Miljømæssige faktorer og atopisk disposition som prædiktorer for udvikling af atopisk eksem i barndommen

Ph.d.-afhandlingen er baseret på studier udført ved Dermatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Formålet var at etablere en fødselskohorte samt at undersøge forekomsten af børneeksem og allergi over for almindeligt forekommende miljøallergener blandt småbørn.

Kohorten blev etableret i 1999 og omfattede 562 tilfældigt udvalgte nyfødte fra Odense. Børnene blev fulgt prospektivt og undersøgt klinisk ved 0, 3, 6, 9, 12 og 18 måneder samt testet for allergi. Miljømæssige data og forældredisposition blev registreret.

Flere validerede diagnostiske metoder gav en spredning i kumulativ 1-års prævalens fra 12% synligt eksem til 7,5% ud fra spørgeskemaundersøgelser. Diagnosen børneeksem var vanskelig at stille, især inden for barnets første leveår. Sværhedsgraden af eksem var mildt til moderat, muligvis influeret af forældres aktive rolle i at behandle tør hud og eksem. Flere drenge end piger udviklede eksem. Sammenlignet med en tidligere undersøgelse i Odense i 1985 var forekomsten af børne-eksem ikke steget.

Type I-allergi målt med RAST og HR-test over for føde- og inhalationsallergener var hyppig hos småbørn, men sensibiliseringerne var overvejende forbigående. Sammenhængen imellem børneeksem og forbigående sensibilisering var lav, hvorimod skærpede definitioner af sensibilisering øgede associationen.

Type IV-allergi over for parfume, nikkel, mælk og æg blev undersøgt med epikutan-testning. Parfumeallergi blev ikke fundet. Testning med nikkel, mælk og æg resulterede i mange uspecifikke reaktioner. Reproducerbarheden af testning med mælk og æg var lav, og testmetoden har kun ringe diagnostisk værdi for udredning af allergi hos børn. Eksemtest med nikkel anvendt i standardkoncentration kan ikke anbefales til småbørn.