Skip to main content

New stroke risk factors and trends in stroke occurrence

Læge Thomas Truelsen: Forf.s adresse: Neurologisk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 København NV. E-mail: truelsen@post3.tele.dk Forsvaret finder sted den 11. oktober 2004, kl. 14.30, Dam Auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København. Opponenter: Jes Olesen og Birgitta Stegmayr, Sverige.

1. nov. 2005
2 min.

Disputatsen udgår fra Neurologisk Afdeling og Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S Bispebjerg Hospital.

Apopleksi er globalt set den næsthyppigste dødsårsag, hvor omkring 5,5 millioner personer hvert år dør af sygdommen. Derudover er der endnu flere, der har varige mén efter apopleksi, idet størstedelen af patienterne overlever den akutte fase. Det er en sygdom, der rammer i alle aldersgrupper, men størstedelen af patienterne er over 60 år. I årtierne fremover vil denne aldersgruppe udgøre en stadig større del af befolkningen i mange lande, og da der endnu kun er få muligheder for aktiv behandling, der tillige er bekostelig, er forebyggelse essentiel.

Der er flere kendte og veletablerede risikofaktorer for apopleksi, hvor blodtryksniveau, tobaksrygning og sukkersyge er blandt de mest kendte. Det er estimeret, at omkring 50% af alle apopleksier kan sættes i relation til for højt blodtryk samt tobaksrygning. Men der foregår fortsat forskning, med det formål at beskrive nye mulige faktorer, der er associeret med apopleksiforekomsten. I afhandlingen diskuteres passiv rygning, lungefunktion, stress, indtag af alkohol og type af alkohol, samt homocysteinkoncentrationen i blodet, og deres mulige effekt på risikoen for apopleksi. Endvidere indgår en vurdering af prævalensen af faktorerne, og den mulige effekt af at reducere eksponeringen. Det konkluderes, at disse mulige nye risikofaktorer på nuværende tidspunkt sandsynligvis kun vil give en beskeden mulighed for at reducere antallet af apopleksitilfælde.

Både inden- og udenlandske studier indikerer, at forebyggelsen af velkendte risikofaktorer for apopleksi er utilstrækkelig, og at forbedret indsats på dette område udgør en nærliggende mulighed for at reducere antallet af personer, der udvikler apopleksi.

En del risikofaktorer for apopleksi er de samme, som dem man kender fra andre hjerte-kar-sygdomme. Til trods for dette er ændringerne i forekomsten og dødeligheden af apopleksi og koronarkarsygdom forskellige. Dette tyder på, at der er andre vigtige faktorer ud over de kendte risikofaktorer, der har en afgørende betydning for udviklingen af disse sygdomme. Det understreger endvidere, at det er nødvendigt at etablere studier med særligt fokus på netop apopleksi, og at sygdommen ikke kan forventes at følge udviklingen i andre hjerte-kar-sygdomme.

Langt størstedelen af alle apopleksitilfælde forekommer i udviklingslande. Det forventes, at alene den demografiske udvikling fremover vil medføre et stigende antal apopleksi-tilfælde. Desuden er forekomsten af forhøjet blodtryk og tobaksrygning stigende i visse befolkningsgrupper i udviklingslande. Disse ændringer, kombineret med knappe ressourcer, kan blive en stor sundhedsmæssig belastning fremover.