Lektor, overlæge og førsteforfatter på studiet, Christian Jøns, Hjerteafdelingen, Rigshospitalet, uddyber: »Studiet undersøgte i randomiseret design, om øgning af kalium fra koncentrationer lavt i normalområdet til højt i normalområdet reducerede risikoen for ventrikulære arytmier, hospitalisering for arytmi og hjertesvigt samt død hos patienter implanteret med en ICD [defibrillator]. Plasmakalium hos de 1.200 studiedeltagere var 4,0 mmol/l ved studiestart og blev øget 0,3 mmol/l i den aktive gruppe ved hjælp af information om kaliumrig diæt, opstart af aldosteronantagonist samt kaliumtilskud og hvis muligt en reduktion af diuretikadoser. Dette resulterede i en signifikant 24% reduktion i det primære endepunkt, hovedsagelig båret af en 25% reduktion i ventrikulær arytmi, som udgjorde to tredjedele af de 311 primære events. Der var ikke signifikant forskel på hyppigheden af hospitaliseringer for nyresvigt og elektrolytforstyrrelser de to behandlingsarme imellem. Desuden var der ikke nogen oplagt forskel på, om kalium blev øget med eller uden brug af aldosteronantagonist, men detaljerede analyser vedrørende dette samt effekt på f.eks. atrieflimren er stadig under udarbejdelse«.