Multipel personlighed hos en 15-årig pige

Multipel personlighed er defineret i ICD-10 som en dissociativ tilstand med to eller flere adskilte og alternerende personligheder i samme individ. Disse personligheder har egne erindringer, præferencer og adfærdsmønstre. Diagnosen er sjælden i dansk sammenhæng og er meget omdiskuteret, formentlig pga. de myter, der gennem skønlitteratur og film er skabt om lidelsen. Dette undergraver uheldigvis anerkendelsen af diagnosen både i den brede befolkning og blandt fagpersoner, hvilket betyder, at lidelsen ofte overses, og adækvat behandling dermed ikke bliver givet.

I en oversigtsartikel om den beskedne empiriske forskning på området, hovedsageligt i voksenpopulationer, konkluderes det dog, at validiteten for indhold, kriterier og konstruktion af diagnosen gør den sammenlignelig med andre anerkendte psykiatriske diagnoser [1]. Der er således tale om en tilstand, der kan identificeres gennem klinisk interview og reliabelt kan differentieres fra andre lignende tilstande, herunder simulering [1, 2]. Der er tilsyneladende ikke forskningsmæssigt belæg for at påstå, at den komplekse fænomenologi ved multipel personlighedstilstand kan skabes og opretholdes over tid gennem suggestibilitet eller selvindbildning [2].

I kliniske studier i Nordamerika og Europa har man fundet en prævalensrate på 1-5% for patienter, der er indlagt på unge- og voksenpsykiatriske afdelinger og opfylder DSM-IV-kriterierne for dissociative identity disorder [3]. Prævalensraten er dog generelt højere i nordamerikanske studier end i europæisk sammenhæng [2].

Tilstanden er præget af forskellige psykiatriske symptomer, ofte en kombination af dissociative fænomener og posttraumatisk stressreaktionssymptomatologi, skizofrene førsterangssymptomer, depression, misbrug eller somatoforme symptomer [3, 4]. Den diagnostiske beskrivelse af tilstanden i ICD-10 er placeret under andre dissociative tilstande (F44.81) og dækker ikke det mere komplekse symptombillede, der oftest ses i klinisk praksis. Der er således stor risiko for underdiagnosticering eller fejldiagnosticering af tilstanden. I den diagnostiske beskrivelse af dissociative identity disorder i DSM-5-revisionen bevares beskrivelsen af kernesymptomerne, men den udbygges med en bredere beskrivelse af tilstanden [5] (Tabel 1).

I det følgende gennemgås en illustrativ sygehistorie.

SYGEHISTORIE

En 12-årig, normalt begavet pige blev henvist til udredning i et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium pga. trivselsproblemer og sociale vanskeligheder. Pigen havde haft en opvækst, der var præget af ustabilitet, og en utilregnelig stedfar, der var voldelig over for hende og hendes mor. Primært blev diagnosen Aspergers syndrom stillet. Efter seks måneder blev hun genhenvist med belastningssymptomer og beskrev, at hun hørte tre forskellige stemmer, der tilhørte tre forskellige personer, som hun også nogle gange kunne se.

Da hun var 13 år oplevedes en forværring af tilstanden. Hun var mere forpint, og der var kommet flere personer til, der nu kunne tage styring over hendes krop og handlinger. Hun havde fuld amnesi om disse episoder. Diagnoserne tilknytningsforstyrrelse med dissociativ trance og besættelsestilstand blev stillet.

Et halvt år efter beskrev hun en yderligere forværring med angstanfald pga. skræmmende hallucinationer. Hun beskrev syv klart definerede personligheder ud over hende selv. Personlighederne var forskellige mht. alder, køn, interesser og karaktertræk.

Flere af personlighederne havde på dette tidspunkt overtaget styringen af timer til dages varighed. Dette var overvejende sket i hjemmet, men også i skolen. Afhængig af hvilken personlighed der tog over, bemærkedes dette ikke altid af andre. Personlighederne boede i et hus et sted, der hed »skoven«. Når en af personerne skiftede plads med pigen, oplevede hun at være i huset i skoven og overtog den alternerende personligheds funktion og rolle i huset. Hun var ikke klar over, hvad der skete uden for huset i skoven, når hun var der.
I drømme kunne hun tale med de andre personer i huset i skoven, hvorigennem hun kunne få oplysninger om, hvad der var foregået, mens den alternerende personlighed havde overtaget styring af kroppen og hendes handlinger.

Med baggrund i en objektiv børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering blev diagnosen dissociativ tilstand med multiple personligheder stillet. I de efterfølgende halvandet år var pigen i ambulant kombinationsbehandling med samtaler og medicin.

DISKUSSION

Som sygehistorien illustrerer, har der løbende været forskelligartede diagnostiske overvejelser, herunder en ofte vanskelig differentiering mellem skizofrene auditive hallucinationer og traumeudløste dissociative hallucinationer. Ovenstående differentiering har bl.a. betydning for valg af primærbehandling i form af medicinsk eller psykoterapeutisk traumebehandling. Det beskrevne symptombillede vurderes at være foreneligt med traumeudløst multipel personlighed.

Korrespondance: Henrik Lilhauge Schmidt Læborg.
E-mail: h.laeborg@rn.dk

Antaget: 13. september 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 5. november 2018

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk