Akademisk afhandling
Multifunctional endocytic receptors of the inner ear
14. dec. 2007
2 min.
Denne ph.d.-afhandling udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og er udarbejdet i samarbejde mellem Øre-næse-halsafdeling H, Århus Universitetshospital, Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet og Anatomisk Institut, Aarhus Universitet.
Afhandlingen omhandler immunhistokemiske og molekylærbiologiske studier af receptorer i det indre øre, deres betydning for det indre øres udvikling og funktionelle homeostase, samt udløsende mekanismer for degenerative forandringer i det indre øre. Multifunktionelle endocytosereceptorer tilhørende low-density-lipoprotein (LDL)-receptor-familien og Vps10p-domæne receptor-familien er potentielle og sandsynlige aktører i nogle af disse vigtige processer.
Formålet med undersøgelserne var at kortlægge forekomsten og udbredelsesmønstret af udvalgte LDL-receptor-familie-receptorer (megalin ) og Vps10p-domæne-familie-receptorer (sortilin mfl.) med tilhørende specifikke co-receptorer i det mammale indre øre, samt at karakterisere molekylære og cellulære interaktioner mellem receptorerne og bestemte ligander med relevans for det indre øre.
LDL-receptor-familien har velkendte og essentielle funktioner for opretholdelse af homeostase i de ekstracellulære vævskompartementer og spiller desuden en væsentlig rolle for aminoglykosiders nefrotoksiske bivirkninger, mens Vps10p-domæne-receptor-familiens medlemmer nyligt er vist at udgøre vigtige elementer i et større netværk af interagerende molekyler, der regulerer neuronal celledød og overlevelse i et komplekst samspil.
Ph.d-afhandlingens histologiske studier viser, at flere endocytosereceptorer tilhørende LDL-receptor-familien og Vps10p-domæne-receptor-familien udtrykkes kraftigt i det mammale indre øre, mens de funktionelle studier understøtter antagelsen om, at multifunktionelle endocytosereceptorer varetager adskillige essentielle funktioner med relation til væskehomeostasis og receptormedieret optagelse af ototoksiske lægemidler i det indre øre samt degeneration af indre øreneuroner under ontogenesen og som respons på induceret neuronal skade.
Resultaterne kan på længere sigt få positiv indflydelse på udviklingen af specifikke otoprotektive receptorblokerende lægemidler og udvide vores indsigt i de komplekse mekanismer, der samlet kontrollerer overlevelsen af nervecellerne i det indre øre.