Ny mikrokirurgisk behandling af spinale nerverodscyster

INTRODUKTION

Trods flere klassifikationsforsøg er nomenklaturen, der anvendes til at definere ekstratekale spinale væskefyldte strukturer, ikke entydig. Oftest omtales Tarlovs cyster som et overbegreb. Denne er imidlertid en subtype defineret som en perineural cyste. Af denne grund benytter vi her termen spinal nerverodscyste.

En spinal nerverodscyste diagnosticeres med magnetisk resonans (MR)-skanning. Prævalensen er estimeret til 1-4,6%, og heraf er cirka en femtedel symptomatiske. Flertallet er kvinder. Cysterne findes hyppigst sakralt, og deres lokalisation medfører radikulopati samt urin-, tarm- og seksuel dysfunktion. Vi præsenterer her vores mikrokirurgiske procedure som behandlingsmetode og redegør for kliniske resultater.

MATERIALE OG METODER

I perioden fra januar 2006 til maj 2010 blev 12 patienter med i alt 23 cyster, alle kvinder, opereret for 20 symptomatiske spinale nerverodscyster. Gennemsnitsalderen var 45 (13-75) år. Alle patienter gennemgik en præoperativ MR-skanning. Komorbiditet blev udelukket som årsag til symptomerne. Postoperativt blev alle fulgt i op efter tre måneder. Yderligere followupundersøgelse blev tilbudt, når det var indiceret.

Alle patienter blev fulgt op med MR-skanning eller computertomografi gennemsnitligt 8 (1-16) mdr. postoperativt. Vi analyserede det postoperative resultat i forhold til præoperativ Valsalvas manøvre eller stående smerteforværring, cystestørrelse, uddannelsesniveau og sygefravær. Statistiske beregninger blev evalueret med 2 × 2-tabeller, hvor Cornfields metode til at beregne sikkerhedsintervaller for oddsratio blev brugt.

RESULTATER

95% af de opererede cyster forblev lukkede, og den sidste cyste (5%) havde et tydeligt mindre omfang ved billedmæssig followupundersøgelse. Ingen patienter havde blivende komplikationer. Klinisk havde 67% bedring af præoperative smerteklager. Yderligere en patient havde midlertidig bedring, to havde uændrede gener og en angav forværring ved sidste followupundersøgelse. Syv af 12 havde urologiske klager præoperativt. Tre blev symptomfri, og to oplevede bedring. Den gennemsnitlige followupperiode var 11 (3-19) mdr. Ingen patienter havde seksual- eller tarmdysfunktion.

Ingen af de undersøgte præoperative parametre havde korrelation til det postoperative resultat.

KONKLUSION

Vores mikrokirurgiske procedure er en sikker og effektiv operation til lukning af cysterne og den første, der systematisk billedmæssigt dokumenterer en lav risiko for recidiv.

En succesrate på 67% er ikke ideel. Beslutningen om, hvem der skal opereres, er kompliceret, og der findes ikke kliniske retningslinjer. Flere peger på Tarlovs cyster som den subtype, der kan behandles. Der er ikke publiceret dokumentation, der understøtter denne påstand.

Der er enighed om kun at behandle symptomatiske spinale nerverodscyster. Eftersom incidensen af behandlingskrævende cyster er lav, er det svært at gennemføre prospektive randomiserede undersøgelser med henblik på at fremskaffe behandlingsevidens. På grundlag af vores resultater synes klinisk bedømmelse ikke sufficient som eneste beslutningsgrundlag. Derfor har vi oprettet et specialambulatorium, der samler disse komplicerede patienter, og vi har iværksat et omfattende udredningsprogram til undersøgelse af alle, der klinisk findes egnede til operation. Hermed håber vi at bedre patientselektionen fremadrettet.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(12):A4539.