
Ph.d.-afhandlingen udgår fra Aarhus Universitet i samarbejde med Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Odense.
Kemiske bekæmpelsesmidler forsøges erstattet med biologiske midler, dels nyttedyr (tæger, mider, nematoder), dels mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MB) (svampe, bakterier).
I 1996 planlagdes en undersøgelse i fynske gartnerier (prydplanter). Formålet var at undersøge risikoen for udvikling af allergi, lungelidelser og høfeber ved erhvervsmæssig udsættelse for MB.
Deltagere der blev udvalgt i 1997-1998 (udsat i varierende grad for Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii, Trichoderma harzianum og Paecilomyces fumosoroseus ) deltog i en treårs undersøgelse med årlige: I) Spørgeskemaer/interview a) arbejdsforhold, b) helbredsforhold, c) selvadministrerede skemaer om arbejds- og helbredsforhold (hver 3. måned), II) Lungefunktionsundersøgelser, III) Allergitest.
Undersøgelsesgruppen bestod af 184 mænd og 395 kvinder: 262 personer, som blev fulgt over tre år, 342 personer blev fulgt i mindst to år og 402 blev fulgt i mindst et år.
Deltagelsesprocenten var cirka 60. Den hyppigste årsag til frafald var jobskifte.
Vor hypotese var: en deltager med risiko for allergi, der arbejdede med MB uden »beskyttelse« (handsker, åndedræts-værn, udsugning osv.), blev allergisk og/eller fik symptomer og/eller fik påvirket lungefunktion for det anvendte MB. Resultaterne giver ikke holdepunkt for denne hypotese.
Vores data underbygger det fornuftige i at bruge disse midler, eftersom vi ikke kan vise nogen sundhedskadelig effekt.