Content area

|
|

Migration, klima og sundhed

Forfatter(e)
Ekstern lektor Siri Tellier & eksekutivdirektør Manuel Carballo Københavns Universitet, Afdeling for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi og International Centre for Migration and Health



Mange kilder, herunder FN's internationale klimapanel (IPCC), betegner migration som en vigtig forventet konsekvens af klimaforandringer [1]. Dog har der indtil for nylig kun været få videnskabelige studier, som belyste de præcise sammenhænge, og der har været stor uenighed om de estimater, som fandtes, og kun få oversigtsrapporter i hvilke man forsøgte at gøre status over disse studier.

Dette er ved at ændre sig i forbindelse med optakten til United Nations Climate Change Conference (COP15). Således er der blot siden maj i år udkommet en række relevante rapporter, og der begynder at tegne sig en større enighed.

I denne artikel forsøger vi derfor at gøre status. Da generelle sammenhænge mellem klima og sundhed belyses i andre artikler i dette temanummer, drøftes de ikke her. Endvidere fokuserer vi ikke på det bredere spørgsmål om sammenhængen mellem migration og sundhed. Vi søger snarere specifikt at kortlægge status på vores forståelse af de formodede sammenhænge imellem de tre dimensioner: migration, klima og sundhed.

Vi understreger »formodede«, idet sammenhængene er komplekse.



Sammenhænge mellem migration og klima

Det første spørgsmål må være, hvilken migration man kan forvente som resultat af klimaforandringer.

Migration har mange facetter med forskellige formodede sammenhænge med klima. Nogle af de vigtigste facetter angives i Tabel 1 [2-5], og vi fremhæver tre:

  1. Urbanisering (land til by-migration) er en af de største demografiske forskydninger i nyere tid. År 2007 var det første, i hvilket over halvdelen af verdens befolkning boede i byer. En tredjedel (en milliard) af disse byboer lever i slumområder med elendige forhold mht. vand, sanitet, bolig og sundhed. Byerne ligger ofte ved kysten, og en voksende andel af befolkningen bor i low elevation coastal zones, som ligger mindre end ti meter over havets overflade og er sårbare, både over for sygdomme og oversvømmelser. I Asien som helhed lever 18% af befolkningen i sådanne områder, i Bangladesh 46% [6, 7]. Klima er kun en af mange grunde til, at migranter flytter ind til byerne, men efter ankomsten er de således sårbare over for både gradvis havstigning og pludselige katastrofer.

  2. »Klimaflygtninge«. Begrebet »flygtning« indbefatter ifølge Flygtningekonventionen af 1951 personer, som er flygtet over en landegrænse grundet konflikt/forfølgelse. I 1998 blev det anerkendt, at sådan flugt også finder sted inden for lande, og begrebet internt fordrevne personer (IDP'er) blev anerkendt [3]. Retningslinjerne for IDP'er udvidede flygtningebegrebet, idet det anerkendtes, at fordrivelse kan forårsages af naturkatastrofer. Dog er dette begreb ikke veletableret. Der er ingen accepteret terminologi (»klimaflygtninge«, »klimamigranter«), ingen organisation med klart ansvar for at hjælpe de berørte befolkningsgrupper eller monitorere tendenserne, ej heller generelt accepterede tal. I et nyt estimat anslås det, at der i 2008 var 20 millioner, som blev fordrevet af pludselige klimarelaterede katastrofer, men estimatet omfatter ikke personer, der migrerede på grund af mere langsigtede klimaforandringer [8].

  3. Stigende kompleksitet. Fælles for migranter er, at mens det tidligere ofte drejede sig om hele familier, som flyttede permanent, så er der nu tale om komplekse strømme med midlertidig migration. Der er i stigende grad tale om unge voksne, som migrerer, mens resten af familien bliver tilbage. Man har i mange analyser forudsagt, at sådan kortvarig migration i stigende grad vil blive anvendt som en måde, hvorpå mennesker kan tilpasse sig til klimaforandringer [8-10]. Den demografiske forskydning betyder også, at bybefolkninger typisk består af relativt mange unge, som bor i små husstande. Dette kan have »klimakonsekvenser«, idet unge bruger flere resurser og udleder mere forurening end ældre, og idet resurseforbrug er tættere forbundet med antallet af husstande end med antallet af indbyggere [11, 12].

Hvad vil fremtiden bringe?

Der er fremført tal på mellem 50 millioner og en milliard klimaflygtninge i perioden indtil 2050, hvilket ikke kan siges at være et solidt handlingsgrundlag [13]. Nyere rapporter konstaterer, at det er umuligt at isolere klima som drivkraft for migration, og dermed er det vanskeligt at anslå antallet af klimamigranter. Udviklingen vil også afhænge af, hvorvidt vi er i stand til at bruge migration som en tilpasningsstrategi. De fleste nyere estimater ligger på 25-50 millioner klimamigranter i 2010, og oftest anvendes et antal på ca. 200 millioner for 2050. Der er ingen bredt accepterede tal for, hvilken del heraf, der vil migrere fra syd til nord. Den mest udbredte vurdering er, at fordrevne vil flytte gradvist - fra et landdistrikt til et andet, fra land til by, og kun i sidste instans internationalt [9].

Det anslås, at både antallet og intensiteten af pludseligt opståede vejrrelaterede katastrofer er firedoblet i de sidste 25 år. De økonomiske konsekvenser er store, specielt for lavtliggende områder. Således forårsagede orkanen Ivan i 2004 ødelæggelser for 919 millioner US-dollars i Grenada, hvilket svarede til 2,5 gange landets bruttonationalprodukt [15].

Hvis de gradvise tendenser, som IPCC forudser (stigende temperaturer, havstigning, mindre nedbør) bliver til virkelighed, kan de deraf følgende gradvist opståede katastrofer have store konsekvenser for migrationen. Visse lande er allerede i gang med planlægningen. Maldiverne ligger generelt mindre end to meter over havet. Hovedstaden Male stod relativt uskadt efter tsunamien i 2005 takket været en 3,5 meter høj barriere, og man har nu igangsat en plan med henblik på at flytte beboere fra mindre øer til større »sikre øer". Det overvejes også at flytte hele befolkningen til andre lande [9, 14]. I Bangladesh beregner Dacca Universitet hvilken andel af befolkningen, der vil blive fordrevet, givet forskellige scenarier for havstigning [7]. Flere industrilande er også begyndt at forberede sig, for eksempel anlægger England barrierer ved Themsen, der skal kunne modstå 4,5 m høje flodbølger, og Holland har styrket initiativer til forebyggelse af konsekvenserne af havstigning [14].

Sammenhænge mellem migration og sundhed?

Migration har igennem menneskehedens historie været forbundet med økonomisk vækst således, at migrationen har imødekommet et stigende behov for arbejdskraft i modtagerlandet. Der kan være økonomiske fordele ved migration, således sender filippinske migranter 12,8 milliarder US-dollars hjem hvert år, og især kvindernes forsendelser bruges til at styrke deres børns sundh ed [16].

Der er dog også sårbarheder forbundet med migration, og de kan optræde hos alle mobile populationer, uanset grunden til mobilitet - ikke mindst sårbarheder, der er forbundet med sundhed.

For det første er der naturligvis de smitsomme sygdomme, som ofte udbredes ved at to befolkninger blandes og udveksler patogener. Således medbragte europæere kopper og mæslinger til Nordamerika og hjembragte syfilis. Pandemier er ikke et nyt fænomen (jf. pest-, kolera- og influenzapandemier i forrige årtusinde) - mobilitet ej heller. Vi må konstatere, at der - med undtagelsen af Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) - ikke for nylig har været pandemier, hvor dødeligheden har været stærkt øget, og som kan henføres til øget menneskelig mobilitet, omend det forventes i fremtiden. Men uanset om der opstår globale pandemier eller ej, sker der på lokalt plan en forandring i migrationsmønstrene. I Honduras flytter folk på grund af opvarmning i den sydlige del mod nord, hvor der er større risiko for malaria. I Brasilien bringer landbeboere sygdomme som schistosomiasis til byerne. Marokkanere, som rejser til Frankrig, har en højere prævalens af aids end gennemsnittet i Marokko, og somaliere i Danmark har en højere prævalens af tuberkulose end resten af befolkningen.

Migration kan have andre konsekvenser: Den kan foregå under traumatiske forhold, hvormed den fører til splittelse af familier og dermed svækkelse af familiernes støttefunktion. Migranter påtager sig endvidere til tider sundhedsfarlige jobs, og de har typisk dårligere adgang til sundhedsydelser - ikke mindst når de er »irregulære" - og idet migranter ofte er unge voksne, har de større behov for adgang til reproduktive sundhedsydelser [14, 17, 18].

Ud over disse generelle sårbarheder er der er også grund til at forvente specifikke sårbarheder for klimaflygtninge.

En grund hertil er, at klimaflygtninge netop er flygtet, fordi deres livsgrundlag, og dermed deres sundhed, allerede var kompromitteret i udgangspunktet, og eventuelt havde været det gennem længere tid, uanset om det skyldtes manglende vand, fødevarer eller sundhedsydelser.

Den anden grund er, at »klimaflygtninge« endnu ikke er et robust begreb, og derfor har de dårligere retssikkerhed end andre migranter. Således har FN's flygtningeorganisation (UNHCR) fået ansvar for internt fordrevne personer »in exceptional circumstances« men man har vurderet, at formuleringen ikke dækker klimafordrevne [3, 19].

Dette har konsekvenser. For eksempel er både Pakistan og USA blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at beskytte de mennesker, som blev fordrevet i forbindelse med henholdsvis jordskælvet og Orkanen Katrina i 2005 [19].

Konklusion

Selv om sammenhængene er tentative, kan man drage visse konklusioner:

  1. Der sker en nyfordeling af sygdomme. Selv uden pandemier betyder dette, at sundhedssystemer må omstilles - især i udviklingslande. Omstilling er også vigtig for at undgå pandemiers opståen.

  2. Hovedparten af klimamigrationen vil formodentlig blive en del af den gradvise land til by-migration i udviklingslande - en stor del til slumområder. Et øget fokus på by (og land)-planlægning må være en prioritet [20].

  3. Migration på grund af klimaforandringer vil ske på baggrund af en politisk situation, hvor der er en øget skepsis over for migration. En politisk stillingtagen til »klimaflygtninges« eksistens og rettigheder vil blive væsentlig.

  4. Givet den sparsomme viden, den hastige udvikling og de store lokale variationer vil overvågning og forskning være vigtige.

Selv om det er uvist, om der kommer flere klimamigranter til Danmark, kan man overveje visse spørgsmål:

  1. En løbende justering af vores sundhedssystemer er nødvendig, så systemerne bliver i stand til at håndtere tropiske sygdomme som malaria, og så mulighederne for »outreach« til migranter, som har begrænset adgang til sundhedssystemet, bliver styrkede (for eksempel reproduktiv sundhed til unge kvinder).

  2. Danmark vil også opleve klimaforandringer, for eksempel i form af temperaturændringer og havstigning, så det vil være nødvendigt at imødegå forandringerne for at undgå, at den danske befolkning bliver tvunget til migration.

  3. Klimaspørgsmål har hidtil primært været behandlet af klimaspecialister, mens mere sociale og individuelle klimarelaterede spørgsmål, herunder sundhedsspørgsmål, har haft lav profil i klimadebatten. Det er derfor vigtigt, at den danske lægestand tager stilling til, om den bør engagere sig mere aktivt i debatten.


Siri Tellier, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, DK-1014 København K. E-mail: siri.tellier@gmail.com

Antaget: 24. august 2009

Interessekonflikter: Ingen



  1. Summary for Policymakers. I: Parry ML, Canziani OF, Palutikof JP et al, eds. Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Cambridge: Cambridge University Press, 2007:7-22. www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg2/ar4-wg2-spm.pdf (1. maj 2009).
  2. United Nations Population Division international data base. http://esa.un.org/ (2. april 2009).
  3. United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) Statistical Online Population Database, Guiding Principles on Internal Displacement. www.unhchr.ch/html/menu2/7/b/principles.htm (2. april 2009).
  4. United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East. www.un.org/unrwa/publications (2. april 2009).
  5. International Air Transport Association. www.iata.org/pressroom/briefings/indeks2005.htm (2. april 2009).
  6. United Nations Population Fund, State of the World Population, 2007. www.unfpa.org/swp/2007/presskit/pdf/sowp2007_eng.pdf (2. april 2009)
  7. Rahman, Z. Climate change, migration and conflict in Bangladesh: a view from the ground. www.iop.org/EJ/toc/1755-1315/6/56
  8. OCHA and International Displacement Monitoring Centre: Monitoring disaster displacement in the context of climate change. www.internal-displacement.org (5. oktober 2009).
  9. Warner K, Erhart C, Sherbinin Aet al. In search of shelter; Mapping the effetcs of climate change on human migration and displacement, CARE, juni, 2009.
  10. UNFPA. Expert Group Meeting on Population Dynamics and Climate Change. June 2009 London. www.unfpa.org/public/ccpd
  11. Dalton M, O'Neill B, Prskawetz A et al. Population aging and future carbon emissions in the United States. Energy Econ 2008:30;642-675. www.sciencedirect.com
  12. Young M, Mogelgaard K, Hardee K. Population and climate change: projecting population , projecting climate change: Population in IPCC Scenarios Washington, PAI, 2009.
  13. Black R, Kniveton D, Skeldon R. Demographics and climate change: future trends and their policy implications for migration, Sussex, Sussex Centre for Migration Research, February 2008.
  14. Costello, A, Abbas M, Allen A et al. Managing the health effects of climate change. The Lancet, 2009; Volume 373, Issue 9676, pages 1693-1733
  15. Centre for Research on the Epidemiology of Disasters. www.cred.be/ (15. april 2008).
  16. Gender, Remittances and Development, the case of Filipino migration to Italy. http://hdr.undp.org/docs/network/hdr_net/2009/Filippino_Italy_FieldworkR...
  17. Wolff H, Epiney M, Lourenco AP et al. Undocumented migrants lack access to pregnancy care and prevention. BMC Pub Health 2008:19;8:93.
  18. Carballo M, Katic B, Miller R et al. Migration and reproductive health in Western Europe. Geneve: ICMH, 2004.
  19. Cohen, R. An institutional gap for disaster victims, forced migration review. www.fmreview.org/FMRpdfs/FMR32/FMR32.pdf
  20. Gill S, Handley J, Ennos R et al. Adapting cities for climate change: the role of the green infrastructure. Built Environ 2007;33:115-33.


Reference: 
Ugeskr Læger 2009;171(44):3191-3194
Blad nummer: 
Sidetal: 
3191-3194
  1. Summary for Policymakers. I: Parry ML, Canziani OF, Palutikof JP et al, eds. Climate Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Cambridge: Cambridge University Press, 2007:7-22. www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg2/ar4-wg2-spm.pdf (1. maj 2009).
  2. United Nations Population Division international data base. http://esa.un.org/ (2. april 2009).
  3. United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) Statistical Online Population Database, Guiding Principles on Internal Displacement. www.unhchr.ch/html/menu2/7/b/principles.htm (2. april 2009).
  4. United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East. www.un.org/unrwa/publications (2. april 2009).
  5. International Air Transport Association. www.iata.org/pressroom/briefings/indeks2005.htm (2. april 2009).
  6. United Nations Population Fund, State of the World Population, 2007. www.unfpa.org/swp/2007/presskit/pdf/sowp2007_eng.pdf (2. april 2009)
  7. Rahman, Z. Climate change, migration and conflict in Bangladesh: a view from the ground. www.iop.org/EJ/toc/1755-1315/6/56
  8. OCHA and International Displacement Monitoring Centre: Monitoring disaster displacement in the context of climate change. www.internal-displacement.org (5. oktober 2009).
  9. Warner K, Erhart C, Sherbinin Aet al. In search of shelter; Mapping the effetcs of climate change on human migration and displacement, CARE, juni, 2009.
  10. UNFPA. Expert Group Meeting on Population Dynamics and Climate Change. June 2009 London. www.unfpa.org/public/ccpd
  11. Dalton M, O'Neill B, Prskawetz A et al. Population aging and future carbon emissions in the United States. Energy Econ 2008:30;642-675. www.sciencedirect.com
  12. Young M, Mogelgaard K, Hardee K. Population and climate change: projecting population, projecting climate change: Population in IPCC Scenarios Washington, PAI, 2009.
  13. Black R, Kniveton D, Skeldon R. Demographics and climate change: future trends and their policy implications for migration, Sussex, Sussex Centre for Migration Research, February 2008.
  14. Costello, A, Abbas M, Allen A et al. Managing the health effects of climate change. The Lancet, 2009; Volume 373, Issue 9676, pages 1693-1733
  15. Centre for Research on the Epidemiology of Disasters. www.cred.be/ (15. april 2008).
  16. Gender, Remittances and Development, the case of Filipino migration to Italy. http://hdr.undp.org/docs/network/hdr_net/2009/Filippino_Italy_FieldworkReport.pdf
  17. Wolff H, Epiney M, Lourenco AP et al. Undocumented migrants lack access to pregnancy care and prevention. BMC Pub Health 2008:19;8:93.
  18. Carballo M, Katic B, Miller R et al. Migration and reproductive health in Western Europe. Geneve: ICMH, 2004.
  19. Cohen, R. An institutional gap for disaster victims, forced migration review. www.fmreview.org/FMRpdfs/FMR32/FMR32.pdf
  20. Gill S, Handley J, Ennos R et al. Adapting cities for climate change: the role of the green infrastructure. Built Environ 2007;33:115-33.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar