Mødet mellem to verdener

Ph.d.-afhandlingen belyser faktorer i behandling for alkoholmisbrug. Der indgår bl.a. tre kvalitative studier, baseret på 27 patienter og deres behandlere fra det daværende alkoholambulatorium på Odense Univeresitetshospital.

Analysen af behandlerfortællingerne viste, at behandleren oplever behandlingen som balancering mellem at gøre patienten uafhængig af alkohol, og at denne proces fremstår som patientens eget værk.

En komparativ analyse af behandlernes og patienternes fortællinger viste, at der oftest er høj overensstemmelse mellem disse. I nogle fortællingepar beskriver patienten dog behandling som en barriere, selv om behandleren i sin fortælling beskriver sig selv som ressource.

Analysen af patientfortællingerne viste, at patienterne benytter forskellige retoriske mønstre om misbruget: »det kulturelle drikkeri«, »det symptomatiske drikkeri«, »det patologiske drikkeri« og »det uforståelige drikkeri«.

Det kulturelle drikkeri beskriver drikkeri som accepteret norm. Det symptomatiske drikkeri beskriver drikkeri som et symptom på andre problemer, f.eks. skilsmisse. Det patologiske drikkeri placerer drikkeri som sygdom/lidelse. I det uforståelige drikkeri har patienten ikke gjort sig klart, hvordan drikkeriet skal fortolkes.

»Det kulturelle drikkeri« beskriver samtidig behandling som af-normalisering af drikkeriet. »Det symptomatiske drikkeri« beskriver behandling som styrkelse af patienten. »Det patologiske drikkeri« placerer ikke patienten selv som emne for behandling. »Det uforståelige drikkeri« beskriver behandling som mulighed for at skabe mening.

Konklusion: Patientens subjektive version af de »objektive« data er væsentlig. Det er på baggrund heraf, at patienten beslutter, om han vil modtage behandling eller ej.