Content area

|
|

Mukolytika reducerer antallet af KOL-eksacerbationer

Forfatter(e)
Redigeret af Jacob Pontoppidan Thyssen, jacob.pontoppidan.thyssen@regionh.dk

> Lancet Respiratory Medicine

Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) opstår bl.a. som følge af oxidativt stress, excessiv slimsekretion og inflammation i luftvejene. N-acetylcystein er et velkendt mukolytisk lægemiddel, som kan reducere viskositeten og elasticiteten af slim, forbedre den mukociliære clearance og modulere det inflammatoriske og oxidative respons.

Et nyt kinesisk prospektivt randomiseret dobbeltblindet placebokontrolleret studie udført på 34 hospitaler undersøgte i alt 1.006 40-80-årige patienter med moderat til svær KOL. Patienterne blev stratificeret ud fra kortikosteroidinhalationsbehandling ved baseline (ja/nej) og blev herefter randomiseret til enten placebobehandling (n = 502) eller behandling med N-acetylcystein (n = 504) (600 mg × 2 pr. dag). Undersøgelsen varede et år, og det primære endepunkt var antallet af akutte eksacerbationer i denne periode.

Undersøgelsen viste, at efter et år var der registreret 497 akutte eksacerbationer blandt 482 patienter i N-acetylcysteingruppen (svarende til 1,16 eksacerbationer pr. patientår) og 641 akutte eksacerbationer blandt de 482 patienter i placebogruppen (1,49 eksacerbationer pr. patientår; risk ratio = 0,78; 95% CI: 0,67–0,90; p = 0,0011). N-acetylcystein blev tolereret fint, idet 146 (29%) ud af 495 patienter, der blev behandlet med N-acetylcystein, oplevede adverse events (48 alvorlige) mod 130 (26%) ud af 495 patienter i placebogruppen (46 alvorlige).

Professor Asger Dirksen, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenter: »I tråd med tidligere studier viser denne undersøgelse, at N-acetylcystein kan reducere antallet af eksacerbationer hos patienter med KOL med 10-33%. I tidligere studier var dosis dog kun 200 mg × 3 pr. dag«.

Zheng JP, Wen FQ, Bai CX et al. Twice daily N-acetylcysteine 600 mg for exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease (PANTHEON): a randomised, double-blind placebo-controlled trial. Lancet Respir Med 2014;2:187-94.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24621680

Blad nummer: 

Right side

af Christina Hjørnet Kamper | 28/06
3 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 26/06
5 kommentarer
af Peter Søndergaard | 25/06
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 24/06
1 Kommentar
af Claus Mathias Harbeck | 23/06
5 kommentarer