Ph.d.-afhandlingen udgår fra Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og MR-afdelingen, H:S Hvidovre Hospital.
Formålet med projektet var at implementere nye MR-metoder med højere specificitet for de patologiske forandringer ved MS, dels i MS-læsionerne (f.eks. neurontab), dels mere diffuse forandringer i normalt udseende hjernevæv. MR-spektroskopi kan belyse graden af neurotab eller dysfunktion ved at måle metabolitten N-acetyl-aspartat. Vi benyttede multi-slice echo planar spectroscopic imaging (EPSI) , der har en række fordele i forhold til eksisterende metoder, der måler metabolitter ret upræcist i hele hjernen eller måler i større eller mindre kasseformede udsnit af hjernen, der kan indeholde både patologisk og rask væv, foruden CSF. Multi-slice EPSI kan ved samme undersøgelse måle både globalt og i mindre irregulære områder (f.eks. læsionerne).
Kognitive forstyrrelser ses hos op mod 50% af MS-patienterne, selv i de tidligste faser af sygdommen. Sammenhængen med konventionelle MR-mål (f.eks. det samlede læsionsvolumen) er begrænset. Vi fandt derimod klare sammenhænge mellem globale MR-spektroskopiske mål og kognitive dysfunktionsmål ved attakvis MS. Dette tyder på, at multi-slice EPSI har potentiale som markør for udviklingen af kognitive deficit tidligt i forløbet af MS. Hvis metoden implementeres i kliniske undersøgelser, synes den således at kunne afgøre, hvorvidt den testede behandling kan beskytte mod udvikling af kognitive forstyrrelser. Fremtidige udfordringer ligger i standardisering og automatisering af metoden.
