Skip to main content

Musikterapi til patienter med autisme

Den største undersøgelse til dato kan ikke vise bedre effekt af musikterapi end af standardbehandling hos børn med autisme.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

11. sep. 2017
2 min.

I et Cochranereview fra 2014, der var baseret på en række mindre studier, konkluderede man, at musikterapi kunne have gavnlig effekt hos børn med autisme. Nu stiller en ny stor international undersøgelse spørgsmålstegn ved denne konklusion. Studiet omfatter 364 børn i alderen 4-7 år. De kom fra ni forskellige lande og blev fulgt i op til 12 måneder. Halvdelen af deltagerne fik musikterapi (i gennemsnit 19 gange) oven i den vanlige behandling i de første fem måneder af undersøgelsen. Studiet kunne ikke vise nogen forskel i autismesymptomerne bedømt på ændring inden for udvalgte kerneområder hos børnene målt ved brug af et valideret diagnostisk observationsredskab (ADOS).

Forskningslektor, overlæge Bodil Aggernæs, Københavns Universitet kommenterer: »Resultatet af den nye undersøgelse er ikke overraskende set i lyset af det valgte outcome-mål og den viden om autisme, der findes i dag. Nuværende evidens peger på autisme som en neurobiologisk funderet gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Selvom symptomerne kan variere, er afvigelser inden for de karakteristiske kerneområder relativt stabile. Det er således et spørgsmål, om det er klinisk relevant at forvente en ændring i autismens kernesymptomer som effekt af musikterapi, eller hvorvidt andre effektmål er mere relevante, f.eks. mål med fokus på ændringer i funktionsniveau eller trivsel. Forskellen i resultaterne, som rapporteres i de to publikationer kan formentlig forklares med forskelle i de beskrevne studiers metode, metodiske begrænsninger, studiernes størrelse og kvaliteten af evidensen«.

Bieleninik L, Geretsegger M, Mössler K et al. Effects of improvisational music therapy vs enhanced standard care on symptom severity among children with autism spectrum disorder: the TIME-A Randomized Clinical Trial.

JAMA 2017;318:525-35

Interessekonflikter: ingen.