Medicinstuderendes viden om og interesse for katastrofemedicin kan øges med et tredages kursus

Internationale organisationer som Center for Research on the Epidemiology of Disasters angiver, at incidensen og omfanget af natur- og menneskeskabte katastrofer er stigende [1]. Af nyere katastrofer kan nævnes terrorbegivenheden den 11. september 2001 i New York, tsunamien i Thailand i 2004, jordskælvet i Haiti i 2010 samt terrorbegivenheden i Oslo og på Utøya i Norge i 2011.

I en globaliseret verden, hvor informationsstrømme om tilstande langt fra vores egen hverdag nemt når frem trods store afstande, vælger mange at rejse ud for at hjælpe til i verdens brændpunkter. Danske læger rejser ofte med organisationer som Læger uden Grænser, Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og militærets enheder. I Danmark findes der ingen formel medicinsk uddannelse i katastrofemedicin, hverken præ- eller postgraduat. Læger, der ønsker at arbejde med eller forventes at kunne håndtere katastrofer, opnår i stedet kompetencer gennem supplerende kurser som Master of Disaster Management, faglige kurser fra involverede specialer som anæstesi og kirurgi og gennem udsendelser.

Simulationstræning er en hyppigt anvendt metode til træning af medicinsk personale [2-4], og i USA anvendes simulation også til at introducere katastrofemedicin for medicinstuderende [5].

Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab (SATS) i København afholder flere gange årligt simulationskurser for medicinstuderende. Siden organisationens stiftelse i 1999 har Traumedage med 2-3 års mellemrum været en tilbagevendende begivenhed, hvor man behandler et overordnet emne inden for anæstesiologi og traumatologi. I Traumedage 2013 indgik der for første gang full scale-simulationer.

Formålet med studiet var at undersøge, om et tredages kursus kunne øge medicinstuderendes interesse for katastrofemedicin, om simulationsundervisning med full scale-simulationer kunne anvendes i denne sammenhæng og at undersøge de studerendes tilfredshed med denne form for kursus.

METODE

Traumedage 2013 blev afholdt som et tredages internatkursus om katastrofemedicin på Vordingborg Kaserne i perioden 3.-5. maj 2013. Kurset havde en deltagerbetaling på 350 kr. Der deltog 62 medicinstuderende fra Danmark, alle medlemmer af SATS, og fire fra et søsterselskab i Tromsø i Nordnorge.

Planlægningen af kurset begyndte i november 2010 og var drevet af frivillige kræfter med en styregruppe på 21 SATS-medlemmer. Der blev skrevet protokol, søgt fondsmidler, og lokaliteter blev diskuteret. To år efter blev den endelige lokalitet på Vor-dingborg Kaserne bestemt.

Undervisningsformerne bestod af workshopper, foredrag og full scale-simulationer. Det endelige program kom således til at bestå af:

– Fem workshopper af 55 min varighed, hvor færdigheder relateret til de kommende simulationer blev øvet: »Primær behandling og akuttaske«, »Sikkerhed og triagering«, »Radiokommunikation og kommunikation som tjeneste«,
»Spineboard og halskrave« samt »Klargøring
til transport«.

– Fem faglige foredrag relateret til de efterfølgende scenarier: »Primær behandling«, »Sikkerhed og triagering«, »Trafik og infrastruktur«, »Hypotermi og drukning« og »Eksplosion, sprængning og deceleration«.

– Fem foredrag af mere underholdende karakter: »Katastrofer før, nu og i fremtiden«, »De forskellige aktører«, »Akutmedicinsk kursus i Tromsø«, »Tsunami i Thailand« og »Solstorm«.

– Tre full scale-simulationer, der havde ca. en times varighed og var udformet som hhv. et flystyrt, en kæntringsulykke og en gaseksplosion. Det sidste scenarie, gaseksplosionen, var hemmeligholdt for kursisterne i kursusprogrammet.

Alle scenarier blev introduceret i slutningen af den tilhørende forelæsning. Afbrydelsen var tidsmæssigt ukendt for kursisterne og ikke beskrevet i programmet. Kursisterne blev opdelt i mindre grupper a ca. 12 med hver tilknyttet to instruktører og derefter opdelt i topersoners udrykkerhold. Scenariernes lokalisationer var forskellige, således at flystyrtet foregik på en mark med flyvragdele og brændende biler, kæntringsulykken foregik i og omkring en sø med redningsbåde, og gaseksplosionen foregik i og omkring en ruinby. I scenarierne indgik figuranter, der var sminket med realistiske skader. Opsætningen af scenarierne foregik på kasernens og Beredskabsstyrelsens øvelsesterræn og indeholdt lydeffekter, ild og røg. Røde Kors og Beredskabsstyrelsen bidrog med mandskab og udstyr i form af radiokommunikation, nødhospital, ambulancer, brandbiler og redningshunde.

De generelle læringsmål for scenarierne var den indøvede systematiske airway, breathing, circulation, disability, exposure (ABCDE)-tilgang til patienten, triagering af patienterne og sikker kommunikation over radioen.

Efter hver simulation indgik kursisterne i en debriefing, der var opdelt i tre faser: beskrivelses-, analyse- og anvendelsesfasen [6]. Kursisterne fik uddelt spørge- og evalueringsskemaer, der var relateret til den forudgående session, og besvarelserne blev foretaget på en fempoints-Lickertskala gående fra »meget enig« til »meget uenig«. Demografiske data blev noteret med ja-/nej-svar og afkrydsning.

Svarene fra evalueringsskemaerne fra i alt 66 kursister indgik i databehandlingen. Spørgsmål, der ikke blev besvaret, blev registreret som not applicable (n.a.).

RESULTATER

Kursisterne var alle medicinstuderende fordelt fra første semester på bacheloruddannelsen til sjette semester på kandidatuddannelsen.

I alt havde 69,7% (46/66) af kursisterne tid-
ligere deltaget i simulationstræning, herunder
41,3% (19/46) mere end tre gange. Syv kursister havde ingen erfaring med medicinsk simulation,
13 n.a.

I alt 39% (26/66, 5 n.a.) var »meget enige« eller »enige« i, at de før Traumedage 2013 havde en relevant viden, og 89% (59/66, 4 n.a.) var »meget enige« eller »enige« i, at de efter Traumedage 2013 havde fået øget deres viden om katastrofemedicin. I alt 65% (43/66, 5 n.a.) fandt undervisningen i emnet katastrofemedicin »meget relevant« eller »relevant«, og 56% (37/66, 4 n.a.) var »meget enige« eller »enige« i, at det var ekstra udfordrende, at det sidste scenarie kom som en overraskelse.

Figur 1 viser andelen af kursister, der var »meget enige« eller »enige« i generelle udsagn om Traumedage 2013.

Tabel 1 viser andelen af kursister, der var »meget enige« eller »enige« i udsagn om scenarier og foredrag.

DISKUSSION

SATS København afholdt et tredages internatkursus om katastrofemedicin for 66 medicinstuderende. Evalueringer af kurset viste, at vi ramte et relevant og ønsket niveau for de studerende på trods af den store semesterspredning og erfaring med simulationstræning.

Størstedelen af kursisterne, 94% (Figur 1), var enten »meget enige« eller »enige« i, at kurset havde øget deres interesse for katastrofemedicin, samt at simulationstræningen var en effektiv måde at integrere teori og praksis på.

I scenarierne var indbygget en del stressorer i form af lyd, figuranter og røg. Tidligere studier har vist, at dette ikke nødvendigvis påvirker kursisterne negativt [3, 7]. Simulationsbaseret undervisning af medicinstuderende i akutmedicin viser sig at være
effektiv. De studerende foretrækker denne form for undervisning frem for gruppediskussioner, og de klarer sig efterfølgende bedre ved multiple choice-test [3]. I alt havde 91% (Figur 1) af kursisterne, der deltog på Traumedage 2013, via simulationstræningen fået øget deres selvtillid til, at anvende deres viden fra skolebænken i den kliniske hverdag.

Den maksimale andel af kursister, som ikke besvarede enkelte spørgsmål, var 16,7% (Tabel 1). Den høje svarprocent er en styrke for studiet, idet resultaterne kan konkluderes at være repræsentative for hele gruppen. Endvidere fik kursisterne uddelt spørgeskemaerne hver dag, således at erindringsbias blev mindsket.

Kursisternes selvvurdering er en svaghed for studiet. At svarprocenten ikke er 100 kan skyldes spørgeskemaets udformning med spørgsmål på begge
sider af papiret eller manglende tid til besvarelse. Kursisterne havde lagt egenbetaling og var allerede på forhånd medlemmer af SATS København eller havde meldt sig ind på grund af interesse for at deltage i kurset, hvorfor de formentlig var positivt stemt. Resultaterne er derfor primært repræsentative for medicinstuderende med en forudgående interesse for katastrofemedicin. I alt mente 78% (Figur 1) af kursisterne, at der manglede undervisning i katastrofemedicin på studiet, men da kursisterne var en selekteret gruppe, bør det nok nærmere ses som et ønske om, at man i højere grad får mulighed for at præge sin egen uddannelse ud fra interesser, f.eks. i form af valgfag.

I lande som USA er katastrofemedicin heller ikke en fast del af uddannelsen alle steder, men præsenteres som valgfag for at rekruttere de særligt interesserede [6]. Dette kan være problematisk, idet medicinstuderende, der kan spille en afgørende rolle i sundhedsberedskabet, hvis katastrofen skulle indtræffe, ekskluderes fra læring, som kan være livreddende [8].

Et kursus som Traumedage er resursekrævende at planlægge. I et fremtidigt studie kan man vælge at bruge virtual reality, der er et computersimuleret miljø, som vil kræve mindre arbejde i form af lokaler og scenarieudførelse [9]. Man kan ligeledes overveje at bruge simulationsdukker, der har den fordel, at vitalparametre kan simuleres og invasive procedurer udføres. Samtidig gør man sig uafhængig af figuranters evne til at spille en ønsket rolle [2].

Kursisterne blev ikke testet i deres praktiske færdigheder. Hvis et kursus skal implementeres med det formål, bør der indgå formaliseret evaluering af deltagerne. På Traumedage trænede kursisterne de færdigheder, der var nødvendige for de kommende scenarier.

Hvis kurset skal fungere som model til træning af realistiske katastrofescenarier, bør der også lægges større vægt på træning af ikketekniske færdigheder.

KONKLUSION

Et tredages internatkursus kan øge medicinstuderendes interesse for og viden om katastrofemedicin, og simulationstræning er en undervisningsform, som de studerende tager godt imod.

Korrespondance: Monika Afzali, Vibekegade 29, 2. tv., 2100 København Ø.
E-mail: monika_afzali@hotmail.com

Antaget: 1. maj 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 11. august 2014

Interessekonflikter:

Taksigelse: Asger Sonne , Camilla Birgitte Sørensen, Anders Dyreborg Nielsen,
Kirsten Eschau Stougaard , Julie Toron Skinneholm, Camilla Sambleben, Jesper Borg Andersen, Søren Marker Jensen, Rasmus Eid Callesen, Andreas Bigum Gyldenkærne, Ronja Leth Larsen, Sandra Skrumsager Hansen, Niklas Ingemann Nielsen, Lasse
Lykkebo Olsen, Martin Malling Sundskard og Ask Kvisselgaard takkes for væsentlige bidrag til ide til arbejdet.