Det er kendt, at ny medicin kommer med en stor økonomisk udfordring. Et sted at hente økonomien til den nye medicin er at tage midlerne fra allerede eksisterende behandling. Men et nyt studie fra England viser, at gevinsten ved den økonomimodel ikke er i favør for den samlede sundhed – måske endda det modsatte.
Afdelingslæge, klinisk lektor, David Peick Sonne, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Studiet vedrører nye lægemidler: ≥ 5 år fra godkendelse, anbefalet af National Institute for Health and Care Excellence, NICE, i perioden 2000-2020. Lægemidlerne generede 3,75 mio. QALY [quality-adjusted life years] for ca. 20 mio. patienter mod 5 mio. QALY, hvis pengene, ca. 75 mia. £, i stedet var tilfaldet eksisterende sundhedsydelser. Tabet af sundhedseffekt: −1,25 mio. QALY, var tydeligt drevet af onkologiske og immunologiske lægemidler. Forfatterne er klare i mælet: De nye lægemidler fjerner mere sundhed, end de skaber, og der er hård kritik af NICE's anbefalinger og QALY-tærskel: 20.000-30.000 £ pr. QALY. Studiet er unikt ved at beregne nettoeffekten af nye lægemidler på den samlede sundhed. Antagelser og fortolkning er komplekse, men konklusionen er næppe helt skæv. NICE skal levere public health: mest sundhed for pengene, men har siden 2017 også profileret sig inden for innovation og life science. En dyr strategi, som vi ikke er helt ubekendt med herhjemme. Man efterlades med to åbenlyse spørgsmål: Må sundhedsudbyttet for et nyt lægemiddel, innovation, koste mere end sundhedsudbyttet ved eksisterende sundhedsydelser? Skal vi for nye lægemidler opgøre antal QALY mistet pr. QALY vundet? Svarene kræver, at vi kender prisen på en gennemsnitlig QALY i det danske sundhedsvæsen. Det ville være interessant at regne på«.
Interessekonflikter ingen
