Content area

|
|

Metoclopramidinduceret respiratorisk dyskinesi

Forfatter(e)
Mette Medom Vorre1 & Peter Lange2, 3 1) Klinisk Farmakologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital2) Medicinsk Afdeling, Herlev Hospital3) Afdeling for Epidemiologi, Institut
for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet

Ugeskr Læger 2019;181:V09180626

Metoclopramid har været på markedet siden 1960’erne og anvendes til behandling af en række gastroenterologiske lidelser såsom gastroøsofageal refluks og diabetisk gastroparese samt som antiemetikum. Ifølge
Medstat.dk var den solgte mængde 1,2 definerede døgndoser pr. 1.000 indbyggere pr. døgn i 2016 i
Danmark. Metoclopramid virker via serotonin- og dopaminreceptorer i ventriklen, hvilket øger ventrikeltømningen, samt via en blokering af dopaminerge
kemoreceptorer i triggerzonen i hjernen. Dopaminreceptorblokaden gør, at metoclopramid har samme bivirkningsprofil som antipsykotika. Det er især de ekstrapyramidale bivirkninger, der i løbet af det seneste årti har medført et skærpet fokus på metoclopramid.

Respiratorisk dyskinesi kan ses som bivirkning af dopaminreceptorblokerende lægemidler. Vi har fundet fem kasuistikker fra årene 1989-2012, hvor man beskriver respiratorisk dyskinesi som følge af langvarig behandling med metoclopramid [1-5], og beskriver en sygehistorie fra 2015.

SYGEHISTORIE

En 42-årig kvinde blev indlagt akut med svært åndedrætsbesvær, som var opstået pludseligt otte dage forinden som funktionsdyspnø. De følgende dage tilkom der hviledyspnø, brystsmerter og palpitationer. Hun havde også svært ved at tale og spise og tabte ting.

På grund af lumbale radikulære smerter var hun i behandling med oxycodon, diazepam samt zolpidem og fik metoclopramid for kvalme, der var forårsaget af oxycodon. Behandlingen var påbegyndt 11 måneder før den akutte indlæggelse.

Ved indlæggelsen var respirationsfrekvensen 28 åndedrag/min, saturationen 100% på 2 l ilt/min, pulsen 120 slag/min og blodtrykket 137/89 mmHg. Patienten var svært respiratorisk påvirket med involvering af de accessoriske og interkostale respirationsmuskler. Arteriel blodgasanalyse viste respiratorisk alkalose med et laktatniveau på 5,6 mmol/l. Første ekg viste p-pulmonale. Saturationen faldt til 94%, når hun rejste sig op. En Holtermonitorering viste sinustakykardi med en puls på op til 146 slag/min. I løbet af natten faldt respirationsfrekvensen til 16-18 åndedrag/min, saturationen var 99% uden ilt, og pulsen faldt til 64-80 slag/min.

Patienten blev undersøgt med spirometri, ekkokardiografi, røntgenoptagelse af thorax, spiral-CT, ventilation-perfusion-scintigrafi, bloddyrkning og blodprøver. Alle prøver viste normale forhold. Psykogen hyperventilationssyndrom blev nævnt som en mulig diagnose. Resten af udredningen foregik ambulant.

Seksminuttersgangtest viste nedsat gangdistance på 277 meter, der var et fald i saturation ned til 94% og en stigning i Borg-dyspnøskala (0-10) fra 0 = ingen åndenød til 7 = meget svær åndenød. Udvidet lungefunktionsundersøgelse, højopløsnings-CT og stressekkokardiografi viste normale forhold. En vippelejetest viste postural ortostatisk takykardi-syndrom. Det blev bemærket, at hun havde en »tyk stemme«.

I journalen blev der noteret takypnø med en frekvens på 25. »Som følge heraf er talen stærkt påfaldende«. Man bemærkede endvidere, at patienten ikke havde tegn på phrenicusparese, idet respirationen var abdominal. Under-søgelserne blev stoppet syv måneder efter den akutte indlæggelse uden forklaring på dyspnøen og åndedrætsbesværet.

Halvandet år senere blev patienten indlagt på en neurologisk afdeling med tardiv dyskinesi samt tardiv og akut dystoni. På dette tidspunkt havde hun været i behandling med metoclopramid i to et halvt år. Metoclopramid blev seponeret, og episoderne med dyspnø, fald i saturation og kardielle gener remitterede. Hendes sequelae var neurologiske – bl.a. havde hun intermitterende dystoni, tics, dysartri, dysgeusi og dysfagi.

DISKUSSION

Respiratorisk dyskinesi bør ses som en vigtig differentialdiagnose til hyperventilation, dyspnø eller brystsmerter hos patienter, der er i behandling med metoclopramid eller andre dopaminreceptorblokerende lægemidler.

Patienten i sygehistorien havde takypnø samt respiratorisk alkalose, og respirationen var abdominal. Symptomerne forsvandt ved søvn og var ikke situationsbetingede. Hendes tale var påvirket, og hun havde svært ved at spise. Dysfagi kan ses som en del af tardiv dyskinesi. Hun havde fortsat neurologiske sequelae efter seponering af metoclopramid. Disse neurologiske bivirkninger er ofte irreversible med meget lille mulighed for remission.

Respiratorisk dyskinesi kan ses forud for eller sammen med andre klassiske manifestationer på tardiv
dyskinesi. Hos patienter med tardiv dyskinesi bør lægeundersøgelsen indeholde en vurdering af lungefunktionen.

I 2013 ændrede Det Europæiske Lægemiddelagen-tur anbefalingerne for brugen af metoclopramid (Tabel 1). Man må kun anvende metoclopramid i fem dage ad gangen, kumuleret i maksimalt tre måneder. Som ordinerende læge har man pligt til at være opmærksom på mulige neurologiske bivirkninger, som patienten skal informeres om forud for behandlingsstart.

Korrespondance: Peter Lange. E-mail: peter.lange@sund.ku.dk

Antaget: 26. marts 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. april 2019

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

En fuldstændig referenceliste kan rekvireres ved kontakt til forfatterne.

Reference: 
Ugeskr Læger 2019;181:V09180626
Blad nummer: 

Mette Medom Vorre & Peter Lange:

Metoclopramide-induced respiratory dyskinesia

Ugeskr Læger 2019;181:V09180626

This case report describes a patient, who presented with extrapyramidal side effects to the treatment with metoclopramide, which is used as an antiemetic, for gastroparesis and reflux. However, beyond its desired effect, serious neurological adverse reactions can be seen, which is why the European Medicines Agency and the Danish Medicines Agency have changed the recommendations for its use. If the extrapyramidal side effects include the respiratory muscles the patient‘s ability to breathe can be affected. If a patient receiving metoclopramide or antipsychotic drugs shows signs of tachypnoea or acute respiratory distress, the possibility of respiratory dyskinesia should always be considered.

LITTERATUR

  1. Miller LG, Jankovic J. Metoclopramide-induced movement disorders. Clinical findings with a review of the literature. Arch Intern Med 1989;149:2486-92.

  2. Samie MR, Dannenhoffer MA, Rozek S. Life-threatening tardive dyskinesia caused by metoclopramide. Mov Disord 1987;2:125-9.

  3. Godlee FN, Brooks DJ, Impallomeni M. Dyskinesia in the elderly presenting as respiratory disorder. Postgrad Med J 1989;65:830-1.

  4. Ivanovich M, Glantz R, Bone RC et al. Respiratory dyskinesia presenting as acute respiratory distress. Chest 1993;103:314-6.

  5. Muzyk AJ, Cvelich RG, Rivelli SK. Metoclopramide-induced tardive respiratory dyskinesia. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 2012;24:E37-E38.

Right side

af Karen Flink Konstantin-Hansen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer