Nyt behandlingsprincip til Parkinsons sygdom
Det glukagonlignende peptid exenatid forbedrede motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom og kan måske påvirke sygdomsprogressionen.
Det glukagonlignende peptid exenatid forbedrede motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom og kan måske påvirke sygdomsprogressionen.
Redigeret af Peter lange, plange@dadlnet.dk
Parkinsons sygdom rammer 2-3% af ældre over 65 år. Trods en bedre forståelse af patofysiologien bag symptomerne råder vi i dag ikke over en behandling, som kan bremse sygdomsprogressionen. Et nyt studie undersøger effekten af et insulinotropt glukagonlignende peptid (GLP-1-agonist), exenatid, som i eksperimentelle studier har vist neuroprotektiv effekt i dyremodeller. Studiet viser, at patienter i exenatidgruppen havde en signifikant forbedring i de motoriske symptomer sammenlignet med placebo. Samtidig kunne man ved skanninger af hjernen, som fokuserer på mængden af præsynaptisk dopamintransporter, måle et langsommere fald i mængden af denne transporter i løbet af den ca. etårige studieperiode i den aktive gruppe sammenlignet med placebogruppen, hvilket forfatterne mener kan give håb om, at exenatid kan udvise en sygdomsmodificerende effekt. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant efter korrektion for multiple sammenligninger.
Professor Karen Østergaard, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Behandling med GLP-1-agonister er et nyt behandlingsprincip ved Parkinsons sygdom, og resultaterne har været ventet med spænding. Desværre er aktuelle resultat lidt skuffende, idet forskellen i klinisk effekt, om end signifikant, mellem de exenatidbehandlede og placebogruppen kun var 3,5 målt med UPDRS Part III [Unified Parkinsons Disease Rating Scale, motor scale], hvilket knap er klinisk betydningsfuldt. Det afspejler sig også i, at den gennemsnitlige medicindosis for anden parkinsonmedicin øges i undersøgelsesperioden nogenlunde lige meget i placebo- og exenatidbehandlingsgruppen. Tillige er der ingen forskel i timed motor tests mellem de to grupper eller i de mange sekundære udfald, som blev undersøgt. Hovedparten af exenatids positive kliniske effekt indtrådte i de første tre måneder af behandlingen. Herefter forløber den forventede forværring i de to grupper parallelt tydende på, at exenatid ikke har effekt ud over de første tre måneder. Dette antyder, at der er tale om en symptomatisk effekt, da en eventuel neuroprotektiv effekt næppe vil vise sig på så kort tid«.
Athauda D, Maclagan K, Skene SS et al. Exenatide once weekly versus placebo in Parkinson´s disease: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Lancet 2017;390:1664-75.
Interessekonflikter. KØ har deltaget i kongresser betalt af Medtronic og AbbVie.