Content area

|
|

Naturhistorien af allergiske sygdomme hos børn og unge: den »allergiske march«

Nyt studie sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af den allergiske march, som beskriver sekventiel udvikling fra atopisk eksem til børneastma og høfeber hos børn og unge.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk.

Begrebet den »allergiske march« hentyder til, at børn med en allergisk disposition »vokser ud« af én allergisk sygdom, når de bliver ældre, men senere begynder at lide af den næste form for allergisk manifestation. Nyt studie undersøger dynamikken ved disse tilstande, herunder incidens, progression og resolution i fire store fødselskohorter. Forfatterne konkluderer, at selvom børneeksem var associeret til højere forekomst af børneastma og høfeber senere i livet, opstod disse tilstande ikke hos 75% af børnene med børneeksem. Derfor sætter de spørgsmålstegn ved relevansen af begrebet den allergiske march, som antyder, at en manifestation vil blive efterfulgt af en anden.

Forskningslektor Ann-Marie Schoos, afdelingen for børn og unge, Slagelse Sygehus, kommenterer: »Begrebet ,allergisk march’ hentyder til, at der er en kausal sammenhæng mellem børneeksem, børneastma og høfeber. Studiet af Haider et al er et af flere, der viser, at mængden af børn, der gennemgår alle tre sygdomme, er ret lille, hvilket tyder på, at samspillet mellem disse sygdomme er langt mere komplekst med individuelle endotyper og ikke nødvendigvis en progressiv sammenhæng mellem alle tre sygdomme. Generelt er der enighed om, at allergiske sygdomme forekommer hyppigere i de samme børn, hvilket studiet også understøtter med op til seks gange øget risiko for multimorbiditet blandt børnene. Dette kan delvist forklares ud fra en genetisk disposition til at udvikle allergiske sygdomme, hvilket også bliver impliceret ved fundet af sammenhængen mellem mutation i filaggringenet og 17q21-varianten og persisterende multimorbiditet. Studiet ender med at konkludere, at det fortsat vil være relevant hos børn med en allergisk sygdom at spørge ind til symptomer på de andre allergiske sygdomme, men at man ikke skal informere om en øget risiko for senere udvikling. Hermed vil man måske gå glip af tidlig genkendelse af symptomer på f.eks. astma og dermed rettidig diagnose og behandling. Den øgede opmærksomhed vil nok ikke gøre nogen skade og bør praktiseres lidt endnu, indtil man er blevet bedre til at klassificere sygdommene på baggrund af mekanismer og ikke symptomer alene«.

Haider S, Fontanella S, Ullah A et al. Evolution of eczema, wheeze, and rhinitis from Infancy to early adulthood: four birth cohort studies. Am J Respir Crit Care Med. 2022;20(8):950-960.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer