Molecular biological assessment methods and understanding the course of the HIV-infection

Doktordisputatsen, der består af ti publicerede artikler og en oversigt, er baseret på data genereret under min ansættelse ved Aids-laboratoriet, H:S Rigshospitalet, i perioden 1995-1999.

I de 20 år, der er gået siden hiv blev identificeret, er vores viden om dette virus og dets påvirkning af immunsystemet steget eksplosivt. Forskellige molekylærbiologiske metoder har bidraget til denne udvikling.

Formålet med studierne var at beskrive den virologiske profil i forløbet af hiv-infektionen og den kliniske betydning af virusmængden. Endvidere at beskrive udviklingen i virologiske og immunologiske parametre hos en gruppe patienter som havde opnået godt virologisk respons på antiretroviral behandling. Samspillet mellem co-receptoren CCR5, virologisk fænotype, resistensudvikling, CD4-celler og hiv RNA blev også belyst. At sammenligne forskellige metoder til evaluering af virologisk respons på antiretroviral behandling. Fylogenetiske analyser blev benyttet til identificering af et tilfælde af nosokomiel smitteoverførsel.

En karakteristisk virologisk profil, med høje virusmængder tidligt efter smitte, herefter markant fald og stabile mængder gennem en længere periode, før virusmængden atter steg, blev identificeret. Tidlige bestemmelser af virusmængden (hiv RNA og hiv DNA), blev vist at indeholde signifikant prognostisk information. Patienter med genotypen CCR5/CCR5Δ32 blev vist at have lavere hiv RNA tidligt i infektionsforløbet end patienter med vildtypen, muligvis forklarende det bedre kliniske udkomme hos patienter med Δ32-mutationen. 103 patienter, som havde opnået virologisk suppression på HAART-behandling, blev fulgt i to år. Kun få udviklede markant virologisk rebound . Der var en sammenhæng mellem baseline hiv DNA og den virologiske profil, jo lavere hiv DNA des mere komplet hiv RNA-suppression. Om hiv DNA kan benyttes til at forudsige virologisk svigt bør undersøges nærmere.

Forskellige måder til opgørelse af det virologiske respons på HAART-behandling gav forskellige resultater, og det anbefales at indsamle komplette followupdata og opstille klare retningslinjer for, hvordan data bedst fremstilles for at kunne sammenligne forskellige studier. Vi fandt, at fylogenetiske analyser var værdifulde redskaber til identificering af hiv-transmission.

Ved hjælp af forskellige molekylærbiologiske metoder er væsentlig viden om hiv-infektionens patogenese genereret.