Medicinske nyheder

Pregabalin reducerer smerter og giver bedre søvn ved fibromyalgi> PAIN

For patienter med fibromyalgi kan der opnås reduktion i smerter og søvnforstyrrelser ved behandling med gabapentin og pregabalin - dog med små effektstørrelser. Dette konkluderes i en metaanalyse publiceret i septembernummeret af Pain.

Nøglesymptomerne for fibromyalgisyndrom er kronisk udbredt smerte, træthed og søvnforstyrrelser. »I andre metaanalyser har man anbefalet motion, antidepressiva og psykoterapi. Pregabalin er ikke tidligere blevet vurderet i en metaanalyse, og det er registreret til smertebehandling af fibromyalgi i USA«, skriver Winfried Häuser fra Klinikum Saarbrücken, Tyskland.

Der blev inkluderet seks randomiserede, kontrollerede studier med i alt 2.422 forsøgsdeltagere, der fik gabapentin (et studie) eller pregabalin (fem studier), og 1.056 forsøgsdeltagere, der fik placebo. Median behandlingslængde var 11 uger.

Der var stærk evidens for reduktion af smerte (standardmiddelværdi (SMD): -0,28, p < 0,001), for bedre søvn (SMD: -0,39, p < 0,001) og for forøget sundhedsrelateret livskvalitet (SMD: -0,39, p < 0,001). Der var desuden stærk evidens for reduktion af træthed og angst, men ikke for reduceret nedtrykthed.

Bente Danneskiold-Samsøe, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, kommenterer: »Number needed to treat (NNT) er 7-9, hvilket vil sige, at ud af 100 behandlede fibromyalgipatienter vil 14-11 være signifikant bedre end patienter, der har fået placebo. Det svarer nogenlunde til de resultater, der ses i behandlingen af andre neurogene tilstande, hvor den farmakologiske behandling er veletableret. Det er derfor urimeligt, at fibromyalgi ikke har samme behandlingsmæssige status som de neurogene tilstande. Dansk Reumatologisk Selskab arbejder målrettet på at udarbejde kliniske retningslinjer. Tre præparater er nu godkendt af FDA i USA til behandling af fibromyalgi baseret på evidens (Carville et al., Annals of the Rheumatic Diseases, 2008). Meget tyder på, at man i fremtiden vil have mulighed for at skræddersy behandlingen til fibromyalgi, en lidelse som rammer 1% af den danske befolkning«.

Häuser W, Bernardy K, Üceyler N et al. Treatment of fibromyalgia syndrome with gabapentin and pregabalin - a meta-analysis of randomized controlled trials. Pain 2009;145:69-81.

Måling af troponin I forbedrer diagnostik af akut myokardieinfarkt
> N ENGL J MED

Ved måling af troponin I forbedres tidlig diagnosticering og risikovurdering ved akut myokardieinfarkt (AMI). Dette konkluderer Till Keller fra Johannes Gutenberg University, Mainz, Tyskland. Forfatterne skriver: »En enkelt måling ved indlæggelsen gav en meget god skelnen mellem, hvilke patienter der havde AMI, og hvilke der ikke havde det, med en area under curve (AUC) på 0,96«.

I New England Journal of Medicine er der publiceret et multicenterstudie, hvor man ved indlæggelse samt efter tre og seks timer målte niveauer af troponin I, troponin T og traditionelle myokardienekrosemarkører (myoglobin, kreatinkinase-MB, kreatinkinase) hos 1.818 patienter med nyopståede brystsmerter. Af disse endte 22,7% med at få diagnosen AMI.

For prøver taget ved indlæggelse var den diagnostiske nøjagtighed højere med troponin I end med troponin T og traditionelle markører. Troponin I gav en sensitivitet på 90,7% og en specificitet på 90,2%. Den diagnostiske nøjagtighed var stort set ens i efterfølgende prøver, uafhængigt af hvornår brystsmerterne var opstået. Ved forhøjet niveau af både troponin I og troponin T sås association med dårlig prognose.

Lignende resultater blev fundet af Reichlin et al. i samme udgave af tidsskriftet.

Jan Ravkilde, Hjertemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Det er af stor betydning, at de nye højsensitive troponinimmunoassays er udviklet, idet hurtigere diagnostik af AMI nu er muligt til fordel for patientbehandlingen og i logistikken omkring håndteringen af patienten. Anvendelse af lavere diagnostiske grænseværdier for AMI kræver imidlertid yderligere videnskabelige undersøgelser, inden de kan indføres i daglig rutine«.

Keller T, Zeller T, Peetz D et al. Sensitive troponin I assay in early diagnosis of acute myocardial infarction. N Engl J Med 2009;361:868-77.

Pneumokokker er en hyppig årsag til infektion og død hos børn i hele verden
> LANCET

Et globalt estimat af Streptococcus pneumoniae viser, at denne bakterie forårsager ca. 11% af dødsfaldene for hiv-negative børn i alderen 1-59 måneder. En 7-valent konjugeret pneumokokvaccine er i de senere år indgået i det danske børnevaccinationsprogram.

»Pneumokokvacciner er således tilgængelige, men anvendes ikke globalt, og derfor har vi estimeret incidenser for alvorlig sygdom og død for børn under fem år i de enkelte lande « skriver Katherine L. O'Brien fra John Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, USA, i Lancet.

Vurderingen af byrden af pneumokokpneumoni skete ved at sammenholde andelen af tilfælde af S. pneumoniae-pneumonier fra estimater fra vaccinestudier med WHO-landsspecifikke estimater af pneumoni og mortalitet af alle årsager. Byrden af meningitis og andre invasive sygdomme blev vurderet ud fra systematisk litteraturgennemgang.

I år 2000 blev der estimeret globalt at være ca. 14,5 millioner tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom (interval: 11,1-18,0 millioner). Pneumokoksygdom forårsagede ca. 826.000 tilfælde af død for børn under fem år. Af disse var 91.000 hiv-positive. De ti lande med flest tilfælde af pneumokoksygdom lå alle i Afrika og Asien (bl.a. Indien, Kina, Nigeria og Etiopien).

Freddy Karup Pedersen, Pædiatrisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Behovet for forebyggelse af pneumokosygdom hos børn (og voksne) i både lavindkomstlande og Danmark er stort. Ud over den nævnte 7-valente vaccine findes der nu også markedsført en 10-valent og formentlig i løbet af få måneder en 13-valent konjugeret pneumokokvaccine med større dækning. Sundhedsstyrelsen vil derfor skulle forholde sig til, om vi i det danske børnevaccinationsprogram skal skifte til en af de nye vacciner. Vaccineprisen er desværre på nuværende tidspunkt prohibitiv for de fleste lavindkomstlande, men bl.a. GAVI (Global Alliance for Vaccines and Immunization) støtter på forskellig vis indførelsen af pneumokokvaccination i disse lande«.

Interessekonflikter: FKP er medlem af Glaxo-Smith-Klines advisory panel vedrørende pneumokokvaccine.

O'Brien KL, Wolfson LJ, Watt JP et al. Burden of disease caused by Streptococcus pneumoniae in children younger than 5 years: global estimates. Lancet 2009;374:893-902.

Flere burde vaccineres for hepatitis B
> J INFECTION

Universel immunisering mod hepatitis B har været anbefalet af WHO siden 1997, men i Danmark anbefales selektiv vaccinationsstrategi baseret på individuel risikoevaluering og formodet risikoadfærd på rejser. Der ses ca. fem nye tilfælde af kronisk hepatitis pr. 100.000 danskere pr. år.

»Baseret på vores resultater og tilgængeligheden af vacciner med langvarig dækning finder vi, at rekommandationerne for vaccination skulle baseres på livstidsrisiko i stedet for på enkeltrejsebeskrivelser«, skriver Ulla Schierup Nielsen og m edforfattere fra Infektionsmedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, i studiet, der er publiceret early online i Journal of Infection.

Forfatterne gennemførte ved en spørgeskemaundersøgelse kortlægning af et repræsentativt udsnit af danskeres rejselængder, vaccinationsdækning, risikoadfærd og destinationer. I alt 11.688 personer i alderen 18-79 år besvarede spørgeskemaet.

Den estimerede kumulative livstidsopholdslængde i endemiske områder uden for Europa var 4,3 måneder. Hovedparten af risikosituationerne var ufrivillige og uforudsigelige og opstod på korttidsrejser. 5% af de ikkeimmuniserede og 5% af de korttidsrejsende oplevede mindst en risikosituation, som for eksempel injektioner, operationer eller tatoveringer på deres rejse. Niveauet af kendskab til hepatitis A og B var lavt.

Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Blandt 1.090 danske rejsende til Asien, Afrika eller Sydamerika var 57% ikke vaccineret imod hepatitis B. Studiet belyser ikke, om de rejsende havde søgt rådgivning forud for rejsen, ej heller om nogle af de rejsende udviklede akut eller kronisk hepatitis B. Trods dette synes forfatternes råd at være fornuftigt, nemlig at ved rådgivning om rejsevaccination er det rimeligt at inddrage de næste mange års mulige rejser«.

Nielsen US, Petersen E, Larsen CS. Hepatitis B immunization coverage and risk behaviour among Danish travellers. Are immunization strategies based on single journey itineraries rational? J Infection 2009, DOI: 10.1016/j.jinf.2009.08.018.