Skip to main content
Akademisk afhandling

N-3 fatty acids and cardiovascular disease in patients treated with chronic hemodialysis

Læge My H.S. Svensson: Forf.s adresse: Knepholtvej 3, DK-9430 Vadum. E-mail: My_Svensson@hotmail.com Forsvaret finder sted den 15. december 2006, kl.14.00, Auditoriet Syd, Aalborg Sygehus, Hobrovej 18-22, Aalborg. Bedømmere: Vibeke Hjortdal, Gorm Jensen og Hallvard Holdaas, Norge. Vejledere: Jeppe Hagstrup Christensen, Erik Berg Schmidt og Kaj Anker Jørgensen.

27. nov. 2006
2 min.

Dette arbejde er udført på Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Sygehus, og Lipidklinikken, Aalborg Sygehus.

Formålet med denne ph.d.-afhandling var at undersøge effekten af tilskud med n-3-polyumættede fedtsyrer (PUFA) hos patienter med terminal nyresvigt.

Vi inkluderede 206 patienter i kronisk hæmodialyse i et placebokontrolleret interventionsstudie, hvor patienterne blev randomiseret til behandling med 1,7 g n-3-PUFA eller tilsvarende kontrololie i to år.

  1. Det primære endepunkt var et kombineret endepunkt af det totale antal kardiovaskulære hændelser og død. Efter en median opfølgningstid på 558 dage (219-730), fandtes en meget høj eventrate på 121/206 (59%). Det var ingen signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til det primære endepunkt. Der var signifikant færre myokardieinfarkter i gruppen der fik n-3-PUFA.

  2. Efter tre måneders behandling var der en signifikant reduktion i triglycerider, men ingen forskel i HDL-kolesterol mellem behandlingsgrupperne.

  3. I et substudie af 30 patienter, var der ingen signifikant effekt af n-3-PUFA på hjertefrekvensvariabilitet.

Det konkluderes, at tilskud med n-3-PUFA som sekundær profylakse hos patienter i hæmodialyse ikke forebygger det totale antal kardiovaskulære events og død. Dog fandtes færre myokardieinfarkter i n-3-PUFA-gruppen, et resultat som kan have klinisk betydning. Reduktionen i antallet af myokardieinfarkter kan bero på antitrombotiske, antiinflammatoriske eller antioxidative effekter af n-3-PUFA i denne population. Fortsat forskning bør fokusere på at klarlægge disse virkningsmekanismer hos hæmodialysepatienter samt at designe større interventionsstudier med myokardieinfarkt som det primære effektmål.