Neural processing of sentences with spatial meaning

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Center for Semiotik, Aarhus Universitet/Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital.

Sproglig repræsentation af rum og bevægelse er interessant, fordi forskning inden for kognitiv lingvistik har ført til en påstand om, at disse fænomener har en særlig status som grundlag for anden betydningsproduktion. Med Lakoff & Johnsons udtryk (1980) er betydningsproduktion »metaforisk« i den forstand, at betydningen af komplekse udsagn konstrueres ved hjælp af konceptuelle schemata fra andre, som regel mere basale kognitive domæner.

På grund af vores udvidede perceptuelle og kropslige erfaringer i omgangen med omverdenen, kan disse områder tænkes at være det grundlag, som anden betydning bygges op omkring. Sproglig betydning har i den forstand været foreslået struktureret af hjernen som et »kognitivt kort« i hjerneområder, som også er involveret i arbejdet med ikkesproglig rumlig betydning (O'Keefe & Nadel 1978). I forhold til hjerneskanningseksperimenter fører kognitivt kort-hypotesen til en forudsigelse om, at bearbejdningen af betydning, der i bogstaveligste forstand er rumlig og af betydning som ikke i sig selv er rumlig, f.eks. abstrakte scenarier, begge bør involvere hjerneområder, som også arbejder med ikkesproglig bearbejdning af rum- og bevægelsesindtryk. Disse områder omfatter hippocampus i temporallappen og precuneus i parietallappen.

Gennem tre eksperimenter undersøger vi med funktionel magnetisk resonans-skanning (fMRI) hjernens bearbejdning af sætninger med rumlig betydning.

Ved at sikre sig, at forsøgspersoner som er dygtige til opgaven, har mere (eller mindre) aktivitet end de knap så dygtige, kan man med større sikkerhed sige, at dette område faktisk bruges under opgaveløsningen. Vi fortolker sådanne performance-baserede analyser af vores sprogeksperimenter og finder på tværs af forsøgene spor af parallelle lærings/hukommelsessystemer ved bearbejdning af sprogindtryk. Disse omfatter: 1) precuneus, som vides at være involveret i rumlig korttids-hukommelse, 2) LPMT, involveret i arbejdet med bevægelsesrepræsentationer, 3) caudatus, kendt som involveret i procedural hukommelse, 4) amygdala, kendt for sin rolle i emotionelle processer og 5) klassiske sprogområder, som Brocas område.

Vores fund indikerer, at det rumlige system i samspil med andre repræsentationssystemer er involveret i sprogforståelses-processer, men at det ikke er enerådende. Dette fører til en nyvurdering af hypotesen om, at sprog forstås som et kognitivt kort. Sprog synes ikke nødvendigvis at være hængt op udeluk-kende på en rumlig struktur, sådan som O'Keefe & Nadel har foreslået. Brugen af visse rumlige begreber kan tænkes at afspejle »døde« metaforer, sådan som klassisk metaforteori har foreslået.