Skip to main content

Nye fund peger på tidlige metaboliske mønstre ved pludselig spædbarnsdød

Årsagsmekanismerne ved pludselig spædbarnsdød er stadig uklare. Et nyt studie peger på metaboliske signaturer i neonatale blodprøver som potentielle tidlige indikatorer for spædbarnsdød

Redigeret af Camilla Dalby Hansen, Camilla.Dalby.Hansen@rsyd.dk

14. nov. 2024
2 min.

Pludselig spædbarnsdød udgør en væsentlig udfordring inden for pædiatrien, da tilstanden rammer tilsyneladende raske spædbørn uden nogen forvarsel. I Danmark dør omkring ti børn årligt af pludselig spædbarnsdød, og de præcise årsagsmekanismer er stadig ukendte. Et nyt studie har analyseret metaboliske mønstre i blodprøver fra nyfødte i et forsøg på at identificere biomarkører, der kan forudsige en øget risiko for pludselig spædbarnsdød.

Ph.d.-studerende Karina Dyrvig Honoré, speciallæge på Pædiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Selvom antallet af tilfælde af pludselig spædbarnsdød faldt betydeligt i 1990’erne fra ca. 100 om året i Danmark, efter at Sundhedsstyrelsen ændrede på anbefalingerne til, at spædbørn skulle sove på ryggen i stedet for på maven eller siden, forekommer pludselig spædbarnsdød stadig. Det er meningsløst at miste et sundt og raskt barn uden en forklaring, og når obduktion og efterfølgende genetiske og metaboliske undersøgelser ikke giver svar, kan det være endnu sværere for forældrene at acceptere og bearbejde sorgen. Frygten for, at det kan ske igen med et fremtidig barn er stor. I dette store veludførte case-kontrol-studie, baseret på en kohorte på over 2 mio. spædbørn, som havde fået lavet en hælblodprøve som en del af det neonatale screeningsprogram, blev der identificeret 354 børn med diagnosen pludselig spædbarnsdød. Hvert barn blev matchet med fire raske børn. Forskerne identificerede 14 metaboliske markører, som enten var over- eller underrepræsenteret hos børn, der døde af pludselig spædbarnsdød, og ved at kombinere disse med kendte risikofaktorer f.eks. barnets køn og moderens socioøkonomisk status, udviklede de en forudsigelsesmodel. Spædbørn, som modellen vurderede til at have en risiko på 0,5, havde 14 gange højere odds for vuggedød sammenlignet med dem, der blev vurderet til en risiko på under 0,1. Modellen havde en specificitet på 97,5%. Selvom det er et interessant fund, at vi muligvis er tættere på at kunne forudsige børn i risiko for pludselig spædbarnsdød, er vi fortsat langt fra at kunne indføre denne metode som en screeningsprocedure i praksis. For hvad gør vi, hvis vi identificerer, at en nyfødt har en højere risiko for pludselig spædbarnsdød?«. 

Interessekonflikter ingen.