Skip to main content

Nedsat energi og appetitløshed som udtryk for depression hos ældre

Overlæge Anne Grethe Viuff Regionspsykiatrien Herning

20. nov. 2009
4 min.

Debuterende depression hos ældre har ofte et andet symptombillede end hos yngre, sygehistorien beskriver et fatalt forløb hos en 77-årig kvinde.

Sygehistorie

Patienten var en 77-årig ugift kvinde, der aldrig tidligere var set af en læge. Hun boede på fødegården sammen med en ligeledes ugift bror. De havde nærmest været selvforsynende på gården og kun haft sparsom kontakt til andre.

Nogle naboer blev bekymrede for hende, da hun igennem nogle måneder var gået mere og mere i stå, og de bad egen læge om at aflægge hende et sygebesøg.

Patienten blev efterfølgende indlagt på Medicinsk Afdeling med træthed, vægttab og svimmelhed. Vægten var 32 kg., og hun blev undersøgt med computertomografi af thorax og abdomen. Her fandt man divertikler og obstipation. Gastroskopi viste gastritis. Totalhæmoglobin 5,9, mikrocytær, C-reaktivt protein 58, albumin 26.

Hun nægtede efter en måneds indlæggelse at deltage i flere undersøgelser og ønskede at komme hjem. På mistanke om depression iværksatte man behandling med escitalopram 10 mg lige inden udskrivelsen. Patienten blev herefter udskrevet til terminal pleje i hjemmet uden opfølgning.

Patienten blev indlagt på Psykiatrisk Afdeling fire dage senere, efter at naboer atter havde tilkaldt vagtlæge. Vagtlægen fandt patienten kakektisk og vegeterende. På mistanke om svær depression med psykotiske symptomer blev patienten tvangsindlagt på røde papirer.

Broderen fortalte, at patienten igennem det sidste halve år var blevet »sær«, og at hun ikke havde haft energi eller lyst til at klare de daglige opgaver og til sidst havde lagt sig til sengs og ikke ønsket at spise og drikke.

På Psykiatrisk Afdeling fandtes patienten nærmest stuporøs og svært kakektisk. Vægten var 27 kg. Hun kunne i kortvarige vågne perioder give udtryk for, at hun ikke ønskede at spise og drikke. Hun virkede hallucineret, og man havde mistanke om paranoide forestillinger vedrørende mad og drikke.

Patienten fandtes prædelirøs og havde elektrolytforstyrrelser.

Patienten tvangstilbageholdtes, da hun udtrykte ønske om ikke at være indlagt.

Der blev iværksat tvangsbehandling med ventrikelsonde, sondeernæring og desuden profylaktisk dalteparinbehandling.

På vital indikation startede man elektrokonvulsiv terapi med tvang, da patienten ikke kunne give tydeligt samtykke.

De følgende dage bedredes tilstanden, og patienten blev mere nærværende og udtrykte interesse for omgivelserne. Hun havde ind imellem smil på læben og kunne svare igen på en relevant måde med humoristiske undertoner, genkendte ansigter og navne, var sprogligt velformuleret og anvendte fremmedord.

Patienten blev under en vending i sengen pludselig ukontaktbar og gik ad mortem.

Patienten blev ikke obduceret, men forløbet tydede på tromboemboli.

Diskussion

Depression ses ofte hos ældre og kan behandles med god effekt, men ofte er symptomerne på debuterende depression hos ældre anderledes end hos yngre.

I Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2007 for unipolær depression [1] er der ikke beskrevet forskelle i depressionssymptomer hos forskellige aldersklasser, og der er i det hele taget kun sparsom litteratur om emnet. Det skyldes muligvis, at man i undersøgelser med henblik på at påvise symptomforskelle har koncentreret sig om yngre ældre, dvs. patienter under 75 år [2, 3].

Den kliniske erfaring er imidlertid, at der faktisk er forskelle i symptomatologien.

Specielt er nedsat stemningsleje ikke altid så udtalt hos ældre. Tværtimod er disse patienter ofte mere agiterede og irritable end yngre. Tankeindholdet drejer sig oftere om kropsfunktioner, sygdom og penge. Hvis der er selvbebrejdelser, drejer disse sig oftest om f.eks. at have syndet, være gået fallit eller at have gjort noget forfærdeligt.

De ældre har hyppigere somatiserende symptomer, søvnløshed, nedsat energi og nedsat interesse for omgivelserne.

Hos den ældre patient er der således risiko for, at man kommer til at betragte de psykiske symptomer som en naturlig følge af fysiske besværligheder og eventuelle sociale problemer [4, 5].

Når et ældre menneske ændrer adfærd med nedsat appetit, energi og livslyst uden forklarlig somatisk årsag, så bør diagnosen depression alvorligt overvejes.


Anne Grethe Viuff, Regionspsykiatrien Herning, Gl. Landevej 61, DK-7400 Herning. E-mail: hecagv@ringamt.dk

Antaget: 15. februar 2009

Interessekonflikter: Ingen


Summary

Summary Fatigue and loss of appetite as sign of depression in elderly patients Ugeskr Læger 2009;171(48):3536-3537 A 77-year-old woman who, over a period of some months, had changed behavior was subsequently admitted to hospital with loss of weight, fatigue and dizziness. Despite intensive examination, no somatic explanation was found. After a month she was diagnosed with depression but discharged because she refused further treatment. She eventually died. It is important to consider that patients with first episode of major depressive disorder in late life (late-onset geriatric major depression), often present with other prominent symptoms than younger persons.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
  2. Nils Gulmann. Praktisk gerontopsykiatri. København: Hans Reitzels forlag, 2001.
  3. Gulmann NC, Lolk A. Depression in old age. Ugeskr Læger 2007;169:1462-5
  4. Butler RN, Cohen G, Lewis MI et al. Late-life depression: how to make a difficult diagnosis. Geriatrics 1997;52:37,41-2,47-50.
  5. Zisook S. Depression in late life. Diagnosis, course, and consequences. Postgrad Med 1996;100:143-8,150,156.