Mindfulness som behandling af ADHD

Der har i flere årtier været et stigende fokus på mindfulnesstræning (MT) som behandling ved forskellige psykiske sygdomme. Effekten er især undersøgt hos voksne, der lider af depression, stress, posttraumatisk stress-syndrom, smerter og angst [1]. I de senere år har man i flere studier også undersøgt, hvordan mindfulness kan hjælpe børn, såvel dem i den almindelige folkeskole, som dem med særlige udfordringer såsom autisme og attention deficit hyperactivity disorder (ADHD).

I et vestligt perspektiv er mindfulness typisk defineret som en form for ikke-dømmende og ikke-reagerende opmærksomhed på det, der sker i nuet [1].
I 1979 udviklede Jon Kabat-Zinn et behandlingsprogram til patienter med kroniske smerter og stressrelaterede symptomer, Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR). Senere er Mindfulness baseret kognitiv terapi (MBKT) udviklet til forebyggelse af tilbagefald ved depression. Programmet tager udgangspunkt i MBSR, men inkorporerer elementer fra kognitiv terapi [2]. Der forskes i dag i anvendelsen af MBSR og MBKT til behandling ved flere typer lidelser samt til forebyggelse og almen trivsel [3].

På baggrund af de gode resultater med brug af mindfulness hos voksne med stress, angst og depression er der kommet en øget opmærksomhed på, om effekten på opmærksomhed, eksekutive funktioner og følelsesregulering gør, at mindfulness også kan anvendes i behandlingen af ADHD [4]. Formålet med denne artikel er på baggrund af en litteratursøgning i fire internationale videnskabelige databaser at præsentere den viden, der er om effekten af mindfulness til børn, unge og voksne med ADHD (Figur 1).

Til forskning i effekten af mindfulness hos mennesker med ADHD er der især anvendt to behandlingsprogrammer, begge med afsæt i MBSR og MBKT: Mindful Awareness Practices (MAPs) og MYmind. »MAPs for ADHD« er et amerikansk program, der er udviklet specifikt til at hjælpe voksne og unge med ADHD til bedre opmærksomhed, følelsesregulering og generelt bedre mestring af livet [5]. MYmind er et hollandsk familiebaseret program, der er udviklet dels til børn og unge med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, og dels til forældre, for at de på en mere nærværende (mindful) og hensigtsmæssig måde kan hjælpe deres børn med vanskeligheder [6].

MINDFULNESS SOM BEHANDLING TIL VOKSNE MED ADHD

I de ni studier, hvor man har undersøgt effekten af MT til behandling af ADHD hos voksne, har man i alle fundet en signifikant effekt af MT på ADHD-kernesymptomer (opmærksomhed, uro og impulsivitet) [7-13] (Tabel 1). Effekten ser ud til at fortsætte ved opfølgning efter 3-6 måneder [11-13]. Fem af studierne er randomiserede, og i de fleste sammenlignes der med kontrolgrupper, der får sædvanlig behandling eller står på ventelister. Resultaterne er i alle studier baseret på test og spørgeskemaer besvaret af deltagerne, de pårørende eller undersøgerne.

Ud over effekten på ADHD-symptomer har man i flere af studierne også undersøgt effekten af MT på eksekutive funktioner, depression, angst og daglig funktionsevne hos patienter med ADHD, men med blandede resultater.

I de fleste studier er en del af deltagerne i medicinsk behandling for ADHD. Man har ikke i nogen studier direkte sammenlignet MT med medicinsk behandling, men i flere studier rapporteres det, at medicinsk behandling øger effekten af MT og fastholdelsen af deltagelse [10, 13].

MT er i to studier blevet sammenlignet med psykoedukation eller et dialektisk adfærdsterapi-baseret program målrettet personer med ADHD, og i begge studier fandt man, at MT havde en sammenlignelig effekt på ADHD-kernesymptomer [10, 12]. Hjerneskanninger
tyder dog på, at mindfulness har en særlig effekt sammenlignet med psykoedukation, idet der kun efter MT kunne ses positiv påvirkning af hjerneområder, der er associeret med nedsat arbejdshukommelse og uopmærksomhed [15]. Et andet studie, hvor man har benyttet elektroencefalografimålinger efter MT, underbygger de positive resultater ved at vise ændringer i hjernen, svarende til de ændringer man ser ved medikamentel behandling af ADHD [14].

MINDFULNESS TIL BØRN OG UNGE MED ADHD

Der blev ved litteratursøgningerne fundet otte studier af MT til børn og unge med ADHD. De fordeler sig i fire studier af MT kun til børn og unge, og fire studier, hvor man også har inddraget forældrene i interventionen. Generelt er der tale om små studier, hvoraf kun få er randomiserede og har kontrolgrupper (Tabel 2). Samlet viser de otte studier et mere usikkert resultat, hvad angår effekten på ADHD-kernesymptomer, end man fandt i studierne med voksne. Resultaterne er forskellige for effektstørrelse og for hvilke kernesymptomer, der blev bedret. I to studier fandt man effekt af MT på alle ADHD-kernesymptomer [18, 20], mens man i tre studier kun fandt, at der var en positiv effekt på opmærksomhedsfunktionen [16, 22, 24]. Der beskrives en usikkerhed på effekten, afhængigt af hvem der foretog vurderingen. I et studie rapporterede forældrene ved afslutning af interventionen om signifikant effekt på de unges opmærksomhed, mens de unge selv i spørgeskemaerne ikke rapporterede om forbedringer på opmærksomhed eller adfærd [23]. Ved den kvalitative evaluering af studiet efter 1-3 måneder rapporterede de unge dog om forbedret opmærksomhed, selvmonitorering og selvregulering. I studier med opfølgning 6-8 uger efter afsluttet intervention sås en fortsat effekt på opmærksomhedsfunktionen [20-22]. Kun et studie havde yderligere opfølgning efter 16 uger, og det viste, at effekten aftog [21].

Man har i mange studier forsøgt at undersøge effekten af MT på de eksekutive funktioner, som er påvirkede hos børn med ADHD. Der er anvendt meget forskellige undersøgelsesredskaber, som gør det svært at konkludere noget samlet. I nogle studier har man fundet effekt på forskellige eksekutive funktioner, i andre ikke [16, 18, 19, 21, 23, 24]. I de fleste af studierne har man undersøgt, hvorledes MT påvirker adfærd og konfliktniveau [18, 19, 21-24]. Her viste resultaterne, at de fleste fandt en positiv påvirkning på adfærden. Adspurgt gav børnene/de unge selv udtryk for at fungere bedre med jævnaldrende efter MT. De legede eller kommunikerede bedre, hvilket gav færre eller korterevarende konflikter [17, 23].

I alle studier, hvor man inkluderede forældre i MT, fandt man en positiv interaktion, ved at børn og forældre deltog sideløbende [20, 21, 23, 24]. Det fælles forløb gav mulighed for at støtte hinanden i at få lavet øvelser samt en bedre forståelse for hinandens reaktioner og adfærd. Forældrene oplevede, at de var mindre stressede og i mindre grad overreagerede efter MT-forløbet [20-22]. Det fælles fokus på ændringsprocesser gav desuden mulighed for at forbedre relationen mellem forældre og barn/ung [20, 23].

DISKUSSION

Anvendeligheden og effekten af MT hos personer med ADHD er indtil nu bedst undersøgt hos voksne. Flere studier viser, at hos voksne med ADHD er der effekt af MT på ADHD-kernesymptomer, og i nogle studier har man desuden fundet effekt på eksekutive funktioner, komorbid depression og angst samt livskvalitet. De positive resultater tyder på, at voksne med ADHD ved hjælp af MT kan træne selvregulering og færdigheder, der er påvirket af ADHD. Det er derfor muligt, at mindfulness i fremtiden skal overvejes som et supplement til de nuværende nonfarmakologiske tilbud til voksne med ADHD. I enkelte studier rapporterer man om øget effekt af MT hos deltagere, der også er i medicinsk behandling for ADHD. Man har endnu ikke i nogen studier sammenlignet MT med medicinsk behandling af ADHD, og kun i få studier har man sammenlignet med en anden aktiv intervention som f.eks. psykoedukation.

Resultaterne af studierne med børn og unge er mere usikre end resultaterne af studierne med voksne, bl.a. fordi der er få deltagere i studierne, og kun to ud af otte studier har en kontrolgruppe. I to studier har man set på langtidseffekten, men det har været af relativ kort varighed (6-16 uger), og ingen har rapporteret om effekten af MT i kombination med medicinsk behandling. Der er endnu ikke gennemført studier med børn og unge, hvor man har sammenlignet effekten af MT med andre interventioner som f.eks. medicinsk behandling og psykoedukation. Ud fra de fundne studier er det ikke muligt at vurdere, om MT er mest anvendeligt som gruppebehandling eller individuel behandling til børn og unge, og om der er størst effekt af interventioner med eller uden forældredeltagelse. Studier, hvor forældre har deltaget i MT, har i høj grad haft fokus på forældrenes oplevelse af stress og deres forældreevner. Hvorledes familiens trivsel påvirkes på længere sigt efter MT i studier med udelukkende børn/unge eller ved forløb, der også inddrager forældrene, er der ingen undersøgelser af.

Behandlingsprogrammerne, som har været anvendt i studierne, har haft forskelligt indhold, været af forskellig varighed, og trænernes erfaring med MT og ADHD har været varieret. Endvidere har der været anvendt mange forskellige måleredskaber til vurdering af effekten. Det er derfor generelt vanskeligt at sammenligne effekten af de forskellige studier, men på baggrund af de resultater, som hidtidige studier med voksne har vist, vurderes det at være relevant at undersøge området nærmere. Ud over at gennemføre større randomiserede studier for at kvalificere tidligere fund vil det være relevant at sammenligne mindfulnessbehandling med anden anerkendt ikkemedikamentel behandling som f.eks. psykoedukation, kognitiv terapi eller pædagogiske forældre-/familietræningsprogrammer. Tidligere studier tyder på, at livskvalitet og oplevelse af stress bedres af MT. Det vil derfor være centralt at se på trivsel, livsglæde og self-efficacy hos børn og unge såvel som forældre ved at sammenligne effekten af et MT-program kun til børn/unge med et familiebaseret MT-program, f.eks. MYmind.

Yderligere vil det være relevant at undersøge effekten af mindfulness med eller uden medikamentel behandling af ADHD-symptomer med det formål at afklare, om mindfulness kan stå alene i behandlingen, eller om effekten forstærkes, hvis det er supplement til den medikamentelle behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det god praksis at kombinere farmakologisk behandling med en psykosocial intervention hos børn og unge med ADHD [25]. Måske kan mindfulness være et anvendeligt supplement til den medikamentelle behandling af børn, unge og voksne, der trods medicin fortsat har trivsels- og adfærdsmæssige problemer.

Der er flere undersøgelser på vej, hvor man planlægger at tage højde for nogle af de ovennævnte begrænsninger i tidligere studier. I Holland er der to store igangværende undersøgelser med børn, unge og forældre, hvor man bl.a. sammenligner effekt, inklusive den økonomiske effekt, af mindfulnessbehandling (MYmind) og medikamentel behandling [26, 27]. I Hongkong er der planlagt et randomiseret studie med 120 børn med ADHD eller symptomer på ADHD og deres forældre, hvor man vil undersøge effekten af et familiebaseret MT-program [28].

KONKLUSION

Sammenfattende tyder forskningen på, at MT har en positiv effekt på ADHD-symptomer og mulige positive virkninger på komorbiditet og livskvalitet hos voksne med ADHD. Man har ikke i nogen studier sammenlignet effekten af MT med effekten af medicinsk behandling. Kvaliteten og omfanget af studier med børn og unge med ADHD har store mangler, hvorfor det ikke er muligt at vurdere effekt og anvendelighed. De foreløbige positive resultater giver dog grund til at undersøge området yderligere, og internationalt er der flere store studier på vej.

Korrespondance: Sanne Lemcke. E-mail: sanne.lemcke@ps.rm.dk

Antaget: 29. november 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 30. december 2019

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk