Nu er det de ældres tur

Genkald for et øjeblik billedet af din typiske patient. Det er en øvelse, som for langt de fleste af dette tidsskrifts læsere vil betyde, at et ældre menneske toner frem, næsten uanset speciale. Det er så selvfølgeligt, at vi ofte ikke tænker nærmere over det. Måske er denne selvfølgelighed også en del af forklaringen på, at høj alder ofte overses som en faktor, der fortjener særskilt opmærksomhed.

En 60-årig og en 80-årig patient reagerer forskelligt på sygdom, lægemidler og andre behandlinger. Men sundhedsvæsenet har langt større viden om den midaldrende patients krop, reaktion på sygdom og behandling end om den 80-åriges. Det er problematisk – ikke mindst i lyset af, at antallet af ældre og dermed også antallet af ældre patienter vil vokse eksplosivt de kommende år.

Derfor sætter vi fokus på de skrøbeligste ældre i dette temanummer om frailty. Artiklerne favner bredt fra definitionen af begrebet, basalbiologiske mekanismer til polyfarmaci, fald, ulighed samt effekten af ernæring, træning og palliative indsatser. I hver artikel giver vi desuden et bud på de centrale forskningsmæssige perspektiver.

For faktum er, at vi har brug for mere viden om ældres sundhed og sygdom. Forskning i ældre har hidtil været et underprioriteret forskningsområde. Manglende forskning har konsekvenser for både for den enkelte patient og for udgifterne til sundhedsvæsenet. Vi oplever alt for mange negative cirkler. Hvor hospitalsindlæggelser, polyfarmaci og usammenhængende forløb i sundhedsvæsenet tærer på patientens kræfter både fysisk og mentalt og øger behovet for behandling og pleje. Desuden er der tale om negative cirkler med stærk social slagside. Mennesker med lav indkomst og kort uddannelse har på ingen måde udsigt til samme lange gode otium, som deres jævnaldrende med bedre kår kan se frem til, når arbejdslivet slutter.

Sundhedsreformen indebærer, at patienter fremover skal modtage flere tilbud i det nære sundhedsvæsen og færre på hospitalet. Det giver god mening at forebygge og behandle i eller tæt på eget hjem og derved mindske behandlingsbyrden og give mere plads til et godt liv i alderdommen. At lykkes med det kommer til at kræve, at vi organiserer indsatserne på nye måder. Men det kræver også mere viden. Forskning i ældres sundhed er en helt nødvendig investering.

Sidste år fik sundhedsvæsenet et center for forskning i kvinders sundhed – på tide og meget positivt. Vi kan også glæde os over, at der er afsat flere midler til forskning i psykiatri. Begge grupper med et betydeligt efterslæb, når det gælder forskning.

Nu mener vi, at det er de ældres tur. Både for at kunne tilbyde bedre og mere effektive behandlinger og patientforløb til denne voksende gruppe patienter og for at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen. Det er et behov, som mange andre lande også har. Men i Danmark har vi et godt udgangspunkt for en international førerposition inden for denne type forskning. Vi har relevante forskningsmiljøer på højt niveau og et homogent offentligt sundhedsvæsen med veluddannede medarbejdere.

Tidspunktet er derfor nu inde til, at vi i Danmark får en national strategi, som kan understøtte forskning i forebyggelse, behandling og rehabilitering af sårbare ældre. En national strategi, som også omfatter effektiv og hurtig formidling af nyeste forskningsresultater til vores sundhedsprofessionelle kolleger i både regionalt og kommunalt regi.

At sikre det kræver bred opbakning fra politikere både i Folketinget, i regioner og i kommuner samt fra forskningsfonde. Vi håber, at dette temanummer vil kunne bidrage til at synliggøre perspektiverne i en ambitiøs satsning på at styrke forskning i vores ældre. God læselyst!