overvægtig, og at det står lige slemt til for type 1- og type 2-diabetikere. Det forklarer måske den høje forekomst af diabetisk retinopati«.

Mayer-Davis EJ, Davis C, Saadine J et al. Diabetic retinopathy in the SEARCH for

diabetes in youth cohort: a pilot study. Diabet Med 2012;29:1148-52.