En kvinde blev henvist fra egen læge med infektion under neglen på højre første finger; infektionen havde ikke responderet på antibiotikabehandling. Patienten havde gennem et år haft hævelse af phalanx distalis og fortykkelse af neglen. En MR-skanning viste en subungval signalrig tumor på 2,2 × 1 cm. Ved operation i håndkirurgisk regi blev tumoren excideret. Der var efterfølgende opheling og udvækst af neglen. En patologisk undersøgelse viste, at det drejede sig om morbus Bowen.
Basalcellekarcinomer og planocellulære karcinomer er de hyppigste nonmelanome hudkræftformer. Mere end 60% af karcinomerne findes på hovedet
og i nakken [1]. Tumorer på hånden er sjældne, incidensen angives til 7/100.000 [2]. Morbus Bowen er en in situ-variant af det planocellulære karcinom. Histologisk er forandringerne karakteriseret ved en irregulær epidermal hyperplasi. Morbus Bowen viser sig som et velafgrænset erytematøst plaque med en skællende overflade. Læsionen kan i 3-5% af tilfældene udvikle sig til et infiltrerende planocellulært karcinom [3]. Når morbus Bowen er lokaliseret på hånden, opstår det i 72% af tilfældene periungvalt og/eller subungvalt, hvorfor diagnosen morbus Bowen bør overvejes ved tumorer på hånden [4].
Interessekonflikter:
Referencer
LITTERATUR
Katalinic A, Kunze U, Schäfe T. Epidemiology of cutaneous melanoma and non-melanoma skin cancer in Schleswig-Holstein, Germany: incidence, clinical subtypes, tumor stages and localization (epidemiology of skin cancer). Br J Dermatol 2003;149:1200-6.
Knudsen B, Rasmussen P, Lausten G. Håndens maligne tumorer. Ugeskr Læger 2011;173:1570-3.
Neubert T, Lehmann P. Bowen’s disease – a review of newer treatment options. Ther Clin Risk Manag 2008;4:1085-95.
Riddel C, Rashid R, Thomas V. Ungual and periungual human papillomavirus-associated squamous cell carcinoma: a review. J Am Acad Dermatol 2011;64:1147-53.