Medicinske Nyheder

Tegn til øget mortalitet ved HFO ventilation

> N ENGL J MED

For voksne med adult respiratory distress syndrome (ARDS) kan der ikke påvises bedre behandling med respirator, hvis man anvender high frequency oscillatory ventilation (HFOV).

»Sammenlignet med en respiratorstrategi med et lavt tidalvolumen og et højt positive end-expiratory pressure-tryk er der ikke en lavere, men måske endda en øget mortalitet ved HFOV«, finder Niall D. Ferguson et al fra University of Toronto, Canada.

Da tidligere studier på området har været små og med ældre respiratorer, er der her udført et randomiseret, kontrolleret multicenterstudie, der udgår fra 39 intensivafsnit i fem lande. Deltagere havde nyopstået moderat til svær ARDS. I interventionsgrupen fik deltagerne HFOV i mediant tre dage, mens 34 ud af 273 deltagere i kontrolgruppen (12%) også fik HFOV pga. refraktær hypoksi.

Inklusionen blev stoppet efter randomisering af 548 ud af 1.200 planlagte patienter. Mortaliteten under indlæggelsen var 47% i HFOV-gruppen og 35% i kontrolgruppen (relativ risiko: 1,33; 95% konfidens-interval: 1,09-1,64; p = 0,005). Dette fund var uafhængigt af, hvilken oxygenering eller respiratorisk komplians patienterne havde som udgangspunkt.

Deltagerne i HFOV-gruppen fik højere doser midazolam end deltagerne i kontrolgruppen (199 vs. 141 mg/dag; p < 0,001), og flere fik neuromuskulære blokkere (83% vs. 68%; p < 0,001). Derudover fik flere vasoaktive stoffer, og de fik det i længere tid end i kontrolgruppen (91% vs. 84% og 5 vs. 3 dage). Brug af bl.a. steroid og dialyse var ens i grupperne.

Palle Toft, Anæstesi- og Intensiv Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at konventionel respiratorbehandling med moderne respiratorer og lungeprotektiv ventilationsmodus er bedre end HFOV til patienter med ARDS. HFOV anvendes kun enkelte steder på intensivafdelinger i Danmark, men må efter denne undersøgelse betragtes som værende obsolet til voksne patienter med ARDS«.

Ferguson ND, Cook DJ, Guyatt GH et al. High-frequency oscillation in early acute

respiratory distress syndrome. N Engl J Med 2013;10.1056/NEJMoa1215554.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23339639.

Mirabegron i behandlingen af overaktiv blære

> EUR UROL

Mirabegron er en ß3-adrenoceptoragonist, som ifølge et fase 3-studie fra februarudgaven af European Urology er et sikkert og veltålt alternativ i behandlingen af overaktiv blære.

»Vores undersøgelse viser bevaret effekt af mirabegron over et år; en effekt, der var på niveau med effekten af behandling med det antimuskarinerge præparat tolterodin«, skriver Christopher R. Chapple fra Royal Hallamshire Hospital, Sheffield, England, med medforfattere fra Astellas Pharma. De fortsætter: »Der ses ved antimuskarinika ofte tør mund, og dette var sjældnere ved mirabegron«.

Overaktiv blære blev defineret som vandladningsfrekvens = 8/døgn og urge med eller uden urge-inkontinens. Der var i alt 1.644 deltagere (74% kvinder), som havde haft symptomer i over tre måneder. Deltagerne blev randomiseret ligeligt til enten mirabegron 50 eller 100 mg eller tolterodin 4 mg.

Både mirabegron og den aktive kontrol tolterodin forbedrede symptomerne på overaktiv blære fra det første måletidspunkt til fire uger efter, og effekten varede ved i alle grupper. Antal vandladninger/døgn blev nedsat (hhv. -1,27, -1,41 og -1,39) og gennemsnitligt antal inkontinensepisoder/døgn blev nedsat (hhv. -1,01, -1,24 og -1,26).

Bivirkninger blev rapporteret for hhv. 59,7%, 61,3% og 62,6% og var oftest milde eller moderate. Alvorlige bivirkninger sås for hhv. 5,2%, 6,2% og 5,4%. Tør mund blev rapporteret hos hhv. 2,8%, 2,3% og 8,6% og ændring i systolisk morgenblodtryk var hhv. 0,2, 0,4 og -0,5 mmHg i forhold til udgangspunktet.

Susanne M. Axelsen, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Bivirkningen mundtørhed har været en af årsagerne til, at danske patienter er ophørt med at anvende antimuskarinika mod overaktiv blære. At mirabegron giver væsentlig lavere hyppighed af mundtørhed kan være af betydning for, at danske patienter vil vælge behandling med den nye ß3-adrenoceptoragonist«.

INTERESSEKONFLIKTER: Susanne M. Axelsen er medlem af Nordic Advisory Board; Astellas Pharma A/S, underviser for Pfizer og deltager som læge i medicinafprøvningsprojekter for MSD og Astellas Pharma A/S.

Chapple CR, Kaplan SA, Mitcheson D et al. Randomized double-blind, active-controlled phase 3 study to assess 12-month safety and efficacy of mirabegron, a ß33-adrenoceptor agonist, in overactive bladder. Eur Urol 2013;63:296-305.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23195283.

Stigmatisering af patienter med depression

> LANCET

Diskrimination i forbindelse med depression fungerer som en barriere for deltagelse i socialt samvær. »Ikke at fortælle om en depression til andre virker også som en barriere for at søge hjælp og modtage behandling, og stigmatisering af denne patientgruppe bør adresseres«, skriver Antonio Lasalvia et al fra University of Verona, Italien, som har udført en tværsnitsundersøgelse med Discrimination and Stigma Scale (DISC-12) af i alt 1.082 personer med svær depression fra 35 lande.

I alt 79% af deltagerne (n = 855) rapporterede at have oplevet diskrimination inden for mindst et område. En del havde ikke påbegyndt et tæt personligt forhold (37%), ikke ansøgt om et arbejde (25%) eller ikke ansøgt om uddannelse eller oplæring (20%).

De, der havde et højere niveau af oplevet diskrimination, havde hyppigere haft flere depressive episoder i livet (p = 0,001), havde hyppigere været indlagt på en psykiatrisk afdeling (p = 0,001) og havde dårligere socialt funktionsniveau, det værende sig enkestand eller fraskilt/separeret (p = 0,032), været ansat uden løn (p = 0,007) og været arbejdsløs (p = 0,022).

Oplevet diskrimination var også associeret med en lavere parathed til at fortælle om depressionsdiagnosen, idet den gennemsnitlig diskriminationsscore var 4,18 for dem, der ikke fortalte om depressionen, vs. 2,25 for dem, der havde gjort det (p < 0,0001).

Forventet diskrimination var ikke nødvendigvis associeret med oplevet diskrimination, idet 47% (147/316) af deltagerne, der havde forventet at blive diskrimineret, når de skulle finde eller opretholde et job, ikke oplevede dette, når det kom til stykket. Det samme gjaldt for 45% (160/353), der havde forventet diskrimination i intime relationer, men ikke havde oplevet det.

Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Artiklen peger på, at der over hele verden foregår en udtalt stigmatisering pga. depression. Dette udgør en barriere til et tilfredsstillende socialt liv mht. familie, arbejde osv. I Danmark medvirker avisernes behandling af emnet (alene brug af ordet ,lykkepiller`) desværre ofte til at forværre forholdene for de depressionsramte«.

Lasalvia A, Zoppei S, van Bortel T et al. Global pattern of experienced and anticipated discrimination reported by people with major depressive disorder: a cross-sectional survey. Lancet 2013;381:55-62.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23083627.

Et æg om dagen øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdom

> BMJ

I en metaanalyse ses det, at dem, der spiser op til et æg om dagen, ikke har øget risiko for koronarkarsygdom og apopleksi. »Vi finder en øget risiko for hjerte-kar-sygdom blandt patienter med diabetes, men dette bør undersøges yderligere«, anfører forfatterne fra Huazhong University of Science and Technology, Wuhan, Kina.

Der blev i analysen inkluderet otte prospektive kohortestudier. Der var data for 3.081.269 personår og 5.847 tilfælde af koronarkarsygdom og for apopleksi 4.148.095 personår og 7.579 tilfælde.

Der var ikke evidens for en lineær association mellem indtag af æg og risiko for koronarkarsygdom eller apopleksi (p = 0,67 og p = 0,27). Den relative risiko for koronarkarsygdom ved en forøgelse med et æg indtaget pr. dag var 0,99 (95% konfidens-interval (KI): 0,85-1,15; p = 0,88 for lineær trend). For apopleksi var den kombinerede relative risiko ved en forøgelse på et indtaget æg pr. dag 0,91 (95% KI: 0,81-1,2; p = 0,10 for lineær trend). Der var ikke heterogenicitet eller tegn til publikationsbias for disse studier.

For diabetespatienter var risikoen for koronarkarsygdom 1,54 (95% KI: 1,14-2,09; p = 0,01), når man sammenlignede dem, der spiste færrest æg, med dem, der spiste flest æg. En anden subgruppeanalyse viste, at højere indtag af æg var associeret med en lavere risiko for hæmorragisk apopleksi. I få studier havde man dog fokus på diabetiske deltagere og undergrupper af apopleksi.

Bjørn Richelsen, Institut for Klinisk Medicin, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitet, kommenterer: »At kostens kolesterolindhold har en relativt begrænset virkning på blodets kolesterolindhold er velkendt. I Danmark er der foreslået et maksimalt indtag af æg på 3-4 stk. pr. uge, men i den aktuelle undersøgelse dokumenteres det, at ved indtag af op til et æg dagligt er der ingen kolesterolrelateret øget sundhedsrisiko hos den almindelige befolkning. Om der gør sig specielle forhold gældende blandt patienter med diabetes, må fremtidige undersøgelser vise«.

Rong Y, Chen L, Zhu T et al. Egg consumption and risk of coronary heart disease and stroke: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. BMJ 2013;346:e8539.