Non HIV-determinants of outcome in Danish HIV-infected patients

Ph.d.-afhandlingen er baseret på fire studier udgået fra Den Danske HIV Kohorte. Afhandlingen undersøger faktorer med indflydelse på langtidsforløb hos hiv-inficerede, herunder om fund fra randomiserede kliniske studier kan overføres til daglig klinisk praksis.

I studie 1 sammenlignes effekten af specifikke highly active antiretroviral therapy (HAART)-regimer bedømt i et randomiseret kontrollereret studie (RCT) med effekten hos behandlede patienter i en landsdækkende kohorte. Hvad angår immunologisk og virologisk respons fandt vi en beskeden fordel for patienter behandlet i RCT. I gruppen af behandlingserfarne patienter, men ikke blandt behandlingsnaive patienter, havde studiedeltagere mindre dødelighed. Sammenfattende var de påviste forskelle små, og positive resultater i RCT bør give anledning til lignende forventninger i daglig klinisk praksis. Hiv-associeret lipodystrofi blev beskrevet få år efter in-troduktion af HAART som en kombination af perifer lipoatrofi og central lipohypertrofi induceret af HAART. I studie 2 beskrives prævalens og sværhedsgrad af ændringer i fedtfordeling blandt langtidsbehandlede hiv-inficerede mænd. Fedtfordeling hos 87 hiv-inficerede mænd (behandlet med HAART > 6 år) og 34 hiv-negative kontroller blev bestemt ved helkrops DEXA-skanning. Sammenlignet med kontroller havde hiv-inficerede udtalt fedttab både perifert og trunkalt. Vi fandt således svær generaliseret lipoatrofi hos flertallet af langtidsbehandlede hiv-inficerede.

Koinfektion med hepatitis C-virus (HCV) er markør for dårligere prognose. Det er uafklaret, om den prognostiske betydning er drevet af selve HCV-infektionen eller af risikofaktorer associeret hermed. Studie 3 og 4 undersøgte om HCV-koinfektion er markør for familiære faktorer, der påvirker overlevelse hos hiv-inficerede uafhængigt af HCV-patogenicitet. Vi sammenlignede mortalitet i tre grupper: søskende til hiv/HCV-koinficerede personer, søskende til hiv-mono-inficerede personer og søskende til matchede populations kontroller. Dødeligheden var øget med en faktor 3 til 4 blandt søskende til hiv/HCV-koinficerede sammenlignet med henholdsvis søskende til hiv-monoinficerede eller kontrol-søskende. Overdødeligheden blandt søskende til hiv/HCV-koinficerede personer var hovedsageligt forklaret af misbrugsrelaterede dødsfald og unaturlig død. HCV-infektion kan således være markør for familierelaterede faktorer, der påvirker overlevelsen blandt hiv-inficerede uafhængigt af HCV-patogenicitet.

Det er vigtigt, at langtidsstudier fortsat monitorerer kendte og nye bivirkninger, og at eksterne risikofaktorer adresseres for yderligere at forbedre livskvalitet og prognose hos hiv-inficerede.