Skip to main content

Mere end halvdelen af de medicinstuderende, som søger dispensation, stopper uddannelsen og har behov for fokuseret hjælp

Pernille Urup Ruban1, Mette Gammelgaard Petersen2 & Bjarne Møller-Madsen3

2. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Studievejledningen ved Health, Aarhus Universitet, har oplevet et stigende antal henvendelser fra studerende med dårlig psykisk trivsel gennem de senere år. Derudover er der observeret en stigning i psykiske årsager til dispensationsansøgninger. Formålet var at undersøge baggrunden for dispensationsansøgninger og klarlægge de demografiske data samt årsager og omfang til forsinkelse og udmeldelse blandt de studerende.

MATERIALE OG METODER

Dette er et deskriptivt retrospektivt studie af 1.056 medicinstuderende, der påbegyndte medicinstudiet i perioden fra september 2003 til februar 2006. Studiet har en followupperiode på fire år. Demografiske baggrundsdata, forsinkelse på studiet, udmeldelse og dispensationsansøgninger blev registreret ud fra datasystemet på Aarhus Universitet. En dispensation er en undtagelse fra de akademiske regler (i dette studie inkluderer dispensationsansøgninger ekstra forsøg til eksamen, tidsgrænseforlængelse og undtagelse fra det samlede deltagelseskrav til eksaminerne på første studieår og femte semester). Hver dispensationsansøgning blev gennemgået, og de årsager, der blev anført som begrundelse for ansøgningerne, blev registreret.

RESULTATER

Studerende, der søgte dispensation, var signifikant ældre end de øvrige studerende. I alt 90,9% af dispensationerne blev givet i relation til førsteårsprøven (50 studerende). 54,6% af ansøgerne (30 studerende) bestod ikke førsteårsprøven. Størstedelen af ansøgerne var forsinkede med mere end to år i forhold til den normerede studietid. Forlængelse af studietiden med mere end et år medfører standsning af udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte (SU). Signifikant flere ansøgere (58,2%) blev udmeldt fra medicinstudiet (32 studerende) i forhold til ikkeansøgere (176 studerende (17,6%)). 27,3% af dispensationsansøgerne var studerende med en udenlandsk studentereksamen (15 studerende). Kvinder angav primært psykiske årsager som baggrund for dispensationsansøgnigerne, bl.a. depression, stress og angst. Mænd angav hyppigere studierelaterede og familiemæssige årsager. 36,0% af ansøgerne var i et behandlingsforløb for en psykisk lidelse.

KONKLUSION

Idet hovedparten af dispensationerne gives til førsteårsprøven, anbefales fokuseret studievejledning især under første studieår for at forebygge, at de studerende får brug for dispensationer.

Der anbefales undervisning i studieteknik, håndtering af studierelateret stress og eksamensangst. Udenlandske studerende har ekstra behov for opmærksomhed og fokuseret vejledning. For at undgå, at studerende skal søge dispensationer, foreslås indkaldelse til et møde med en studievejleder, når studenten er dumpet til eksamen to gange.

Det anbefales, at studerende, der søger dispensationer, vejledes individuelt eksempelvis gennem samtaler, hvor dispensationer og eventuelt orlov kan tilrettelægges for den studerende.

Resultaterne af denne undersøgelse kan give indtryk af, at dispensationer er overflødige, men sådanne konklusioner må ikke drages. Det understreges, at resultaterne kan bruges til at sætte fokus på udsatte studerende og forebygge ansøgninger om dispensationer ved at iværksætte diverse tiltag.

KORRESPONDANCE: Bjarne Møller-Madsen, Ortopædkirurgisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital, 8000 Aarhus C. E-mail: bmm@neuro.au.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(7):A4663.