Skip to main content

Motivational interviewing in intensive treatment of Type 2 diabetes detected by screening in general practice. Overall effect of a course in »motivational interviewing«

Læge Sune Leisgaard Mørck Rubak: Forf.s adresse: Aakjærvej 40, Falling, DK-8300 Odder. E-mail: sr@alm.au.dk Forsvaret finder sted tirsdag den 22. februar 2005, kl. 14.00, Det Samfundsmedicinske Auditorium, Bygning 261, Aarhus Universitet. Bedømmere: Povl Munk-Jørgensen, Birger Thorsteinsson og Flemming Bro. Vejledere: Bo Christensen, Torsten Lauritzen og Annelli Sandbæk.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udkommer fra Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet. Afhandlingens hypotese er, at uddannelse og træning af praktiserende læger i den motiverende samtale vil forbedre adherence til behandlingen og dermed behandlingseffekten. Intervention rettes mod patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes opdaget ved screening. De praktiserende læger randomiseres standardbehandling eller intensivbehandling. Derudover sub-randomiseres halvdelen I-gruppen til den motiverende samtale.

Effekten af et kursus i den motiverende samtale bliver målt på tre niveauer: ændringer i lægeadfærd, i patientadfærd og i specifikke mål, fx patientens metaboliske status.

Afhandlingen viser at:

  • Den motiverende samtale i tre ud af fire studier har dokumenteret effekt, med studier inden for mange områder både psykologiske som somatiske sygdomme.

  • Lægerne angav selv, at de efter et kursus i den motiverende samtale brugte metoden i patientbehandlingen.

  • Lægerne fandt, at den motiverende samtale som metode er mere effektiv i patientbehandlingen end tidligere anvendte metoder.

  • Lægerne fandt, at det ikke var mere tidskrævende at bruge den motiverende samtale end en almindelig konsultationssamtale.

  • Anvendelse af den motiverende samtale ændrede på patienternes overbevisning om type 2-diabetes, på deres overvejelser om at ændre livsstil og på deres parathed til at handle.

  • Studiet påviste efter 12 måneders opfølgning ikke effekt på patienternes risikoprofil, fx metabolisk status.

To nylige meta-analyser påviser langtidseffekt af psykologiske samtalestrategier, herunder den motiverende samtale, hvilket understøtter hypotesen om, at årsagen til at dette studie ikke dokumenterer effekt på patient risikoprofil kunne være for kort opfølgningsperiode.