Mpox er en venerologisk differentialdiagnose

Mpoxvirus, en zoonose tilhørende Orthopoxvirus, blev første gang isoleret fra forsøgsaber på Statens Serums Institut i 1958 [1]. I april 2022 pointerede det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention en markant stigende incidens af mpox blandt mænd, som har sex med mænd (MSM), i både USA og Europa. I juli erklærede World Health Organization mpox for en global sundhedskrise [2]. Der er til dato påvist 191 tilfælde af mpox i Danmark, langt største delen hos MSM. Der har ikke været dødsfald som følge af sygdommen i Danmark [3].

SYGEHISTORIE

En 34-årig mand, tidligere rask, blev henvist fra egen læge til venerologisk klinik på grund af smerter ved endetarmsåbningen. Syv dage forinden havde han haft feber og almen utilpashed. Feberen forsvandt efter tre dage. Umiddelbart herefter tilkom hvidt udflåd per rectum samt svære smerter ved endetarmsåbningen. Patienten havde bydende afføringstrang men ingen diarré. Knap to uger før symptomdebut havde patienten haft ubeskyttet analt samleje med en mand fra Spanien.

Objektivt fremstod patienten smerteforpint. Ingvinalt palperedes der hævede og ømme lymfeknuder bilateralt. Genitalia var uden sår, udslæt eller udflåd. Omkring anus sås flere ca. 5 mm i diameter runde bleghvide eroderede hudlæsioner, men ingen udflåd per rectum. De øvrige objektive fund var normale.

Af differentialdiagnostiske overvejelser var primært herpes simplex-virus (HSV)-udbrud, gonoroisk proktitis, klamydia, lymfogranuloma venereum og primær syfilis.

Der blev foretaget slimhindepodninger for klamydia og gonorré. Fra læsionelle elementer blev der podet for HSV-1 og -2 og til dyrkning- og resistensundersøgelse. Der blev ikke foretaget anoskopi. Forandringerne blev tolket som eroderede vesikler, og den tentative diagnose var et primært genitalt herpesudbrud. Patienten blev opstartet i aciclovir.

Fire dage efter var der markant bedring i smerterne samt aftagende udflåd fra anus. Patienten havde dog bemærket, at der var tilkommet flere knopper spredt rundt på kroppen. Knopperne var let kløende men uømme (Figur 1).

Objektivt fandt man nu flere små vesikulopapuløse forandringer spredt på truncus, ekstremiteter, palmart og perianalt. Forandringer var 2-5 mm i diameter, fyldt med hvidlig/grålig væske, omgivet af let erytem. Podningerne for HSV var negative. Patienten blev nu podet for Orthopoxvirus, hvilket udkom positiv efter 24 timer.

Diskussion

Denne sygehistorie illustrerer, hvordan mpox kan afvige fra den klassisk beskrevne præsentation, med udslæt, som debuterer i ansigtet og derefter spreder sig til andre dele af kroppen forudgået af feber, almensymptomer og hævede lymfeknuder [2]. I dette tilfælde, og også rapporteret i andre cases 4], debuterede udslættet omkring endetarmsåbningen, hvor der formentlig har været direkte kontaktsmitte, og var ledsaget af smertefuld proktitis. Proktitis ses hos op til 20% af patienter med mpox [5]. Denne kliniske præsentation taler for seksuelt overført infektion. Mpoxvirus er ikke klassificeret som en seksuelt overført sygdom, og risikoen for smitte gælder for alle, der er i fysisk tæt kontakt med en smittet person.

Denne sygehistorie er en af de første tilfælde af mpox i Danmark, hvor seksuel orientering og ophold i et land med endemisk forekomst af virus ledte tankerne i retning af den korrekte diagnose. I starten var alle tilfælde importeret, hvorimod den seneste opgørelse viser, at 62% af de seneste smittetilfælde er foregået i Danmark [2]. Dette understreger, at mpox er en relevant venerologisk differentialdiagnose i Danmark. Fokus på diagnosen er vigtig, så man rettidigt kan iværksætte infektionshygiejniske tiltag, isolation og foretage smitteopsporing samt post-exposure vaccination mhp. at forebygge og inddæmme smitten.

Korrespondance Sofie Jørgensen. E-mail: sofijr@rm.dk

Antaget 14. december 2022

Publiceret på ugeskriftet.dk 6. februar 2023

Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2023;185:V11220675