Content area

|
|

Medicinske nyheder

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Rygestop bør prioriteres for morbus Crohn-patienter> Gut

Rygestop bør prioriteres specifikt i behandlingsstrategien mod morbus Crohn (CD), skriver forskere fra Florence IBD Study 1978-2001. De har i augustnummeret af Gut publiceret en epidemiologisk undersøgelse, der bekræfter, at rygning er associeret med øget mortalitet blandt CD-patienter.

Forskerne fulgte 920 patienter (689 med colitis ulcerosa (UC) og 213 med CD) fra diagnostidspunkt indtil 2001 eller død (i gennemsnit 15 år). Der observeredes 118 dødsfald, 81 blandt UC-patienter og 37 blandt CD-patienter.

Blandt alle CD-patienter var den standardiserede mortalitetsratio for gastrointestinale sygdomme cirka fire gang højere end forventet, i forhold til baggrundsbefolkningen. Mortalitetsratio for alle former for cancer og lungecancer var forhøjet henholdsvis to og fire gange. Mortaliteten blandt CD-patienter var ca. 50% højere end forventet. Ud af 36 CD-patienter, som døde, var 21 rygere (58%). Blandt UC-patienter var rygning associeret med en reduceret mortalitet, hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser angående rygnings skadende effekt. »Herudover er det i tidligere andre publikationer vist, at rygning hos CD-patienter også fordobler risikoen over en fem-årsperiode for operation eller initiering af immunmodulerende behandling«, kommenterer Pia Munkholm, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev.

»Disse mønstre er forenelige med kendte forskelle i rygevaner blandt CD- og UC-patienter«, skriver førsteforfatteren Giovanna Masala fra CSPO-Scientific Institute of Tuscany i Firenze, Italien. »Der bør tilbydes strukturerede rygestopprogrammer (for CD-patienter) med henblik på at reducere den tobaksrelaterede øgede mortalitet.«

Masala G, Bagnoli S, Ceroti M et al. Divergent patterns of total and cancer mortality in ulcerative colitis and Crohn's disease patients. Gut 2004;53:1309-13.

Pneumokokker beskytter mod S. aureus
> JAMA

Der er færre bærere af Staphylococcus aureus blandt børn, som bærer pneumokokker i nasopharynx end blandt ikkebærere af pneumokokker. Dette burde tages i betragtning, når man overvejer at massevaccinere børn mod pneumokokker, specielt i lyset af stigende forekomst af meticillinresistente S. aureus-infektioner erhvervet uden for sygehusene. Dette er hovedkonklusion på en israelsk undersøgelse publiceret i august i JAMA.

I alt 790 børn under 3 år blev undersøgt på 53 pædiatriske klinikker i februar 2002. Alle blev podet, og forældrene svarede på et spørgeskema. I alt var 43% og 10% bærere af henholdsvis pneumokokker og S. aureus. Prevalensen af bærere af S. aureus var dobbelt så stor (13%) blandt børn, som ikke var pneumokokbærere, i forhold til børn, som var pneumokokbærere (7%). Det samme konstateredes vedrørende prævalensen af pneumokokker: blandt børn, som ikke var S. aureus-bærere, var 45% bærere af pneumokokker, mens 28% var positive blandt S. aureus-bærere. Kun 3% af børnene var positive for begge patogener.

»Risikofaktorer for at være pneumokokbærer, f.eks. pasning i vuggestuer, yngre søskende og alder over tre måneder, korrelerede negativt med S. aureus-bærer-status«, skriver førsteforfatteren Gili Regev-Yochay fra Sheba Medical Center i Ramat-Gan.

»Resultatet af denne undersøgelse er tankevækkende, men det drejer sig om en tværsnitsundersøgelse hovedsageligt af syge børn (80% med luftvejsinfektion), og derfor bør den følges op af longitudinel undersøgelse af raske børn, før der drages konklusioner med hensyn til pneumokokvaccination«, kommenterer Henrik Schønheyder fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd.

Regev-Yochay G, Dagan R, Raz M et al. Association between carriage of Streptococcus pneumoniae and Staphylococcus aureus in children. JAMA 2004;292:716-20.

Kortvarig antiandrogen behandling øger effekten af stråleterapi mod prostata cancer
> JAMA

Seks måneders antiandrogenbehandling i kombination med stråleterapi øger overlevelsen hos prostatacancerpatienter i forhold til patienter, som blot bliver strålebehandlet.

Ifølge Anthony D'Amico fra Brigham and Womens's Hospital i Boston, er det veldokumenteret, at langtids antiandrogenbehandling i kombination med stråleterapi øger overlevelsen blandt disse patienter, men behandlingen medfører også bivirkninger i form af bl.a. osteopeni, kognitiv deficit og anæmi. I en randomiseret - ublindet undersøgelse undersøgte de effekten af en kortere varende (seks måneder) antiandrogenbehandling. Resultaterne blev publiceret i august i JAMA.

Patienterne (206 i alt) havde enten PSA over 10 ng/mL, Gleasonscore på mindst 7 eller ekstrakapsulær tumor (T1b til T2b) og ingen metastaser. Alle blev strålebehandlet (70 Gy), og 102 patienter blev også behandlet med antiandrogenpræparater.

Efter fire og et halvt år var overlevelsen signifikant højere i kombinationsterapigruppen (fem-års-overlevelsesestimater var 88% vs. 78%). Desuden var flere patienter recidivfrie (defineret som dem, der ikke fik antiandrogenbehandling på grund af stigning i PSA) i kombinationsterapigruppen (82% vs. 57%).

Jørgen Nordling, fra Urologisk Kirurgisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Patienter med lokalt avanceret prostatacancer bliver i dag tilbudt behandling med androgenblokade i 2-3 år. Da rationalet bag denne lange androgenbehandlingstid er ikke eksisterende og det bliver mere og mere klart, at langtidsandrogenblokade har betydelige helbredsmæssige konsekvenser, er det glædeligt, at både overlevelse og 'recidivfrihed' kan opnås med kun seks måneders androgenblokade. Desværre kan artiklen ikke afgøre, om tre års behandling trods alt er bedre end kun seks måneder, men der er studier på vej, der også kan belyse dette«.

D'Amico AV, Manola J, Loffredo M et al. 6-month androgen suppression plus radiation therapy vs radiation therapy alone for patients with clinically localized prostate cancer. JAMA 2004;292:821-7.

Ny hovedpineklassifikation ændrer migrænekriterier
> Neurology

Det reviderede hovedpineklassifikationssystem har medført en omstrukturering af kriterierne for migræne samt en omlægning af undergrupper af spændingshovedpine, ifølge en artikel publiceret i august i Neurology.

Det Internationale Hovedpine Selskab har i januar 2004 publiceret en revideret udgave af den 15 år gamle International Classification of Headache Disorders (ICHD-2). »Det reflekterer vores større viden om nogle forstyrrelser og identifikationen af nye forstyrrelser«, skriver artiklens forfattere. Artiklen gennemgår den nye hovedpineklassifikation og diskuterer ændringerne.

De fire primære hovedpinetyper er de samme: migræne; hovedpine af spændingstypen; klyngehovedpine (Hortons hovedpine) og andre primære hovedpiner. De nye migrænekriterier (f.eks. inklusion af »kronisk migræne« med aura) og omlægningen af spændingshovedpiners undergrupper er blandt de vigtigste ændringer. Der er desuden introduceret et nyt begreb, trigeminus autonom cefalalgi, i gruppen klyngehovedpine. Forfatterne konkluderer med en diagnostisk algoritme.

»Man kan også fremhæve den skarpe definition af ,medication overuse headache`, som kan oversættes til medicinoverforbrugshovedpine. Det findes per definition når en migrænepatient tager triptan eller ergotamin 10 dage eller mere per måned eller almindelige analgetika 15 dage eller mere pr. måned. Det er ikke længere mængden af medicin der tæller, men mængden af dage«, kommenterer Jes Olesen, Neurologisk afdeling N, Amtssygehuset i Glostrup.

Den internationale hovedpineklassifikation er accepteret over hele verden og bliver i øjeblikket oversat til mange sprog. Originaldokumentet er at finde på det internationale hovedpineselskabs (International Headache Society) hjemmeside: i-h-s.org.

Lipton RB, Bigal RB, Steiner TJ et al. Classification of primary headaches. Neurology 2004;63:427-35.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(38):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar