Afhandlingen udgår fra Patologiafdelingen, Herlev Hospital.
Patienter med uroteliale blæretumorer får hyppigt recidiv efter den primære tumorresektion. Disse nye tumorer kan være af højere grad/stadium end den oprindelige tumor. Derfor skal patienterne følges livslangt. Kontrollen, som anvendes i dag, er enten invasiv og kostbar (cystoskopi under indlæggelse) eller har en utilfredsstillende sensitivitet (urincytologi).
Formålet med denne ph.d.-afhandling var at undersøge, hvorvidt analyse af mikrosatellitter (nukleotidgentagelser i genomet) i urin og plasma fra patienter med blæretumor har en diagnostisk og/eller prognostisk værdi. Mikrosatellitter blev analyseret for tab af genetisk materiale i form af Loss of Heterozygosity (LOH) både hos patienter med og uden blæretumorer. Sidstnævnte var under kontrol på grund af tidligere blæretumor eller gennemgik deciderede kontroller.
Undersøgelsen viste, at LOH-sensitivitet var signifikativt højere end cytologi ved tumorer med en lav grad. Ellers havde de to metoder nogenlunde den samme diagnostisk værdi.
Antallet af mikrosatellitter, som blev undersøgt, havde ikke stor indflydelse på resultater.
Ved sammenligning af LOH i tumorvæv og urinsedimentet fandtes en signifikativ underrepræsentation af tumor-LOH på specifikke markører i urinsedimentet.
Mikrosatellitundersøgelser i plasma var plaget af artefakter.
Selvom patient-materialet var lille, og resultaterne skal tages med visse forbehold, fandtes en prognostisk værdi af mikrosatellit- undersøgelserne. LOH på visse markører i tumorvæv var korreleret til recidiv af tumor, medens progression kunne korreleres til forekomsten af LOH i både tumorvæv og urinsediment på analysetidspunktet. LOH på bestemte mikrosatellitter, som kunne påvises i normalt væv fra patienter med tidligere tumorer (men uden cystoskopisk fund af tumor på analysetidspunkt), havde ligeledes en prognostisk værdi.