Content area

|
|

Medicinske nyheder

Forfatter(e)
Redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk


Kombineret Zyban og nikotinsugetabletter er mest effektivt ved ønsket rygestop

> ARCH INTERN MED

En ud af fem rygere, der kommer til rutinekontrol i praksis, er villig til at forsøge rygestop. Blandt disse er kombination af bupropion (Zyban) og nikotinsugetabletter det mest effektive middel, idet 29,9% er ophørt med at ryge efter seks måneder, viser et studie publiceret i Archives of Internal Medicine.

Stevens S. Smith, University of Wisconsin, USA, og medforfattere beskriver studiet som værende et effektivitetsstudie, der afspejler fordelene ved forskellige rygeophørsbehandlinger ved anvendelse i daglig klinisk praksis.

Der blev ved medicinske assistenter rekrutteret 1.346 patienter fra 12 almenpraksisser. Dette var 18,9% af de patienter, der kom til rutinekonsultation i praksis og som røg 10 cigaretter dagligt. Patienterne blev randomiseret til enten en af tre monoterapier (nikotinplaster, nikotinsugetabletter eller bupropiondepottabletter) eller to kombinationsterapier (nikotinplaster + nikotinsugetabletter eller bupropion + nikotinsugetabletter). Alle blev desuden henvist til en rygestopstelefonlinje.

Efter seks måneder var følgende andele af grupperne ophørt med at ryge: bupropion 16,8%, sugetabletter 19,9%, plaster 17,7%, plaster + sugetabletter 26,9% og bupropion + sugetabletter 29,9%.

Philip Tønnesen, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Disse fund underbygger, at kombinationsbehandling med bupropion og et hurtigtvirkende nikotinprodukt samt at kombination af et langsomt- og hurtigtvirkende nikotinprodukt er mere effektive end monoterapi. En rygeophørsrate på 27-30% efter seks måneder i almen praksis med telefonrådgivning er opmuntrende«.

INTERESSEKONFLIKTER: Philip Tønnesen har modtaget honorarer fra flere firmaer, der fremstiller midler til rygeophør (foredrag, konsulent, advisory board).

Smith SS, McCarthy DE, Japuntich SJ et al. Comparative effectiveness of 5 smoking cessation pharmacotherapies in primary care clinics. Arch Intern Med 2009;169:2148-55.



Hurtig og præcis identifikation af bakterier i bloddyrkninger med microarray

> LANCET

Ved klinisk mistanke om sepsis gør en DNA-baseret microarray-analyse det muligt at identificere bakterier i en bloddyrkning samme dag, som den bliver positiv. Päivi Tissari fra University Hospital Laboratory, Helsinki, Finland, skriver: »I forhold til guldstandarden, som er identifikation med metoder, der er afhængige af dyrkning, kan microarray hurtigere give en definitiv diagnose, som er både specifik og sensitiv. Det åbner mulighed for tidligere målrettet behandling af sepsis«.

I studiet, der er publiceret early online i Lancet, blev der med konventionel kultur og med »Prove-it« sepsis-array og blindet undersøgt 2.107 positive bloddyrkningsprøver ud af 3.318 blodprøver fra patienter med klinisk mistænkt sepsis. Med array'et kan man detektere specifikke gener fra 50 bakterietyper og genet for meticillinresistens.

I 86% af de positive bloddyrkningsprøver var der indeholdt et patogen dækket af array'et. Dette gav en sensitivitet på 94,7% og en specificitet på 98,8%. Ved meticillinresistent Staphylococcus aureus-bakteriæmi var specificitet og sensitivitet 100%, der var dog kun 16 sådanne prøver i studiet. Array-analysen var gennemsnitligt 18 timer hurtigere end den konventionelle dyrkningsbaserede metode, og artsdiagnoserne forelå oftest samme dag, som bloddyrkningerne blev fundet positive. 1% af prøverne blev ekskluderet pga. tekniske fejl. Henrik C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Vi venter stadig på et gennembrud, når det gælder direkte påvisning af bakterier og svampe i blod, uden at der skal foretages dyrkning først. Alligevel er studiet lovende på flere punkter: »Prove-it« dækker et væsentligt større spektrum af bakterier, end de DNA-baserede metoder, som allerede findes, gør, og man kan påvise flere forskellige bakterier i samme prøve, selvom der var nogle problemer på dette punkt i studiet. Klassisk bakteriologi er dog stadig vigtig, fordi den positive prædiktive værdi af microarray-diagnosen samlet set kun var 90% beregnet ud fra de data, som findes i artiklen«.

INTERESSEKONFLIKTER: Henrik C. Schønheyder har et videnskabeligt samarbejde med firmaet AdvanDx, Inc., Woburn MA, som udvikler assays til identifikation af bakterier.

Tissari P, Zumla A, Tarkka E et al. Accurate and rapid identification of bacterial species from positive blood cultures with a DNA-based microarray platform: an observational study. Lancet 2010: DOI 10.1016/S0140-6736(09)61569-5.



Vægttab forud for fedmekirurgi mindsker antallet af komplikationer

> ARCH SURG

Ved en multidisciplinær indsats kan patienter, der er henvist til fedmekirurgi opnå et væsentligt vægttab præoperativt.

Peter N. Benotti, Saint Francis Medical Center, USA, skriver: »Vi finder, at en stor andel af patienterne kan opnå et meningsfuldt vægttab præoperativt, og at størrelsen af dette vægttab har en favorabel effekt på komplikationsrisikoen efter gastrisk bypass-operation«.

Studiet er publiceret i Archives of Surgery og udgår fra et multidisciplinært fedmebehandlingscenter. Retrospektivt blev data vurderet for 881 patienter, der fik foretaget åben eller laparoskopisk gastrisk bypass. Gennemsnitsalderen var 43 år og 78,6% var kvinder. Alle blev opfordret til et 10%'s vægttæb præoperativt ved at gennemgå et seksmånedersprogram indeholdende medicinsk, psykologisk, kostmæssig og kirurgisk evaluering samt patientundervisning fokuseret på kost og vægttabsteknikker.

Det totale antal komplikationer og andelen af større komplikationer var signifikant højere ved åben gastrisk bypass end ved laparoskopisk gastrisk bypass. Åben kirurgi (n = 466) blev oftere foretaget hos ældre, hos mænd og ved højere body mass index ved laparoskopi.

Et vægttab på 5% af den overskydende kropsvægt blev opnået af 592 patienter (67,2%), mens 423 (48%) opnåede et vægttab på 10%. Præoperativt vægttab sås for hele gruppen at være associeret med lavere frekvens af komplikationer (p = 0,004) og for store komplikationer (p = 0,06).

Peter Funch-Jensen, Kirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Resultatet af det foreliggende studium understøtter den danske praksis, som er reguleret af den nationale fællesprotokol for fedmekirurgi. Heri indgår, at der op til det operative indgreb skal præsteres et vægttab på 8% af kropsvægten«.

Benotte PN, Still CD, Wood GC et al. Preoperative weight loss before bariatric surgery. Arch Surg 2009;144:1150-5.

Kraftigt øget risiko for venøs tromboemboli efter kirurgi

> BMJ

En ud af 140 midaldrende kvinder, der indlægges til et kirurgisk indgreb, vil inden for 12 uger efter blive indlagt med en venøs tromboemboli. Det samme gælder for en ud af 6.200 kvinder, der ikke har fået et kirurgisk indgreb. Dette skriver Siân Sweetland og medforfattere fra University of Oxford, Storbritannien, i British Medical Journal.

Deres data er baserede på spørgeskemaer fra The Million Women Study sammenholdt med hospitalsindlæggelser og dødsregistre. Der indgik i alt 947.454 engelske midaldrende kvinder (gennemsnitsalder 56 år). Opfølgningstiden var gennemsnitligt 6,2 år pr. kvinde, og i denne periode undergik 239.614 et kirurgisk indgreb. Af disse blev 5.419 efterfølgende indlagt med en venøs tromboemboli (lungeemboli eller dyb venøs trombose). Yderligere 270 døde på grund af venøs tromboemboli.

I de første seks uger efter en indlæggelse med et kirurgisk indgreb var der en 70 gange øget risiko for genindlæggelse med venøs tromboemboli for de opererede kvinder (relativ risiko: 69,1) i forhold til kvinder, der ikke havde fået kirurgi. Ved ambulante operationer var der en ti gange øget risiko. I uge 7-12 var den relative risiko hhv. 91,6 og 5,5 for indlagte og ambulant opererede. Den højeste risiko sås ved hofte- eller knæalloplastikker og ved cancerkirurgi.

Morten Schnack Rasmussen, Kirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Selvom flere studier viser, at brugen af tromboseprofylakse bør forlænges til 4-5 uger efter større ortopæd- og abdominalkirurgiske indgreb, debatteres varigheden af postoperativ tromboseprofylakse fortsat. Dette prospektive kohortestudie bekræfter, at risikoen for symptomatiske venøse tromboser fortsætter i flere uger efter udskrivelsen fra hospitalet og bør indgå i beslutningen om indførelsen af forlænget tromboseprofylakse i Danmark«.

INTERESSEKONFLIKTER: Morten Schnack Rasmussen har modtaget honorar som foredragsholder og støtte til kongresdeltagelse fra Pfizer og Leo Pharma Nordic.

Sweetland S, Green J, Liu B et al. Duration and magnitude of the postoperative risk of venous thromboembolism in middle aged women: prospective cohort study. BMJ 2009;339:b4583.

Reference: 
Ugeskr Læger 2010;172(4):
Blad nummer: 

Right side

af Rasmus Kvist Bonde | 16/01
2 kommentarer
af Lars Møller Nielsen | 16/01
13 kommentarer
af Silje Haukali Omland | 13/01
4 kommentarer
af Jens Holmskov | 11/01
1 Kommentar
af Mats Lindberg | 10/01
3 kommentarer