Migraine and tension-type headache: prevalence, incidence, prognosis and impact

Ph.d.-afhandlingen består af fire artikler og en sammenfatning og er udført på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter i Glostrup og Neurologisk Afdeling i Hillerød. Formålene var i en 12-års periode, at estimere incidens og prognose for migræne og spændingshovedpine i en almen befolkning, at identificere mulige risikofaktorer samt at beskrive ændringer i prævalens, forbrug af sundhedsydelser samt sygedage.

Projektet omfatter et tværsnitsstudie samt opfølgning af en kohorte fra 1989. Hovedpine blev diagnosticeret ved lægeinterviews. I alt deltog 848 (72%) af 1.175 mulige.

Migræneprævalensen var stabil. Andelen af migrænikere med hyppig migræne samt prævalensen af frekvent spændingshovedpine steg markant. Den årlige incidens af migræne og frekvent spændingshovedpine var henholdsvis 8,1 og 14,2 per 1.000. I alt havde 20% af personer med migræne og 16% af personer med frekvent spændingshovedpine dårlig prognose i 2001 (henholdsvis hyppig migræne og hyppig spændingshovedpine). Konsultationer for hovedpine steg i denne 12-års periode, mens konsultationer i øvrigt og antal sygedage var stabile. Forbruget af receptpligtig medicin for hovedpine steg moderat, formentlig på grund af indførelsen af triptaner. Især tilstedeværelse af både migræne og spændingshovedpine medførte et højt forbrug af lægekonsultationer og sygedage.

Sammenfattende fandtes, at migræne og spændingshovedpine er hyppigere og har større samfundsmæssig indflydelse i 2001 end i 1989. Desuden underbygger resultaterne vigtigheden af at identificere alle hovedpinetyper hos den enkelte patient. Der foreslås videre forskning i specifikke risikofaktorer og i samspillet mellem migræne og spændingshovedpine.