Medicinske nyheder

Klorhexidinsprit er bedst til desinfektion af huden ved kirurgi

> N ENGL J MED

Patienters hud er en væsentlig kilde til patogener, der kan forårsage kirurgiske infektioner. I et studie publiceret i januarnummeret af New England Journal of Medicine fandt forfatterne, at præoperativ huddesinfektion med klorhexidinsprit var bedre end jodofor til at nedbringe postoperative infektioner.

I alt 849 patienter, der var indlagt på seks hospitaler til operation (kolorektal-, tyndtarms-, gastroøsofageal-, galde-, thorax-, gynækologisk eller urologisk kirurgi) blev randomiseret til desinficering med enten klorhexidinsprit (n = 409) eller jodofor (povidoneiodine, n = 440). Alle patienter i begge grupper fik desuden profylaktisk systemisk antibiotika. Resultaterne blev opgjort som antal infektioner inden for 30 dage.

Sårinfektioner var signifikant lavere i klorhexidinspritgruppen end i jodoforgruppen (9,5% vs. 16,1%; relativ risiko: 0,59). Klorhexidinsprit var signifikant mere beskyttende end jodofor både mod overfladiske (4,2% vs. 8,6%) og dybe (1% vs. 3%) sårinfektioner, men ikke mod intraabdominale infektioner (4,4% vs. 4,5%).

Hans Jørn J. Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Denne undersøgelse leverer kategori 1-evidens for, hvad vi på et lavere vidensniveau har anbefalet gennem mange år: At man skal anvende spritholdige desinfektionsmidler til præoperativ huddesinfektion, fordi de er mere effektive end vandbaseret jodofor. Der er næppe nogen kirurger herhjemme, som i dag bruger vandbaseret jodofor, så artiklens budskab er implementeret«.

Darouiche RO, Wall MJ, Itani KMF et al. Chlorhexidine-alcohol versus povidone-iodine for surgical-site antisepsis. N Engl J Med 2010;362:18-26.

Kortere behandling end tidligere antaget nødvendig ved septisk artritis hos børn

> CID

Ved septisk artritis hos børn er højdosis antibiotisk behandling i ca. ti dage (initielt intravenøst administreret) og kun med en ledaspiration ikke mindre effektivt end behandling i 30 dage. Det er resultatet af et prospektivt randomiseret multicenterstudie publiceret i Clinical Infectious Diseases af Heikki Peltola og medforfattere fra Hospital for Children and Adolescents, Helsinki, Finland.

I 1983-2005 blev der inkluderet 130 tidligere raske børn i alderen tre måneder til 15 år (median: 6,2 år) med dyrkningspositiv septisk artritis i ét led. Patienter uden positiv dyrkning, affektion af mere end ét led eller tegn på ostitis blev ekskluderet. Deltagerne blev randomiseret til højdosisbehandling i enten ti dage (n = 63) eller 30 dage (n = 67) og derefter tilfældigt (afhængig af fødselsdato) til enten clindamycin eller et førstegenerations cefalosporin, heraf 2-4 dage intravenøst (indtil 1997 suppleret med ampicillin til de 0-4-årige). Der blev foretaget diagnostisk ledaspiration hos 85%, men der blev kun foretaget yderligere kirurgiske procedurer hos 12%. 88% af infektionerne var forårsaget af S. aureus, H. influenzae (før 1997) eller S. pyogenes. Antibiotika blev seponeret ved ophør af feber og lokale symptomer, og når C-reaktivt protein (CRP) var £ 20 mg/l.

Median antibiotisk behandlingsvarighed var hhv. ti dage (interkvartil spændvidde: 10-15 dage) og 30 dage (ingen deviation). Ingen patienter fik sequelae, men en patient i langtidsbehandlingsgruppen fik to sene reinfektioner, heraf en med samme agens. Der sås ikke statistisk signifikante forskelle mellem grupperne mht. fald i CRP, sænkningsreaktion eller leukocyttal.

Henrik C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Dette studie er bemærkelsesværdigt, fordi det giver anledning til at revidere behandlingsstrategien ved akut septisk artritis hos børn og måske også ved andre infektioner. Det viser samtidig, at en engageret projektgruppe kan gennemføre førsteklasses klinisk forskning, selvom det tager mange år - i dette tilfælde 22 - at nå målet!«

Peltola H, Pääkkönen M, Kallio P et al. Prospective, randomized trial of 10 days versus 30 days of antimicrobial treatment, including a short-term course of parenteral therapy, for childhood septic arthritis. CID 2009;48:1201-10.

Træningsprogram forhindrer knæskader hos fodboldpiger

> ARCH INTERN MED

Det skønnes, at der i 2006 var 26 millioner kvindelige fodboldspillere i verden. »Incidencen af knæskader blandt unge kvinder er højere end blandt unge mænd«, angiver førsteforfatter Ashkan Kiani fra Uppsala County Council, Sverige, »men denne incidens kan reduceres ved et multifacetteret, fodboldspecifikt træningsprogram«.

Interventionsstudiet, der er publiceret i januarnummeret af Archives of Internal Medicine, stiler mod at reducere antallet af knæskader blandt kvindelige fodboldspillere fra 97 fodboldhold med spillere i alderen 13-19 år (n = 1.506). Et fysisk træningsprogram (med forøgede motoriske færdigheder, kropskontrol og muskelaktivering) målrettet mod kvindelige fodboldspillere blev kombineret med undervisning af sportsudøvere, forældre og trænere for at øge bevidstheden om risiko for skader. Indsatsen blev gjort i hele studieperioden, februar-oktober 2007.

Der sås i studieperioden tre knæskader i interventionsgruppen (n = 777) og 13 i kontrolgruppen (n = 729; incidensrate hhv. 0,04 og 0,20 pr. 1.000 spillertimer). Det præventive program var associeret med en 77%'s reduktion i knæskadeincidens (rate ratio: 0,23), og sværhedsgraden af skaderne i interventionsgruppen var mindre alvorlig end graden af skaderne i kontrolgruppen. Blandt interventionsholdene rapporterede 45 ud af 48 om en tilslutning på mindst 75% af spillerne.

Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Studiet supplerer fint de efterhånden talrige såvel internationale som danske studier, der viser, at et multifacetteret træningsprogram kan virke forebyggende på udvikling af idrætsskader hos såvel fodbold- som håndboldspillere. I dette studie har man anvendt en »pose blandede bolsjer« med opvarmning, koordinations-, balance- og styrketræning som intervention, og den virkelige udfordring består nu i at identificere, hvad mekanismen er, og dermed hvilken komponent af disse tiltag som giver bedst effekt. Dette bliver vigtigt, hvis forebyggende tiltag skal have effekt også i den daglige sportsaktivitet«.

Kiani A, Hellquist E, Ahlqvist K et al. Prevention of soccer-related knee injuries in teenaged girls. Arch Intern Med 2010;170:43-9.

Skånsom behandling kan anvendes ved lymfocytprædominant Hodgkins lymfom

> J CLIN ONCOL

Lymfocytprædominant Hodgkins lymfom (LPHL) er en sjælden, tidligt-stadie subtype af Hodgkins lymfom. Nærværende studie viser høj overlevelse med en mindre aggressiv behandling bestående af strålebehandling på et begrænset felt.

Førsteforfatter Ronald C. Chen fra Dana-Farber Cancer Institute, Boston, USA, skriver: »Der ses typisk tidlig præsentation og et indolent sygdomsforløb, og derfor er der i de senere år blevet givet en mindre aggressiv behandling end ved klassisk Hodgkins lymfom, idet fl ere patienter er døde af komplikationer end af sygdommen«.

Langtidseffekten af behandlingen analyseres i et studie fra Journal of Clinical Oncology omhandlende 113 patienter med stadium I eller II LPHL. Behandlingen bestod i strålebehandling alene (n = 93), strålebehandling + kemoterapi (n = 13) eller kemoterapi alene (n = 7). Median opfølgningstid var 136 måneder.

Tiårs progressionsfri overlevelse var 85% for stadium I og 61% for stadium II. Overordnet overlevelse var hhv. 94% og 97%. Overlevelsen var ikke afhængig af, om strålebehandlingen var på et begrænset felt, et regionalt felt eller et udvidet felt. Derimod sås der for seks ud af syv patienter, der fik kemoterapi alene, tidlig progression, hvor yderligere behandling var nødvendig. Der var ikke fordel ved at tilføje kemoterapibehandling til strålebehandling i stedet for strålebehandling alene.

Francesco d`Amore, Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Chen et al præsenterer en omfattende klinisk erfaring (113 patienter) med den sjældent forekommende lymfocytprædominante subtype af Hodgkins lymfom, indsamlet på en enkelt institution over en 35-årig periode. Resultaterne understreger LPHL's udtalte strålefølsomhed og bekræfter denne modalitet som den med højest kurativt potentiale. Analysen omfatter kun i beskedent omfang data vedrørende det monoklonale antistof rituximab rettet mod CD20, et protein, der næsten altid til stede på overfladen af de B-lymfocyt-deriverede tumorceller ved LPHL. Som forfatterne delvist antyder, vil rituximab gerne i kombination med radioterapi sandsynligvis medføre en yderligere forbedring af behandlingsresultaterne«.

Chen RC, Chin MS, Ng AK et al. Early-stage, lymphocyte-predominant Hodgkin's lymphoma: Patient outcomes from a large, single-institution series with long follow-up. J Clin Oncol 2010;28:136-41.