Skip to main content

Medikamentel hepatitis induceret af amoxicillin

Jakob Oxlund & Alan Hamilton Ferguson Anæstesiologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

24. jun. 2011
4 min.

Amoxicillin er et penicillin, der påvirker de gramnegative stave. Det er et velkendt og afprøvet medikament, som længe har været anvendt i behandlingen af øvre og nedre luftvejsinfektioner hos børn og voksne. Det anvendes desuden som endokarditisprofylakse. Generelt tolereres præparatet uden eller med få bivirkninger, der ikke er alvorlige. At amoxicillin i yderst sjældne tilfælde er hepatotoxisk, er beskrevet i udlandet, men det har ikke været muligt at finde det beskrevet i dansk litteratur. I Storbritannien bestemte man i et retrospektivt kohortestudie incidensen af amoxicillininduceret hepatotoxicitet til 0,2-0,5 pr. 10.000 udskrevne recepter [1]. Læser man om bivirkningerne til amoxicillin på medicin.dk, står der intet om hepatotoxicitet.

Derimod er det velkendt, at kombinationen af amoxicillin og clavulansyre kan inducere medikamentel hepatitis [2]

Sygehistorie

En 61-årig mandlig patient pådrog sig et tægebid under en ferierejse. Patienten indtog ikke medicin dagligt, var ikkeryger og havde kun et minimalt alkoholforbrug. Efter to døgn kom der begyndende rødme, hævelse og varme omkring bidstedet. Dette blev behandlet med tabletformig amoxicillin 375 mg to gange dagligt (uden clavulansyre). Valget af antibiotika blev truffet ifølge rekommandation om peroral antibiotikaprofylakse.

Efter tre døgns behandling svandt inflammationen omkring bidstedet. Efter yderligere to døgn opstod der rygsmerter, som patienten aldrig havde haft før. Smerterne blev tilskrevet »en forkert bevægelse«, men efter yderligere nogle døgn flyttede smerterne sig til under højre kurvatur ved galdeblærestedet.

Smerterne tiltog, og patienten oplevede tiltagende træthed og appetitløshed, og efter 20 dage så man kraftig icterus og hudkløe. Der var nu porterfarvet urin og kitfarvet fæces. Der bemærkedes et øget abdominalomfang og til sidst hikke og ventrikelretention. Patienten blev indlagt akut på Kirurgisk Afdeling. Ultralyd af abdomen viste normale forhold med normal leverstruktur uden konkrementer eller tegn på galdegangsinflammation. Senere magnetisk resonans-skanning bekræftede diagnosen, der sås helt tomme galdegange og ingen abdominale tumores.

Laboratorieværdierne var som følger: alanin-aminotransferase 709 U/l (10-79), aspartat-aminotransferase: 282 U/l (15-45), gamma-glutamyltransferase 925 U/l (15-115), basisk fosfatase 316 U/l (35-105), bilirubin 95 mikromol/l (5-15), test for hepatitis A- og B-antistoffer var positive, hepatitis C var negativ. Der fandtes ingen Hepatitis A- og B-antigen, hvilket er foreneligt med, at patienten var hepatitis A- og B-vaccineret. C-reaktivt protein var over fem og sænkningsreaktion over 20 mm. De var altså normale.

Bilirubin normaliseredes i løbet af tre døgn og enzymstigningerne i løbet af fire uger fra indlæggelsen. Gamma-glutamyltransferase var dog otte uger om at normaliseres. Sygemeldingen strakte sig over seks uger med spontan, langsom bedring, men i rekonvalescensperioden på ti måneder var der udtalt træthed, manglende koncentrationsevne og distinkte turevise smerter ved leveren.



Diskussion

Leverskader er ni gange hyppigere ved behandling med amoxicillin-clavulansyre end ved behandling med amoxicillin alene [3]. Hepatiske reaktioner og hepatiske immunologiske reaktioner beskrives som sjældne og oftest selvlimiterende [3, 4]. Varigheden af symptomerne varierer meget. Debut af symptomer kan optræde efter få dage, men ses typisk 2-3 uger efter endt behandling [3]. Det er desuden som i denne sygehistorie typisk ældre patienter, der rammes, og de kommer sig over lang tid [3]. Smerterne var i dette tilfælde atypiske for lidelsen [5]. I nogle studier har man argumenteret for, at amoxicillin essentielt er nonhepatoxisk, og at clavulansyrekomponeten er den hepatotoxiske [3]. Imidlertid har man i udenlandsk litteratur i flere sygehistorier bekræftet, at amoxicillin alene kan medføre leverpåvirkning, dog i yderst sjældne tilfælde [3]. Derfor kan man undre sig over, at hepatitis i relation til amoxicillin ikke er beskrevet under meget sjældne bivirkninger på medicin.dk. Dertil kommer, at problemstillingen formentlig er undervurderet, da hepatitis ofte først opstår over tid, og denne formentlig tit vil blive tilskrevet andre faktorer. Leverpåvirkning som følge af amoxicillinindtagelse er formodentlig sjælden, men alvorlig - og det må derfor være rimeligt, at læger som et minimum er opmærksomme på denne bivirkning


Jakob Oxlund, Kongehusve 19, 6000 Kolding. E-mail: jakoboxlund@hotmail.com

Antaget: 5. september 2010

Først på nettet: 31. januar 2011

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Robles M, Toscano E, Cotta J et al. Curr Drug Saf 2010;5:212-22. Antibiotic-induced liver toxicity: Mechanisms, clinical features and causality assessment.
  2. Medicin.dk (15. juli 2010).
  3. Salvo F, Polimeni G, Moretti U et al. J Antimicrob Chemother 2007;60:121-6. Adverse drug reactions related to amoxicillin alone and in association with clavulanic acid: data from spontaneous reporting in Italy.
  4. Morel E, Bellón T. Amoxicillin conjugates to HLA class I molecules and interferes with signalling through the ILT2/LIR-1/CD85j inhibitory receptors: Allergy 2007;62:190-6.
  5. Vilstrup H, Ring Larsen H. Kapitel 45. I: Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H (eds.) Medicinsk Kompendium, 16. udgave. København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2004:1647-1723.