Kombination af det monoklonale antistof trastuzumab med en topoisomerasehæmmer i samme lægemiddel resulterede i en høj responsrate hos patienter med fremskreden HER2-positiv brystkræft.
Brystkræft er hos ca. 15% af alle kvinder karakteriseret ved overekspression af human epidermal vækstfaktorreceptor 2 (HER2). Tillæg af det monoklonale antistof trastuzumab til standardbehandlingen har forbedret prognosen for tidlig brystkræft betydeligt, men alligevel vil op mod 30% få tilbagefald inden for ti år. Trods dobbeltblokade af HER2 med trastuzumab og pertuzumab i førstelinje og efterfølgende samt trastuzumab-emtansine, hvor trastuzumab er bundet til et taxan, vil patienterne med fremskreden sygdom ultimativt dø af sygdommen. I et nyt fase 2-multicenterstudie undersøgte man effekten af konjugatet trastuzumab deruxtecan, som i samme lægemiddel kombinerer det monoklonale antistof med en topoisomerase I-inhibitor, hos patienter med avanceret HER2-positiv brystkræft. Alle patienterne havde tidligere fået behandling med trastuzumab, som de progredierede på, og over halvdelen havde også været igennem andre behandlinger, herunder behandling med pertuzumab. I det åbne studie, hvor man havde inkluderet 184 patienter, opnåede man en medianresponstid på 14,8 måneder og progressionsfri overlevelse på 16,4 måneder.
Professor Bent Ejlertsen, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »En responsrate på 60% er efter to eller flere linjer af HER2-rettet behandling usædvanlig i et fase 2-forsøg hos patienter med fremskreden HER2-positiv brystkræft. Desuden opnåede patienterne en progressionsfri overlevelse på 16 måneder, hvilket er klinisk relevant. Da en væsentlig del af patienterne med lav til moderat overekspression af HER2 også responderede på trastuzumab deruxtecan i det forudgående fase 1-forsøg, er potentialet stort. HER2-rettet behandling har kun meget sjældent givet anledning til toksiske dødsfald, og forekomsten af interstitiel lungesygdom med dødeligt udfald hos 2,6% af patienterne er stærkt bekymrende. Det vil i det kommende fase 3-forsøg derfor være afgørende, at effekten kan reproduceres, samtidig med at toksiciteten kan håndteres tilfredsstillende. Hvis de toksiske dødsfald kan forebygges via bedre monitorering eller behandles effektivt, har trastuzumab deruxtecan også et stort potentiale hos patienter, der har tidlig HER2-positiv brystkræft og ikke opnår et komplet respons på neoadjuverende kemoterapi i kombination med trastuzumab og pertuzumab«.
INTERESSEKONFLIKTER: BE har til sin institution modtaget forskningsmidler fra AstraZeneca, NanoString, Novartis, Oncology Venture og Roche. BE deltaget I kongresser betalt af MSD og Roche.
