Medicinske nyheder

Turister har større malariamortalitet end rejsende, der besøger familie i hjemland> BMJ

Ifølge et studie fra BMJ er læger ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilke personer der er i højest risiko for at dø af malaria.

»Hovedparten af rejsende, der får malaria, er af afrikansk herkomst og er på besøg hos venner og familie«, finder Checkley et al fra London School of Hygiene & Tropical Medicine, England. »Men risikoen for at dø af malaria er højest hos ældre, turister og dem, der præsenterer sig med malaria i områder, hvor dette er sjældent«.

Data er uddraget fra 20 års registerdata om malariacases. Der var i alt 25.054 patienter, der i 1987-2006 blev registreret som havende Plasmodium falciparum-malaria, hvoraf 184 døde.

Mortalitet steg med alder, idet der var 4,6% (25/548) af smittede personer > 65 år, der døde af P. falciparum (adjusted oddsratio (OR) sammenlignet med 18-35-årige: 10,68; 95% konfidens-interval: 6,4-17,8). Der var ingen dødsfald i alderen 5 år.

Fatale cases var 3,0% blandt turister (81/2.740) sammenlignet med 0,32% for rejsende til familie (26/8.077; OR: 8,2; p < 0,001). Der var højest mortalitet i cases fra Gambia, og der var en invers korrelation for mortalitet mellem den region, som casen præsenterede sig i, og antal cases set i regionen (R2 = 0,72; p < 0,01).

Jørgen Kurtzhals, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, og Københavns Universitet, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at sundhedsrisikoen ved charterturisme bliver undervurderet af rejsende, rejsebureauer og læger, selv om destinationen er et land med høj risiko for malaria, som f.eks. Gambia. Der er behov for at indskærpe vigtigheden af malariaforebyggelse til disse destinationer«.

Interessekonflikter: Jørgen Kurtzhals er interessent i Udlandsvaccinationen I/S og er deltager i EPI-nyts arbejdsgruppe.

Checkley AM, Smith A, Smith V et al. Risk factors for mortality from imported falciparum malaria in the United Kingdom over 20 years: an observational study. BMJ 2012;344:e2116.

Ikke øgede komplikationer, når yngre læger foretager appendektomi
> Ann Surg

Det er sikkert at lade reservelæger (residents) foretage appendektomier, enten superviseret eller usuperviseret. Der var ikke flere komplikationer, når reservelæger var operatører, i forhold til speciallæger, viser et hollandsk studie publiceret early online i Annals of Surgery. Alle patienter, der fik foretaget appendektomi på St. Elisabeth Hospital, Tilburg, i perioden 2000-2009, blev inkluderet i det retrospektive kohortestudie.

Komplikationer og mortalitet blev sammenlignet, når operationen blev varetaget af en speciallæge i kirurgi, af en reservelæge superviseret af en speciallæge eller af en usuperviseret reservelæge, hvor assisterende læge også var reservelæge. Patientgrupperne var sammenlignelige på alder, køn og symptomvarighed, men i gruppen opereret af speciallæger var der flere med højere ASA-gruppe.

Inden for studieperioden var der 1.538 patienter, der fik foretaget appendektomi. Risikoen for komplikationer var ikke signifikant forskellig mellem nogen af grupperne, idet den var 20% ved speciallæger, 17% ved superviserede reservelæger og 16% ved usuperviserede reservelæger.

Mortalitet var heller ikke afhængig af, om operatøren var speciallæge, idet den var hhv. 0,3%, 0,2% og 0,4% (p = 1,00 for alle sammenligninger). I en multivariat analyse var oddsratio for komplikationer 0,84 (p = 0,357) ved superviseret reservelæge vs. 0,81 (p = 0,265) ved usuperviseret reservelæge. Der var samme incidens af perforeret appendicitis og periappendikulær absces i de tre grupper. Der var flest der blev opereret laparoskopisk blandt de der blev opereret af speciallæger.

Søren Laurberg, Kirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, og Aarhus Universitet, kommenterer: »Dette kohortestudie er i overensstemmelse med et tidligere, randomiseret dansk studie [Pedersen et al, Br J Surg 2001;88:200-5], der også har vist, at yngre læger sikkert kan gennemføre laparoskopisk kirurgi. Undersøgelsen vil derfor ikke ændre på praksis i Danmark, hvor laparoskopisk appendektomi har været standardoperation for yngre læger i mange år«.

Graat LJ, Bosma E, Roukema JA et al. Appendectomy by residents is safe and not associated with a higher incidence of complications. Ann Surg 2012:10.1097/SLA.0b013e318248bdb5.

Begrænset publikationsbias for antipsykotika
> PLoS Medicine

I en analyse af publikationsbias, hvor der indgik otte andengenerations antipsykotika til behandling af skizoaffektive lidelser, er konklusionen: »Vi kan påvise en langt mindre grad af publikationsbias for antipsykotika, end vi tidligere har vist for antidepressiva, sandsynligvis fordi antipsykotika i højere grad er effektive i forhold til placebo«, vurderer Turner et al fra Oregon Health & Science University, Portland, USA.

Forfatterne søgte efter publiceret litteratur og sammenlignede den publicerede effekt fra fase II/III-studier med den effekt, der fremgik af dokumentationsmaterialet hos Food and Drug Administration (FDA) i forbindelse med markedsføringen af: aripiprazol, iloperidon, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, langtidsvirkende risperidon og ziprasidon.

Der var 24 FDA-registrerede studier, hvoraf fire (17 %) ikke var publicerede: to om aripiprazol og to om ziprasidon. Af disse fire var der tre, hvor studiet ikke påviste, at præparatet var bedre end placebo, og i det fjerde studie var præparatet inferiort i forhold til et allerede anvendt præparat. Blandt de 20 publicerede studier var der fem, som FDA ikke fandt positive, og i disse publikationer fandtes tegn på publikationsbias.

Lægemidlernes effekt i de upublicerede studier (0,23; 95% konfidens-interval (KI): 0,07-0,39) var mindre end halvdelen af effekten i de publicerede studier (0,47; 95% KI: 0,40-0,54) (p < 0,05).

Ole Haagen Nielsen, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital, kommenterer: »Den evidensbaserede medicin - som i høj grad repræsenteres i Cochraneanalyser - forudsætter, at de indgåede studier er sandfærdige og uden publikationsbias. Studiet fra Oregon viser, at såfremt effekten af et lægemiddel er klart bedre end placebo, bliver publikationsbias langt mindre udtalt sammenlignet med de studier, hvor effekten er mere tvivlsom (f.eks. antidepressiva). Publikationsbias udgør en alvorlig trussel i lægers bestræbelser på at kunne give patienterne den mest rationelle medicin - ikke blot inden for psykiatrien - men i samtlige fagspecialer«.

Turner EH, Knoepflmacher D, Shapley L. Publication bias in antipsychotic trials: an analysis of efficacy comparing the published literature to the US Food and Drug Administration Database. PLoS Med 2012;9:e1001189.

Lille øget risiko for feberkramper efter Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccine
> JAMA

Vaccinationen, der gives ved 3, 5 og 12 måneder med difteri, tetanus, acellulær pertussis, inaktiveret poliovirus og Haemophilus influenzae type B, medfører en forøget risiko for feberkramper på førstedagen efter de to første vacciner, men den absolutte risiko er lille.

»Vi finder derimod ikke en forøget risiko for epilepsi«, skriver Sun et al fra Aarhus Universitet.

I studiet fra JAMA: the journal of the American Medical Association er først udført et populationsbaseret kohortestudie af 378.834 børn født i Danmark i 2003-2008, som blev fulgt til 2009. Børn med feberkramper diagnosticeret, før de var 18 måneder (n = 7.811), blev derefter inkluderet i et caseseriestudie. Af disse blev 17 børn diagnosticeret i den første uge efter første vaccine, 32 børn efter anden og 201 børn efter tredje (incidenshyppighed hhv. 0,8, 1,3 og 8,5 pr. 100.000 persondage).

Der var ikke øget risiko for feberkramper i dagene 0-7 efter de tre vacciner i forhold til en referencekohorte, som ikke var inden for de syv første dage. Der var dog en højere risiko for feberkramper på dagen for den første og anden vaccine, men ikke på dagen for den tredje vaccine (hazard ratio (HR): hhv. 6,02, 3,94 og 1,07). I absolutte tal blev hhv. 9, 12 og 27 børn diagnosticeret på dagen for hhv. første, anden og tredje vaccine.

Inden for syv års opfølgning var der 131 uvaccinerede og 2.117 vaccinerede børn, der blev diagnosticeret med epilepsi. 3-15 måneder efter vaccination havde børnene en lavere risiko for epilepsi (HR: 0,63) og samme risiko senere i livet (HR: 1,01).

Niels Illum, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Med den vaccine og vaccinationspraksis, der anvendes i dag, er risiko for feberkramper meget lille med en absolut risiko på < 4 tilfælde pr. 100.000 udførte vaccinationer. Endvidere er der intet, der peger på, at risiko for epilepsi er øget senere hen. Børn kan og bør således vaccineres dækkende i befolkningen, så mindre epidemier af de pågældende sygdomme og deraf følgende mulige komplikationer undgås«.

Sun Y, Christensen J, Hviid A et al. Risk of febrile seizures and epilepsy after vaccination with diphteria, tetanus, acellular pertussis, inactived poliovirus, and Haemophilus influenzae type B. JAMA 2012;307:823-31.