Medicinske nyheder

Søvnbesvær er vanskeligt at behandle

> BMC Family Practice

Søvnbesvær er hyppigt, og der findes i almen praksis en række behandlingsmuligheder. »Personer med insomni har i vores studie dog fortsat vanskeligheder med at sove, uanset om de har konsulteret deres egen læge eller ej, eller om de har fået udskrevet medicin mod insomni«, finder Richard A. Hayward fra Keele University, England.

Fra fem almen praksis i England blev der udvalgt i alt 4.885 patienter tilfældigt. De fik tilsendt et spørgeskema om bl.a. insomni ved forsøgsstart, og patienter med insomni fik tilsendt et spørgeskema igen efter et år. Endvidere blev journaler gennemgået for kontakter og medicinudskrivning relateret til stemningslidelse, defineret som enten angst, depression, stress, neuroser eller insomni.

Der var 474 deltagere, der rapporterede om symptomer på insomni ved udgangspunktet. Af disse havde 131 (28%) været til konsultation hos deres egen læge for stemningslidelse eller fået udskrevet relevant medicin. Efter et år var der 100 af disse (76%), der fortsat led af søvnløshed, hvilket kun gjaldt for 66% af dem, der ikke havde haft kontakt til deres praktiserende læge (oddsratio (OR): 1,37; 95% konfidens-interval (KI): 0,83-2,27).

Udskrivning af sovemedicin viste nogen evidens for association med persisterende insomni (OR: 3,18; 95% KI: 0,93-10,92).

Kaj Sparle Christensen, Almen praksis samt Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, kommenterer: »Spørgsmålet er stadigvæk, om resultaterne er bedre forklaret ved forskelle i sygdomsmønstret mellem de to deltagergrupper (attrition bias). Fundet får derfor næppe konsekvenser for den nuværende behandlingspraksis i Danmark, men dokumenterer et behov for solide undersøgelser af, hvordan vi bedst muligt hjælper mennesker med søvnbesvær«.

Hayward RA, Jordan KP & Croft PR. The relationship of primary health care use with persistence of insomnia: a prospective cohort study. BMC Family Practice 2012;13:8.

Alkoholafhængighed ses blandt mange amerikanske kirurger

> Arch Surg

Alkoholmisbrug vurderes at være et signifikant problem blandt amerikanske kirurger. Michael R. Oreskovich et al har tilsendt et elektronisk spørgeskema til 25.073 kirurger, der var medlem af American College of Surgeons, og som havde registreret e-mail-adresse. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om demografi, arbejde, udbrændthed, livskvalitet, depression, karrieretilfredshed, misbrug og arbejdsrelaterede fejl. Der var 7.197 (28,7%), der besvarede skemaet, hvoraf 1.112 (15,4%) havde en score, der var konsistent med alkoholmisbrug/afhængighed på testen Alcohol Use Disorders Identification Test.

Prævalensen af alkoholmisbrug/afhængighed var 13,9% blandt mandlige og 25,6% blandt kvindelige kirurger. Kirurger, der rapporterede en større medicinsk fejl inden for de seneste tre måneder, havde med større sandsynlighed et alkoholmisbrug/afhængighed (odds ratio (OR): 1,45; p < 0,001). Kirurger, der var udbrændte og depressive, havde også med større sandsynlighed alkoholmisbrug/afhængighed (OR hhv. 1,25; p = 0,01 og 1,48; p < 0,001).

Alkoholmisbrug/afhængighed var også stærkt associeret med kirurgbekymring værende sig emotionelt, depersonalisation, suicidale tanker, livskvalitet og karrieretilfredshed. De faktorer, der var associeret med lavere sandsynlighed for alkoholmisbrug/afhængighed, var at være mand og have børn samt bestemte arbejdspladser.

Finn Zierau, Center for Misbrugsbehandling, Alkoholenheden, kommenterer: »Der har i lang tid verseret diskussion om, hvorvidt læger har større misbrugshyppighed end baggrundsbefolkningen. Herværende undersøgelse viser, at det muligvis gælder amerikanske kirurger, selvom AUDIT-C ikke kan bruges som et diagnostisk værktøj, men som en parameter, der indikerer, at der bør laves et klinisk alkoholinterview, hvis AUDIT-C er positiv. Det er dog slående, at hos kvindelige kirurger er det hver fjerde, der slår ud på skemaet. Det er derfor vigtigt, at der ved mistrivsel hos læger (også kirurger) findes et relevant sted med øvelse i at udrede og håndtere sundhedspersonale med mistrivsel. Det bør ligge i Regionernes misbrugspolitik have ansvaret for en sådan specialeenhed«.

Oreskovich MR, Kaups KL, Balch CM et al. Prevalence of alcohol use disorders among American surgeons. Arch Surg 2012;147:168-74.

Ingen fordel ved reboxetin frem for citalopram hos patienter med sværere depression i almen praksis

> Br J Psychiatry

En gruppe forskere har søgt at forudsige respons på antidepressiv behandling. Hypotesen var, at der ved sværere depression ville være bedre gavn af noradrenalingenoptagelseshæmmere (NARI, hvoraf der i Danmark er registreret ét præparat; reboxetin) i forhold til selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI).

Baseret på 601 deltagere, der blev randomiseret til citalopram eller reboxetin, kan forfatterne fra University of Bristol, England, konkludere, at der ikke er nogen fordel ved NARI-præparater i forhold til SSRI-præparater for patienter med svær depression.

Patienter, der opfyldte ICD 10-kriterier for en depressiv episode og scorede 15 på Beck Depression Inventory (BDI fra 0-63 point), blev randomiseret til enten citalopram 20 mg dagligt eller reboxetin 4 mg to gange dagligt. Udfaldet blev opgjort ved BDI-score efter seks uger, og opfølgning forelå for 91%.

Der var lille evidens for at støtte, at der var en interaktion mellem behandling og sværhedsgrad af depression (interaction term: 0,02; p = 0,96). Resultaterne var ikke påvirkede efter justering for alder, køn, arbejdssituation eller tidligere depression.

For deltagere med lavere depressionsscore (CIS-R < 16) ved udgangspunktet var BDI gennemsnitligt 17,0 og 17,3 efter seks uger med hhv. citalopram og reboxetin, og ved højere depressionsscore hhv. 20,9 og 22,5.

Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Center København, kommenterer: »Studiet viser, at der ikke er nogen fordele ved at anvende reboxetin frem for citalopram ved sværere depression, hvilket ligger i forlængelse af tidligere metaanalyse, som satte spørgsmålstegn ved reboxetins kliniske anvendelighed, da adherænsen er lavere, og der er flere bivirkninger ved reboxetin end ved SSRI. I Danmark har forbruget af reboxetin været faldende de seneste ti år, og i 2010 var 1.100 personer i behandling med præparatet«.

Interessekonflikter: Lars Vedel Kessing har været i advisory board eller konsulent samt modtaget forskningsmidler eller honorar for Bristol-Myers Squibb, Eli Lilly, Lundbeck, AstraZeneca, Pfizer, Wyeth, Servier, Janssen-Cilag.

Wiles NJ, Mulligan J, Peters TJ et al. Severity of depression and response to antidepressants: GENPOD randomised controlled trial. Br J Psychiatry 2012;200:130-6.

Lukning af skoler kan hindre smitte med pandemisk influenza

> Ann Intern Med

Kontrol over pandemisk influenza ved socialdistancerende tiltag såsom skolelukninger er et kontroversielt aspekt ved planlægning af pandemi beredskaber.

»Skolelukninger kan have en dramatisk effekt på transmission af pandemisk influenza og kan vise sig at være en effektiv strategi til at hindre spredning af H1N1 i lande med sociale kontaktnetværk, der ligner Canadas«, finder David J. Earn et al fra McMaster University, Hamilton, Canada.

I et studie af korrelationen mellem incidensen af pandemisk influenza H1N1 i Alberta, Canada fra 19. april 2009 til 2. januar 2010 og påvirkningen af skolelukninger og ændringer i vejret blev der anvendt en matematisk transmissionsmodel. Der indgik data for skoleåret, temperaturer og aldersspecifikke daglige optællinger af positive resultater for H1N1 fra den totale database af 35.510 prøver, der blev sendt til virologisk testning ved Alberta Provincial Laboratory for Public Health.

Der var en tydelig effekt af start og slut for skoleåret i en forstærkning af den første bølge og i begyndelsen af den anden bølge af pandemiske influenzatilfælde. Ud fra den matematiske model ville lukning af skoler reducere transmissionen blandt skolebørn med mere end 50% og på denne måde være en central faktor i at afbryde transmission. Genåbning af skoler efter sommerferien skønnes at have initieret den anden bølge af H1N1.

Der sås også ud fra modellen, at sæsonændringer i vejret havde en signifikant effekt på mønsteret af epidemien, idet der blandt andet i den anden bølge af pandemien var korrelation mellem et stort temperaturfald og en stor forøgelse i antal tilfælde af H1N1-influenza.

Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Omkostningerne ved skolelukning er ikke inddraget i det nævnte arbejde. Hvilken reduktion i arbejdsstyrken vil det medføre i tilfælde af, at børn skal passes hjemme hver for sig, frem for at gå i skole? Alvorligheden (dødeligheden) ved den givne influenzainfektion vil være af afgørende betydning for, hvilke forholdsregler der skal implementeres ved en given pandemi«.

Earn DJD, He D, Loeb MB et al. Effects of school closure on incidence of pandemic influenza in Alberta, Canada. Ann Intern Med 2012;156:173-181.