Skip to main content

Münchhausens syndrom - en diagnose vi ikke må glemme

1. reservelæge Roland Knudsen & overlæge Frank Damborg Kolding Sygehus, Ortopædkirurgisk Afdeling

18. mar. 2010
5 min.


Münchhausens syndrom (MS) er en undergruppe af disordo facititious, som blandet andet er karakteriseret ved patologisk vandring fra behandler til behandler med fantastiske og opdigtede historier. Sygehistorierne er ofte dramatiske, og patienter med MS simulerer forskellige eller evt. vedvarende samme lidelser, hvilket ofte afstedkommer adskillige hospitalsindlæggelser, ofte på flere forskellige sygehuse. Hos patienter med MS er det ligeledes vigtigt, at behandlersystemet identificerer syndromet, således at patienten ikke indlægges og evt. underkastes formålsløse operationer, undersøgelser m.v. Det svære i håndteringen af disse patienter består i, at selv om symptomerne er simulerede, så er patienten faktisk reelt syg, blot på et andet plan.

Sygehistorie

Patienten faldt for fire år siden ned fra en lav stige og fik et stumpt traume mod højre underarm. Patienten blev undersøgt på skadestuen samme dag, men man fandt ingen behandlingsindikation. Der blev rejst mistanke om kompartmentsyndrom i højre antebrachium efter et par dage, fasciektomi blev udført syv dage senere, uden at det bedrede symptomerne. Patienten anførte, at han siden havde oplevet anfald med forværring af smerterne ca. 2-3 gange om måneden, og pga. ny mistanke om kompartment i antebrachium for to år siden blev der igen udført fasciektomi. Han angav at have været symptomfri mellem episoderne, men angav samtidig, at anstrengelse nogle gange udløste anfaldene. Et typisk »anfald", bestod i:

  1. udløsende faktorer: ingen eller minimal anstrengelse

  2. komplet ophævet følesans for både temperatur, vibration, smerte og berøring

  3. voldsomme smerter (visuel analog skala-score på 10) ved aktiv og passiv bevægelse af alle muskler i højre overekstremitet

  4. hævelse af højre under- og overarm

  5. lidt spændt muskulatur enten af underarm eller/og overarm, men ikke lokaliseret til nogen bestemt muskelloge

  6. ekkymoser, hæmatomer og sugillationer (se Figur 1 ).

Den ophævede følesans begyndte tit cirkulært omkring albuen og ved sidste anfald (Figur 1) anførtes den ophævende følesans at begynde midt på overarmen/tæt på skulderen. Patienten fortrak ikke en mine ved stik med nål i samtlige dermatomer på højre overekstremitet. Ved indlæggelsen i 2008 blev kompartmentsyndrom igen foreslået som tentativ diagnose, men blev senere på dagen afkræftet.

Forud for seneste indlæggelse var patienten tidligere blevet undersøgt af adskillige speciallæger. Vi er blevet bekendt med udredning foretaget på minimum seks hospitaler, og patienten har været i udredningsforløb inden for: ortopædi, psykiatri, hæmatologi, dermatologi, neurologi, neurofysiologi, reumatologi, intern og almen medicin uden påviselig årsag til patientens vedvarende gener. Ved sidste indlæggelse blev højre overekstremitet ultralydskannet. Skanningsresultatet var upåfaldende. Magnetisk resonans-skanning og computertomografi af arm, skulder, thorax og nakke var ligeledes normale på nær lidt ødem i bicepsmusklen. Alle blodprøver, inklusive koagulationsfaktorer, var normale.

Patienten var under seneste ugelange indlæggelsesforløb fuldstændig upåvirket objektivt og viste kun ringe interesse for sin arm. Han var på intet tidspunkt nervøs, men udviste snarere tegn på, at han nød at være indlagt. Han blev tilbudt at tage på orlov for at se sin kæreste og barn, hvilket han blankt afslog med begrundelsen: »Jeg har det jo meget godt her«.

Efter endt resultatløs udredning blev billeder af patienten forevist for en retsmediciner, som beskrev billederne sådan: »Der er helt klart tale om traumatiske læsioner - følger af stump vold. På arm og skulder og ned mod aksillen ses hæmatomer og sugillationer af lidt forskellig alder. Især ind over skulderen er der tilløb til mønsterdannelse. Der er tilsyneladende ikke læsioner i armhulen, som formentlig beskyttes af armen, når de traumatiske læsioner påføres" . Patienten benægtede selvmutilation og blev udskrevet. Ved senere ambulant opfølgning måneder senere angav patienten, at han de seneste par uger havde haft »17 bumser under huden på højre overekstremitet, som nu var væk igen«.

Perspektivering

MS er en sygdomstilstand, hvor patienten foregiver, overdriver eller skaber symptomer på sygdom for at få opmærksomhed og sympati. Syndromet har sit navn efter Baron von Münchhausen , der var en tysk adelsmand, som fortalte fantastiske historier om sine oplevelser [1]. Patienter med MS rapporterer ofte dramatiske sygehistorier og er hyppigt villige til at gennemgå utallige og/eller omfattende undersøgelser og behandlinger, uden at de overvejer risici, der er forbundet hermed [2]. Uanset de voldsomme symptomer bevarer patienten ofte troen på sig selv. Syndromet findes oftest hos unge mennesker [3]. Nogle mener, at op til flere procent af alle de patienter, som indlægges, i større eller mindre grad har symptomer, som falder inden for sygdomsområdet. Patienterne ønsker ikke at opnå nogen gevinst eller erstatning. Det er især de kropslige symptomer, som kaldes MS [4]. Ved konfrontation bliver patienterne ofte vrede og afvisende [5].

Diagnosen MS stilles, når en patient foregiver sygdomssymptomer uden anden grund end for at opnå en patientrolle.

Det er således meget vanskeligt at stille diagnosen, da det ofte i sidste ende bliver en »eksklusionsdiagnose". Tidlig diagnosticering er vigtig for at undgå iatrogene risici og opstart af ikkeindicerede behandlinger og udredninger [3].

Patienten, som beskrives i denne kasuistik, opfylder alle karakteristika for MS. Den beskrevne sygehistorie illustrerer, at mange specialer må overveje MS ved uforklarlige symptomer og fund.


Roland Knudsen , Jernbane Alle 3b, DK-5250 Odense SV.

E-mail: rolandknudsen@hotmail.com

Antaget: 18. maj 2009

Interessekonflikter: Ingen

Lit teratur

Summary

Summary Münchhausen's syndrome - a diagnosis to remember Ugeskr Læger 2009;171(51):3794-3796 We hereby report a case of self mutilation against the right upper extremity in a 26-year-old male. The condition started after a minor trauma. After a few days the diagnosis compartment syndrome was suspected and a fasciectomy of the forearm was performed. The patient subsequently claimed that he had experienced further symptoms. Despite countless investigations, it was not possible to identify the course of the patient's symptoms. It has become clear that the patient suffers from »Münchhausen's syndrome«.

Referencer

  1. Emra A, Yucel MB, Keles N et al. Munchausen´s syndrome: a case report with multiple symptoms. Otolaryngology-Head and Neck Surgery 2001;124:595-7.
  2. Tochigi M, Hara H, Goshima J et al. Cutaneosus Munchausen´s syndrome caused by self-injections of fermented beans. J Eur Acad Dermatol Venereol 2008;22:886-7.
  3. Cai T, Pazzagli A, Gavazzi A et al. Recurrent renal colic in young people: abdominal Munchausen syndrome - a diagnosis not to forget. Arch Ital Urol Androl 2008;80:39-41.
  4. Asher R. Munchausen´s Syndrome. Lancet 1951;1:339-41.
  5. Turner J, Reid S. Munchausen´s syndrome. Lancet 2002;359;346-9.