Medicinske nyheder

Quetiapin giver mindre risiko for gentagne psykoser

> BMJ

For en gruppe asymptomatiske patienter med første psykoseepisode og mindst et års tidligere behandling finder Eric Y.H. Chen og medforfattere fra University of Hong Kong, at vedligeholdsbehandling med quetiapin sammenlignet med placebo reducerer risiko for tilbagefald fra 79% til 41%.

»Det er ellers hyppigt, at antipsykotisk behandling stoppes efter et år med godt respons«, angiver forfatterne i British Medical Journal og fortsætter: »Vi finder, at selv patienter, der er i god forfatning, efter deres første psykotiske episode har en høj risiko for recidiv, hvilket kan reduceres med vedligeholdsbehandling«.

I studiet blev der inkluderet patienter med skizofreni eller ikkeaffektive psykotiske lidelser, som efter første psykoseepisode havde fået mindst et års behandling med et antipsykotikum og ikke ved studiestart havde psykosesymptomer. Patienterne blev randomiseret til enten vedligeholdsbehandling med quetiapin (400 mg/dag; n = 89) eller placebo (n = 89) og blev fulgt i 12 måneder, eller til der opstod et recidiv. Dette blev defineret som nye psykotiske symptomer såsom vrangforestillinger, konceptuel desorganisering, hallucinationer, mistænksomhed eller usædvanligt tankeindhold.

Risikoen for recidiv ved 12 måneder blev estimeret til 41% i quetiapingruppen og 79% i placebogruppen (p < 0,001). På trods af at quetiapin generelt var veltålt, var hyppigheden af afbrydelse på grund af bivirkninger større i quetiapingruppen end i placebogruppen (18% vs. 8%).

Henrik Lublin, Psykiatrisk Center Glostrup, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at risikoen for recidiv for førsteepisodepatienter med skizofreni uden psykotiske symptomer er meget høj inden for et år efter ophør af behandlingen selv efter et års stabil antipsykotisk behandling. Der er ingen gode prædiktorer for recidiv. Patienterne bør derfor efter afvejning af effekt og bivirkninger tilbydes længere behandling«.

Chen EYH, Hui CLM, Lam MML et al. Maintenance treatment with quetiapine versus discontinuation after one year of treatment in patients with remitted first episode psychosis: randomised controlled trial. BMJ 2010;341:c4024.

Fedmekirurgi gør patienter med type 2-diabetes uafhængige af diabetesmedicin

> ARCH SURG

Fedmekirurgi er associeret med et nedsat forbrug af diabetesmedicin og nedsatte overordnede sundhedsudgifter for patienter med type 2-diabetes mellitus (DM).

»Ud fra vores beregninger skulle sundhedsforsikringer dække fedmekirurgi, idet der er sundhedsmæssige og økonomiske fordele«, vurderer Martin A. Makary og medforfattere fra The Johns Hopkins University School of Medicine i Archives of Surgery.

I studiet indgår 2.235 patienter, der havde type 2-DM og en sundhedsforsikring og gennemgik et fedmekirurgisk indgreb (hyppigst Roux-en-Ygastric bypass) i perioden 2002-2005. 85,8% af patienterne var i behandling med mindst en type diabetesmedicin, mediant 4,4 medikamina pr. patient. Administrative fordringer blev anvendt til at vurdere niveauet af anvendt diabetesmedicin før og efter kirurgi og de totale helbredsomkostninger pr. år.

Kirurgi var associeret med ophør af medicinsk diabetesbehandling for 74,7% af patienterne efter seks måneder, for 80,6% efter et år og for 84,5% efter to år. Reduktionen blev observeret for alle typer diabetesmedicin.

Den mediane pris for den kirurgiske procedure og indlæggelse var 29.959 USD. I de tre år efter kirurgi steg de årlige helbredsomkostninger pr. person med 9,7% i det første år, men faldt derefter med 34,2% i det andet år og med 70,5% i det tredje år i forhold til de præoperative omkostninger på 6.376 USD et og to år før kirurgi.

Peter Funch-Jensen, Privathospitalet Hamlet og Aarhus Universitet, kommenterer: »Studiets konklusioner er klare, og også i Danmark er fedmekirurgi samfundsøkonomisk lønsomt, specielt hos patienter med type 2-diabetes. En forudsætning er, at komplikationsraten efter fedmekirurgi er lav, og det er et af de forhold, der registreres i den nationale database, der nu er kommet i gang«.

Makary MA, Clarke JM, Shore AD et al. Medication utilization and annual health care costs in patients with type 2 diabetes mellitus before and after bariatric surgery. Arch Surg 2010;145:726-31.

RAS-inhibitor behandling forud for akut myokardieinfarkt mindsker infarktstørrelse

> AM J CARDIOL

For patienter med førstegangs-ST-segment elevations-myokardieinfarkt (STEMI) ses der en myokardiebeskyttende effekt ved forudgående behandling med præparater, der blokerer renin-angiotensin-systemet (RAS), f.eks. angiotensinkonverterende enzym (ACE)-inhibitorer og angiotensinreceptorblokkere.

»Vi har sammenlignet peak troponin I-niveau som et surrogatmål for infarktstørrelse«, skriver forfatterne fra Lehigh Valley Hospital, Allentown, USA, og fortsætter: »og effekten af den skadesbegrænsning RAS-inhibitorerne giver synes at være uafhængig af effekten på blodtryk«.

I studiet fra American Journal of Cardiology gennemgås alle patienter, som havde STEMI, var indlagt i 2004-2008 og ikke tidligere havde haft hjertesygdom, diabetes, perifer karsygdom eller cerebralt infarkt. Diagnosen blev stillet for alle inden for fire timer ved diagnostisk hjertekateterisation. I alt 511 blev inkluderet i studiet. Af disse havde 158 kendt hypertension, hvoraf 13% var i behandling med RAS-inhibitorer (35 fik ACE-inhibitorer, og 31 fik angiotensinreceptorblokkere).

I forhold til patienter, der ikke var i behandling med RAS-inhibitorer, havde patienter, der var i RAS-inhibitor-behandling, et lavere peak troponin I-niveau (79 v. 120 ng/dl: p = 0,016).

Blandt patienter, der var i behandling for hypertension, var der et lavere peak-niveau af troponin I hos dem, der fik RAS-inhibitorer, end hos dem, der fik ikke-RAS-medikamina (79 vs. 130 ng/dl; p = 0,015), på trods af at der var ens blodtryk i de to grupper. Fordelene ved RAS-inhibitor-behandling var fortsat til stede, når der blev kontrolleret for samtidig aspirin- og statinbehandling, som patienterne, der var i RAS-inhibitor-behandling, ofte også var i behandling med.

Christian T. Torp-Pedersen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Det er et elegant og inspirerende lille studium. Men der kan være mange andre forklaringer på fundene ved behandlingen, og derfor leder studiet ikke til forslag om hyppigere brug af RAS-hæmmere«.

Shariff N, Dunbar C, Matsumura ME. Relation of pre-event use of inhibitors of the renin-angiotensin system with myocardial infarct size in patients presenting with a first ST-segment elevation myocardial infarction. Am J Cardiol 2010;106:646-9.

Kvinder i fertilitetsbehandling har ikke hyppigere psykiske lidelser

> HUM REPROD

Kvinder, der var i fertilitetsbehandling, havde færre alvorlige psykiatriske lidelser end en kontrolgruppe, både før og efter behandling, hvilket tyder på en sund patient-effekt.

»Derimod synes ikkesuccesfulde fertilitetsbehandlinger at eksponere kvinder for psykiatriske lidelser«, finder Anna-Niina Yli-Kuha fra University of Tampere, Finland, i et studie publiceret i Human Reproduction.

Andelen af psykiatriske lidelser blev fundet i et udskrivelsesregister (1969-2006) for en kohorte af kvinder (n = 9.175), der havde indløst recepter til in vitro-fertiliser ing, intracytoplasmatisk sperm-injektion eller overførsel af frosne befrugtede æg. Der var før og efter behandling i alt 150 psykiatriske indlæggelser blandt 81 deltagere. Data blev sammenlignet med en alders- og bopælsmatchet kontrolgruppe (n = 9.175), der var justeret for socioøkonomiske forhold og ægteskabelig status.

Kvinder i fertilitetsbehandling havde før behandling færre indlæggelser for en lang række psykiatriske lidelser inkl. depression, psykoser, personlighedsforstyrrelser og angst. Forskellen var dog kun statistisk signifikant for psykoser (odds ratio (OR): 0,38).

I en tiårs opfølgningsperiode efter fertilitetsbehandlingen sås der også en stort set ens hyppighed af psykiatriske indlæggelser, på nær at kvinder i fertilitetsbehandling havde en forøget risiko for tilpasningslidelser (OR: 3,43) og en lavere risiko for indlæggelser for misbrug (OR: 0,44).

Blandt infertile kvinder, der opnåede fødsel af et barn, var der færre indlæggelser for alle psykiatriske diagnoser end blandt infertile kvinder, der ikke havde fået et barn.

Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Det er sandsynligt, at det er de psykisk mest robuste infertile par, der søger fertilitetsbehandling, da det at gennemgå fertilitetsbehandling kan være psykisk meget belastende. Vi er netop ved at gennemføre et mere omfattende studie i Danmark af den samme problemstilling«.

Yli-Kuha A-N, Gissler M, Klemetti et al. Psychiatric disorders leading to hospitalization before and after infertility treatments. Hum Reprod 2010;25:2018-23.