Morphological biomarkers for aneuploidy and embryo quality

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Brædstrup og Klinisk-genetisk Afd., Regionshospitalet Vejle. Arbejdet består af en oversigt samt tre manuskripter.

Afhandlingen tager udgangspunkt i kromosomantalsundersøgelse af embryoner og sammenholder disse med morfologiske markører.

Udvælgelsen af vitale og kromosomalt normale embryoner er et af de vigtigste punkter for succes i IVF-behandling. Udvælgelsen sker efter evaluering af forskellige morfologiske parametre og indeholder normalt ikke en analyse af kromosomantallet. Det er dog kendt, at en stor del af embryonerne har et forkert kromosomantal (aneuploiditet), og at disse embryoner ikke nødvendigvis adskiller sig morfologisk fra euploide embryoner. En identifikation af morfologiske parametre, der er markører for hhv. aneuploidi eller euploidi i embryoner, er derfor relevant.

I afhandlingen har vi udviklet en FISH-metode, der kan karakterisere i princippet alle kromosomer og i praksis 13 kromosomer i en enkelt kerne. Metoden er baseret på Peptid Nucleic Acid (PNA)-prober og kompetitiv displacering. FISH med PNA prober er et godt alternativ til de etablerede metoder til præimplantationsgentik diagnostik, men er især effektfuld til aneuploidiscreening, da et langt større antal kromosomer kan karakteriseres.

Ved at anvende PNA-FISH er kromosomantallet sammenholdt med morfologiske parametre i friske og i frosne optøede embryoner. I de friske embryoner er der ingen korrelation mellem kromosomstatus og hhv. kerne- og cellestørrelse men signifikant korrelation mellem kromosomstatus og antallet af kerner i hver celle.

I frosne optøede embryoner er der ikke sammenhæng mellem kromosomstatus og cellernes evne til at genoptage mitose efter optøning. Til gengæld har multinukleate frosne optøede embryoner en anden kromosomstatus end multinukleate friske embryoner. Det tyder på, at forskellige mekanismer kan være involveret. Samlet viser data, at udvidelsen af antallet af kromosomer, der undersøges i en enkelt kerne, forbedrer korrelationsundersøgelse af morfologi og kromosomstatus. Denne type undersøgelser kan dermed øge sandsynligheden for, at kromosomalt normale embryoner vælges til transferering.