Skip to main content

Motorsavsskader i ansigtet

Gustav Gede Nervil, Sara Mølgaard Hansen, Helle Sjøstrand & Tina Tos

10. feb. 2020
4 min.

Inden for en kort periode blev to mænd bragt til skadestuen med gennemgående og lacererede ansigtslæsioner efter ulykker med motorsav. Vi bringer de to sygehistorier samt en guide til korrekt håndtering af større ansigtslæsioner i skadestueregi.

SYGEHISTORIER

I. En 44-årig gartner anvendte en motorsav i forbindelse med arbejdet. Motorsaven lavede et hop og ramte ansigtet. Gartneren bar hjelm med visiret slået op.

II. En 70-årig mand anvendte en motorsav i forbindelse med fritidshavearbejde. Han skar et stykke træ over med spidsen af saven. Saven lavede et ryk og ramte ansigtet. Han bar intet beskyttelsesudstyr.

Begge patienter havde gennemgående, gabende og lacererede læsioner på overlæben (Figur 1) og blev tilset på skadestuen. Der var frie luftveje, ingen frakturer af ansigtsknogler eller tandskader, men patienten i sygehistorie II havde en læsion gennem columella og apex nasi til cavum nasi. Begge patienter blev sutureret i generel anæstesi af den plastikkirurgisk vagthavende. Læsionerne blev lukket lag for lag i dybden med resorberbar sutur og i huden med nonresorberbar sutur. De lacererede elementer blev benyttet i rekonstruktionen – intet blev skåret væk. Præ- og peroperativt var disse elementer blåligt marmoreret og havde tvivlsom vitalitet. Ved suturfjernelse var elementerne vitale, og de kosmetiske resultater var acceptable. Patienten i sygehistorie I fik let arhypertrofi, hvorfor han blev anbefalet silikoneplaster- og kompressionsbehandling.

DISKUSSION

Skadesmekanismen kan tilskrives de reaktive kræfter, når kæden fanges af træet og sender saven mod brugeren [1]. En systematisk gennemgang af svenske registre viser, at der i forbindelse med skovbrug hyppigere forekommer skade, mens der benyttes motorsav, end ved brug af noget andet værktøj, men skader grundet selve saven er forholdsvis sjældne. Det synes i højere grad at være usikre arbejdsmetoder end det benyttede værktøj, som er relateret til skader [2]. I Sverige begyndte man i 2001 at udstede et gratis »Kørekort til motorsav«. I skrivende stund har 120.000 personer modtaget oplæring i sikker brug af motorsav [3].

Korrekt håndtering af ansigtslæsioner er essentiel for det kosmetiske og funktionelle resultat. For den modtagende læge er det vigtigt ikke at fokusere på bløddelslæsionen, men at undersøge både de omkring- og underliggende strukturer og resten af patienten. Suturering af ansigtslæsioner kan ske inden for 24 timer [4], hvorfor dette ikke skal prioriteres, hvis patienten har andre alvorligere skader. Læsionen vaskes grundigt, så retention af urenheder og fremmedlegemer undgås. Dette sker for at forebygge traumatisk
tatovering, mindske infektionsrisikoen og få overblik over skadens omfang. Lokalbedøvelse ved regional nerveblokade anbefales, så man undgår at kvælde bløddelene op med infiltrationsanæstesi. Herefter foretages der yderst konservativ debridement, hvor kun sikkert nekrotiseret væv fjernes. Hellere beholde væv, der måske ikke kommer sig, end at fjerne noget, der kan være vigtigt for det endelige resultat. Den gode blodforsyning i ansigtet gør typisk omfattende debridement unødvendig [5]. Det sker desværre, at læsionerne efterlades tørre, mens der afventes tilsyn, men bløddelene bør holdes våde med et stykke saltvandsvædet gaze, indtil der kan sutureres. Vævsdelene skal sutureres tak til hak. Særlig vigtigt er det at få samlet læbens overgang til det læberøde lige over for hinanden på begge sider af læsionen. Ved næsen skal man sørge for at få lagt lapperne af læsionen ind på plads, så de følger næsens oprindelige konturer. Ved ensidig læsion kan man sammenligne med den modsidige del af næsen.

KONKLUSION

Patienterne i sygehistorierne havde lacerede bløddelsskader med tvivlsom vitalitet. Bløddelene kom sig i begge tilfælde uden nekrose. Hovedbudskabet fra et plastikkirurgisk perspektiv er at bevare så meget af det lacerede væv som muligt. Vævsdelene skal så vidt muligt sutureres tak til hak. Herudover er følgende punkter vigtige i håndteringen af ansigtstraumer [5]:
1) undersøg altid for underliggende skader, 2) foretag grundig afvaskning for at undgå traumatisk tatovering, 3) udfør konservativ debridement og 4) vær omhyggelig med anatomisk tilpasning og korrekt suturvalg og -teknik.

Korrespondance: Gustav Gede Nervil. E-mail: gustavnervil@gmail.com

Antaget: 17. december 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 10. februar 2020

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Summary

Gustav Gede Nervil, Sara Mølgaard Hansen, Helle Sjøstrand & Tina Tos:

Chainsaw lacerations of the face

Ugeskr Læger 2020;182:V07190389

This is a case report of two patients, who had accidental self-inflicted chainsaw lacerations of the face. The injuries were remarkably similar with jagged soft tissue lacerations and soft tissue parts of questionable vitality. These cases and their treatment are presented to show examples of the handling of soft tissue injuries of the face in an emergency department setting and to show, that very conservative debridement of these injuries is the recommended approach.

Referencer

LITTERATUR

  1. Konstantinovic VS, Puzovic D, Anicic B et al. Epidemiological, clinical, and forensic aspects of chainsaw, circular saw, and grinding saw injuries in the maxillofacial region. J Craniofac Surg 2010;21:1029-32.

  2. Lindroos O, Burström L. Accident rates and types among self-employed private forest owners. Accid Anal Prev 2010;42:1729-35

  3. Säker skog, 2019. https://sakerskog.se/om-oss/ (30. sept 2019).

  4. UpToDate. Closure of minor skin wounds with sutures, 2018.
    www.uptodate.com/contents/closure-of-minor-skin-wounds-with-
    sutures
    (30. sept 2019).

  5. Neligan PC, Rodriguez D. Craniofascial, head and neck surgery. I: Neligan PC, ed. Plastic surgery. 3rd ed. Saunders, 2003.