Skip to main content

Nyopstået palmoplantar hyperkeratose bør give mistanke om malignitet

Fotos bringes med patientens tilladelse.
Fotos bringes med patientens tilladelse.

Sigrun Alba Johannesdottir Schmidt & Henrik Frank Lorentzen

26. okt. 2026
2 min.

En 76-årig kvinde med en tobaksanamnese på 36 pakkeår blev henvist til dermatologisk vurdering på grund af tre måneders tiltagende, let kløende fortykkelse af håndfladerne. Hun oplyste om utilsigtet vægttab (12 kg over seks måneder), træthed og kronisk hoste.

Ved en objektiv undersøgelse fandtes symmetrisk erytematøs fortykkelse af håndfladerne med accentuering af hudfurerne, dvs. pakydermatoglyfi, foreneligt med acanthosis palmaris, også kendt som tripe palms (A) [1, 2]. Navnet skyldes ligheden med slimhinden i drøvtyggeres mave, altså kallun (eng.: tripe). Der sås desuden trommestikfingre (B).

Debut af tripe palms hos en ældre patient med almensymptomer gav mistanke om underliggende malign sygdom. Pakkeforløb afslørede dissemineret ikkesmåcellet lungeadenokarcinom med levermetastaser.

Tripe palms er en sjælden paraneoplastisk tilstand, der hyppigst er associeret med lunge- eller ventrikeladenokarcinom [1, 2]. Hos ældre personer med nyopstået palmoplantar hyperkeratose bør malignitet overvejes.

Korrespondance Sigrun Alba Johannesdottir Schmidt. E-mail: saj@clin.au.dk

Antaget 20. august 2026

Publiceret på ugeskriftet.dk 26. oktober 2026

Interessekonflikter HFL oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Leo Pharma, Galderma, Sanofi. Begge forfattere har indsendt ICMJE Form for Disclosure of Potential Conflicts of Interest. Disse er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2026;188:V74040

doi 10.61409/V74040

Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0

Referencer

  1. Madigan LM, Schwarzenberger K, Callen JP. Dermatologic manifestations in patients with systemic disease. I: Bolognia JL, Schaffer JV, Cerroni L, red. Dermatology, 5. udg. Elsevier, 2024:833-857. https://doi.org/10.1016/B978-0-7020-8225-2.00053-6
  2. Pipkin CA, Lio PA. Cutaneous manifestations of internal malignancies: an overview. Dermatol Clin. 2008;26(1):1-15. https://doi.org/10.1016/j.det.2007.08.002